Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Lærernes efteruddannelse – spændende muligheder

Vi skriger på efteruddannelse – men vil vi?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kender du til SchoolEducationGateway. http://www.schooleducationgateway.eu/en/pub/teacher_academy.htm

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Kursuskatalog. http://www.schooleducationgateway.eu/en/pub/teacher_academy/catalogue.cfm

Det er tredje gang, jeg deltager. Kurserne er ofte almene pædagogiske, online og gratis. De er opbyggede ud fra principperne bag 21 century skills og udviklet til lærere i Europa – specielt grundskolen. Man kan se på undervisernes cv, at det er meget kompetente personer fra forskellige lande indenfor undervisning og pædagogik, der står bag både udvikling og afvikling af kurserne.

Jeg havde besluttet mig for at undersøge, om jeg ville kunne arbejde problembaseret med sprogundervisning i folkeskolen. Jeg skal lige love for jeg blev imponeret af både kursusindhold og kursusorganisering..

#Fil 2

På kurset var der en opdateret liste med henvisninger til deltagende læreres Learning Diary og min sidste opdatering viste 761 deltagere. Vildt imponerende. Og det vel at mærke deltagere, som, jeg formoder, gennemførte kurset. Endnu mere imponerende var det at se, hvilke fag de deltagende lærere underviste i – for det dækkede stort set alle fag og alle aldersgrupper og deltagerne kom fra næsten alle lande.

Fig. 5

Hvem deltager

Lidt statistik bag dette kursus – taget fra deltagernes egne indmeldinger på landkortet.

Fig age

Fig. pblage

Vi havde et Europakort, vi meldte ind på, og her kunne vi se, hvor de deltagende lærere kom fra. Tydeligvis med størst deltagelse fra Spanien, Italien, Grækenland, Polen, Østlandene og Baltikum.

Jeg var rigtig nysgerrig på, hvordan vores deltagelse var fra Danmark og fra resten af Norden.

Fig. 3

På kortet kunne vi gå ind og på hvert enkelt land og finde deltagerne. Og ja, vi var sørme to deltagere fra Danmark. 2 fra Norge, 3 fra Finland, 0 fra Sverige og 0 fra Island

Nordisk deltagelse

Så kan man jo spørge sig selv om, hvorfor vi fra Danmark (og Norden) har så få deltagere, når vi skriger på efteruddannelse. Skyldes det Skolereformen – må vi ikke – kan vi ikke - har vi ikke tid til det? Er det fordi, det er pædagogiske uinteressant med PBL i danske skoler? Kender vi bare ikke mulighederne for kurser? Mangler vi sprogkundskaber i første andetsprog? Er vi bange for et online miljø? Eller er der helt andre barrierer?

Dette kursus er meget relevant for min sprogundervisning. Dels var der en enkel indføring i ideerne bag pædagogikken, dels blev vi præsenteret for gode overvejelser og nogle meget relevante it-værktøjer, som jeg helt bestemt vil benytte fremover i sprogundervisningen. Og så var der en begejstring hos de andre deltagere, som kun kan smitte af (noget jeg også mødte på de to foregående kurser).

Vi skulle opbygge et forløb til egen undervisning i trin til brug næste skoleår, og derfor var forløbet både relevant og tidsbesparende for egen planlægning. Disse trin i undervisningsforløbet var også afleveringsopgaverne og hvert trin blev ’sparret’ af to andre medkursister. Så vi sparrede alle nogle andre deltagere. Her kunne man mere, at man skulle sparre eget fag og alderstrin – men det var faktisk underordnet, da sparringen gik på opbygningen af læringsforløbet i forhold til PBL og det modul, vi havde været igennem. Interessant!

Fig. 4

Kurset PBL i undervisningen

Kurset var bygget op i fire moduler og tog ca. 20 timer i alt fordelt på 6 uger.

Introduktion: Hvad er PBL og hvorfor bruge det. Herunder åbne spørgsmål.

Udvikling af effektivt teamsamarbejde hos eleverne i forhold til PBL.

Udvikling af elev-drevne aktiviteter i PBL

Evaluering af PBL.

Hovedfokus var vores egen Learning Diary og udvikling af vores egen PBL Learning  Design for forløbet i klassen.

