Pisa: Lektier øger færdigheder i naturfag
Af:
Maria Becher Trier
Pisa-undersøgelsen viser en klar tendens til, at elever, der laver lektier i naturfag bliver bedre til naturfag. Jo flere timer eleverne forbereder sig, jo bedre bliver de.
"Der er en klar tendens til, at hvis eleverne bruger tid på naturfagene, så klarer de sig bedre. Hvis de for eksempel bruger fire timer om ugen i stedet for to timer om ugen. Det giver en forskel. Det ser altså ud til at lektier betyder noget", siger forskningsleder i Anvendt Kommunal Forskning Torben Pilegaard Jensen, der er med til at lave den danske del af Pisa-undersøgelsen.
Dermed kan Pisa-undersøgelsen bruges i den verserende debat om, hvorvidt lektier overhovedet har nogen betydning for elevernes færdigheder.
Debatten er til dels begyndt, da den amerikanske forfatter udgav bogen "The Homework Myth - Why Our Kids Get Too Much of a Bad Thing". Her gennemhuller han myter, som forældre, undervisere og studerende typisk har om lektier. Hans konklusion er, at der ikke findes dokumentation for, at lektier virker.
"Hvis vi medtænker ulemperne, altså frustration, udmattelse, familiekonflikter, den tabte tid og det mulige tab af interesse for at lære, så bør vi i det mindste få overbevisende beviser for lektiernes fordelagtighed, når eleverne allerede har slidt i timevis i skolen", sagde han til fagbladet Folkeskolen.
Flere danske forskere har også udtalt sig om, at lærerne skal være meget opmærksomme på, hvordan lektier virker.
Professor på Danmarks Pædagogiske Universitet Per Fibæk- Larsen efterlyser i dagens Information mere forskning om emnet. Han mener, at det er mærkeligt, at skolerne fortsætter med at give eleverne lektier for, når der ikke er klar dokumentation for, hvordan det virker.
"Skolen i vidensamfundet har mindre brug for udenadslære. Og det er jo helt absurd, at når nu langt de fleste børn går i skolefritidsordning efter skole, at lektielæsning ikke er en helt fast integreret del der, så arbejdet i det mindste er overstået, når børnene kommer hjem om eftermiddagen. Hvis der var en lærer tilknyttet i SFO'en til at hjælpe, kunne det også bryde med den sociale arv, som ses så tydeligt, når det gælder lektielæsning. Nogle kan få masser af hjælp derhjemme; andre ingen overhovedet", siger Per Fibæk-Larsen.