Det skal være tydeligere ud fra Fælles Mål, hvad der forventes af den enkelte elev. Det skal være læringsmål, og de skal være et direkte redskab for læreren i undervisningen og i dialogen med forældre, elever og kolleger. Derfor skal målene forenkles og præciseres, lyder begrundelsen for, at målene skal revideres (se interview med Andreas Rasch-Christensen på modsatte side).

For matematiklærer på Carl Nielsen Skolen i Nørre Lyndelse på Fyn Pernille Peiter giver det fin mening at revidere målene. Hun bruger dem allerede i dag som pejlemærker eller en form for tjekliste, så hun er sikker på, at hun er nået igennem det, der forventes.

»Som overbygningslærer har man rigtigt travlt, hvis man skal nå hele vejen rundt iumålene. Jeg har en forhåbning om, at hvis der bliver færre mål, så kan vi bedre sprælle inden for dem. I modsætning til i dag, hvor der er så mange mål, man skal være opmærksom på«.

»Nye Fælles Mål vil styrke dannelsen«

Hun tænker også, at enklere mål kan være en fordel for det tværfaglige samarbejde i naturfagene.

»Hvis de matematikfaglige mål bliver helt skarpe, er det nemmere for mig at sige, at præcis det her skal vi have med i projektet. Jo tydeligere de bliver, jo lettere bliver det at integrere dem og leve op til dem«.

Dansklærer Elisa Bagger Sørensen, som underviser på Bylderup Skole i Aabenraa, mener derimod, at der ligger en fare i for snævre mål.

»Målene kan være både en støtte og en hæmsko. Man skal ikke arbejde rent slavisk ud fra dem. Som det er i dag, kigger jeg efter, når jeg udarbejder årsplan, hvad der er realistisk at nå. Og en del af dem har vi i et fælles udviklingsarbejde på skolen indarbejdet i elevplanerne. Men jeg tænker, at det kan blive for forenklet«.

Elisa Bagger Sørensen har undervist i 36 år og har oplevet, hvordan målene er gået fra brede, højtflyvende idealer til gradvist at blive mere og mere tydelige og målbare.

»Oprindeligt kunne man lægge hvad som helst i dem. De var nok for brede. Men hvis de nye mål bliver for snævre, er der en risiko for, at man opbygger sin undervisning ud fra for snævre rammer i stedet for at uddanne børnene til at virke i et demokratisk samfund, hvor de skal kunne kommunikere, tage stilling og være kritiske og kreative. Det er så populært, at alt skal være målbart, men det er altså ikke alt, man kan måle«.

Pernille Peiter er helt enig i, at dannelsesaspektet er utroligt vigtigt i skolen - også i matematik. Men hun ser fordele i, at det bliver en tydelig del af målene.

»Hidtil har dannelsen jo ligget som noget overordnet og en lille smule uklart. Det gør det sværere at sige, hvem der står til ansvar. Med klare mål for dannelsen kan det blive nemmere efterfølgende at se, om man har levet op til det«.

Begge lærere oplever, at forældre indimellem spørger til målene. Og målene kan være en del af argumentationen for, hvad børnene får ud af et projekt. Men ingen af lærerne vil ændre markant på deres undervisning, fordi der kommer nye mål.

»Selvfølgelig vil jeg sikre mig, at vi når målene. Men jeg vil sigte bredere, så jeg er sikker på, at jeg giver den undervisning, der gør, at eleverne får en læring og bliver aktive«, siger Elisa Bagger Sørensen.