Mange skarpe fobi´er!
Hvad sker der for Unge Pædagoger? Spørger Michael Riis. Der sker forhåbentligt det samme i dette nummer som i mange andre numre i tidsskriftets 70-årige historie: at indholdet forstyrrer vante forestillinger, lægger til debat, ægger til modsigelse og ser kritisk på alle mulige og umulige forhold i den pædagogiske verden.
Men ifølge Michael Riis blæser UP til storalarm, hvorfor den første fobi formuleres ”Religiøs forkyndelse hærger folkeskolens kristendomsfag. Folkekirken står bag.” Det står der intet om i lederen, som UP jo skriver, i dette temanummer om Kristendom – Religion – Filosofi. Der står rigtignok at stat og kirke bør adskilles, og her er vi da mere glade for at være enig med Barak Obama (hvis tale herom vi bringer) end med Michael Riis.
Herefter står fobi´erne i kø: flere skribenter er efter Michael Riis mening ”anti-religiøse alarmister, der ikke har med den pædagogiske verden at gøre.” Udtalelsen taler for sig selv. Michael Riis går i sort over for formanden for Humanistisk Samfund Dennis Nørmark, religionshistorikeren Michael Rothstein fordi han har en mening, han ikke bryder sig om og idehistorikeren Malene Busk, som han i øvrigt omtaler som ny-ateisten, hvilket nok ikke er positivt ment. Men hvad det er, de mener og som kunne udfordre Michael Riis får vi (næsten) ikke noget at vide om.
Efterfølgende laver Michael den klassiske ”løben uden om” ved at hæfte sig ved en formel fejl og bruge krudtet på det, i stedet for at forholde sig til indholdet af fx interviewet med idehistorikeren Malene Busk. Interviewet tager nemlig udgangspunkt i en undersøgelse af et antal eksamensopgaver i det nye fag i læreruddannelsen KLM. En af pointerne i denne undersøgelse er en af CKF´ens pinde ”Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark.” skal kort refereret her: ”(Kultur)kristendommen fremstilles i en frimærkeudgave, som typisk kan være karakteriseret ved bl.a. at velfærdsstaten har rødder i de kristne værdier og at demokratiet har rødder i kristne værdier.”
Ultrakort mener Malene Busk, at det er meget betænkeligt når de studerende så unuanceret beskriver disse opfattelser, idet kristendommens betydning dels må betegnes som gennem århundreder at have haft en særdeles negativ indflydelse på demokrati, velfærdsstat og skole dels at der er andre bevægelser hvis betydning kan vurderes som meget anderledes fx arbejderbevægelsen, andelsbevægelsen og kvindebevægelserne. Som Malene Busk fx siger: ”… idehistorisk set har den lutheranske protestantisme både ideologisk og i praksis modarbejdet bekæmpelsen af fattigdom, sygdom og uvidenhed, modarbejdet solidariteten, modarbejdet kvinders frihed til skilsmisse, stemmeret og myndighed, modarbejdet afskaffelsen af børnearbejdet og tyendeparagraffer, modarbejdet seksuelle minoriteters rettigheder osv. osv.”
Så kan Michael Riis have formelle indvendinger her og i øvrigt med rette påstå at denne undersøgelser ikke er repræsentativ – og det er den ikke hvilket forfatterne også selv pointerer – men ved kun at hæfte sig ved det formelle (på Folkeskolen.dk den 26.10. under overskriften ”Seminarieundervisere afviser kritik af kristendomsfag”), så undgår han at forholde sig til indholdet: hvad er egentlig de tre skribenters budskab? Ikke noget med at glædes over en tekst, man er uenig i, for at diskutere den, modsige den, studere baggrunden herfor fx i faget KLM sammen med de lærerstuderende. Undersøgelsen burde fortælle at det er der i høj grad er brug for. De studerende har i ovennævnte eksamensopgaver (og forhåbentligt blevet udfordret af lærerne i den mundtlige del) i hvert fald forstået dele af den trend, som bl.a. fremføres af visse ministre samt fætre og kusiner.
Michael kalder afsluttende UP ”det ærværdige og hæderkronede tidsskrift”, men det gælder åbenbart IKKE når indholdet er ham så inderligt i mod. Så bliver han vred og vil slet ikke forholde sig til indholdet. Det er selvfølgelig ærgerligt, men det forhindrer jo ikke de studerende selv at læse UP – blive udfordret og tænke deres.
Ole Gade, redaktør af Unge Pædagoger