Byrådsmedlem for Venstre i Greve Kommune Morten Dahlin bliver spindoktor for ligestillingsministeren, mens Anders Jacobsen er på forældreorlov

Ellen Trane får ny spindoktor

Undervisnings- og Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby har ansat en 27årig mand som særlig rådgiver. Hendes nuværende spindoktor skal på forældreorlov.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby ansætter Morten Dahlin som vikarierende rådgiver, da hendes faste særlige rådgiver Anders Jacobsen holder tre måneders forældreorlov, oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Trane Nørby og Lunde Larsen har ansat spindoktorer

Morten Dahlin er uddannet HA (kom) fra Copenhagen Business School i 2012 og har fået orlov fra sit nuværende job som konsulent hos TDC Group for at varetage stillingen som særlig rådgiver for Ellen Trane Nørby.

Morten Dahlin er ansat som særlig rådgiver i perioden 1. august - 31. oktober 2016.

Morten Dahlin er også byrådsmedlem for Venstre i Greve Kommune.  

Powered by Labrador CMS