Anmeldelse

Et mærkeligt skib

Et mærkeligt skib / Litteraturguide til Anita Krumbachs "Et mærkeligt skib"

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Anita Krumbachs "Et mærkeligt skib" er intet mindre end en perle af en lille roman, som er næsten umulig at ryste af sig efter endt læsning.

Fakta:

Titel: Et mærkeligt skib

Forfatter: Anita Krumbach

Pris: 149,95 kroner

Sider: 64 sider

Type: Bog

Forlag: Høst og Søn

Titel: Litteraturguide til Anita Krumbachs "Et mærkeligt skib"

Forfatter: Sofia Esmann

Type: Hæfte

Forlag: Høst og Søn

Vi møder drengen Elo, som bor med sin far, der er så fraværende, at Elo i virkeligheden er helt, helt alene. En dag starter en ny dreng i klassen, Rune, og Elo kaster sig sultent over ham og hans familie. Runes mor, Susanne, er den mor, Elo savner, og han bliver i en periode en stor del af familiens liv. Han bliver dog hurtigt alt for påtrængende, og en dag afviser Susanne ham i døren; hun vil ikke længere have Elo ind.

Elo har omhyggeligt bygget et træskib til Susanne, et træskib, som i skønhed langt overgår et skib, hun tidligere har fået af sin yngste søn, Malte. Alligevel forstår Elo ikke, hvorfor Maltes skib betyder mere for hende, og i jalousi bryder han ind i familiens hus og hærger Maltes værelse. Han tager sit træskib tilbage og flygter fra huset.

Ved romanens afslutning søsætter Elo det lille skib, og slutningen antyder et håb for Elo; skibet (og Elo .) er i stand til at sejle mod nye horisonter og møde fremtiden. Trods alt.

Bogen er isnende og rørende på samme tid. Den er skrevet i et "sprogligt koncentrat", så det næsten gør fysisk ondt at læse om Elo. På den gode måde! For Anita Krumbach, som blandt andet er illustrator og uddannet ved Forfatterskolen for Børnelitteratur, gør det rigtig godt og holder den knugende og overbevisende fortællerstemme hele vejen igennem.

Bogen er en gave til danskundervisningen. Alt det usagte mellem linjerne er væsentligt at tage fat på. Den sproglige intensitet og romanens begrænsede omfang gør den ideel til oplæsning. Sproget fortjener simpelthen at blive læst højt.

I den gratis litteraturguide giver Sofia Esmann sit bud på arbejdet med romanen. En indvending er, at hun foreslår læsning af romanen i folkeskolens ældste klasser. Forlaget har gjort mig opmærksom på, at der skulle have stået overbygningen og mellemtrinnet. Jeg mener, vurderet ud fra Elos alder, erfaringsverden og refleksionsevne, at romanen hører bedst hjemme på mellemtrinnet, særligt i 5.-6. klasse, hvor jeg vil glæde mig til at præsentere den for læserne.

Powered by Labrador CMS