Samtidig var der en offentlig facebookgruppe hvor folk delte alt muligt om kurset. Her var rigtigt meget, men det var sjovt at skimme og indimellem ’dvæle’. Facebook:  ”PBL Course – Teacher Academy”

Hvad siger eleverne

Jeg kunne selvfølgelig ikke vente til næste skoleår, men skulle bygge skibet, mens jeg sejlede -  i min 6. klasse.

Indledningen var at skulle tænke i åbne spørgsmål til eleverne. I min engelske grundbog var vi kommet til tekster om Robin Hood, Ivanhoe, King Arthur og Maid Marian. Eleverne nærmede sig sommerferien og det var tydeligt at mærke. Jeg tænkte mit forsøg skulle gå på netop de tekster og en anden anderledes tilgang end den vanlige, hvor man tænker teksterne først og så projekt.

Mit åbne spørgsmål endte med at blive: How do stories about ancient English heroes like Ivanhoe, King Arthur, Robin Hood and Maid Marian influence your images of your own hero?

Det var nyt for eleverne – nu skulle de selv I grupperne planlægge, hvad de skulle gøre for at finde svar på spørgsmålet, og de skulle sammen blive enige om at fordele arbejdsopgaverne.

Da det var første gang med PBL, lavede vi nogle teamøvelser, og jeg hjalp grupperne meget med, hvordan de kunne formulere en arbejdsgang. Alt, hvad der blev besluttet i gruppen, skulle nedfældes i deres gruppeblog - både tekst og billeder. Dvs. grupperne arbejdede med karakteristika og sammenligninger holdt op mod deres egen verden..

Jeg fik nogle fine evalueringer: ’Da vi først fik fundet ud af, hvad vi skulle, var det let nok’, ’det var sjovt’, ’alle lavede noget og vi bidrog alle med noget væsentligt og vigtigt’.

For mig var det spændende at iagttage eleverne i arbejdet. Alle ville gerne, men den største hurdle var faktisk de få elever der ikke kunne samarbejde – for de ville også gerne. Det siger mig også, at ligesom med så meget andet i skolen, er det vigtigt at alle fag bruger PBL ind imellem, da det styrker elevernes generelle redskaber til læring.

Så min konklusion er, at PBL bestemt egner sig godt til forløb i sprogundervisningen også.

Endnu bedre - kurset betyder, at jeg skal prøve et PBL- etwinning forløb af næste skoleår i tysk i 7. klasse

Det tør jeg, fordi jeg har fundet en rigtig sød medkursist fra Grækenland, som underviser der i tysk som 2. fremmedsprog. Hende kontaktede jeg og fik det dejlige svar: Hallo!!! Freut mich dich kennenzulernen und auch für den Vorschlag!!! Ich stimme gern zu! Nur brauche ich Zeit, denn diese Woche habe ich noch Vieles zu erledigen für meine Schule...bitte entschuldige mich...wir bleiben in Kontakt und ab nächster Woche diskutieren wir über Einzelheiten!!!

Det glæder jeg mig til – det bliver bestemt et spændende etwinningprojekt J

Som sproglærer er det naturligvis meget udviklende for en selv, at kursussproget også er det fag, man interesserer sig for.. Jeg ved, der begynder at komme kurser på School Educational Gateway på andre sprog end engelsk også, det kniber dog lidt med tysk. Men der er jo også andre muligheder for online kurser. Goethe Instituttet har netop introduceret deres online kursusprogram forskellige steder i Danmark her i forsommeren. Så mulighederne er der.

Webværktøjer

For mig er det altid spændende at se webværktøjer, som kan gøre en pædagogisk forskel, så her er  værktøjerne fra kurset PBL, hvor vi ud over websitets kursusside, facebookgruppen og twitter var omkring:

Learning Diary – her kunne vi vælge forskellig (Padlet, Glogser, Dipity, Google documents)-  og jeg valgte Blogværktøjet Tackk (som jeg også brugte med eleverne efterfølgende) https://tackk.com/

Learning Designer: http://learningdesigner.org/

Rubistar - Et rigtigt dejligt væktøj til planlægning som jeg bestemt vil bruge igen:Rubistar: http://rubistar.4teachers.org/index.php

Desuden havde vi videndeling i både Padlet og Dotstorming, afstemning i Mentimeter and visitkort lavet i Bighuglabs.

Padlet https://padlet.com

Dotstorming https://dotstorming.com/

Mentimeter https://www.mentimeter.com/Trading card https://bighugelabs.com/deck.php