Langt de fleste danske skoleelever er sunde, men et stort mindretal har ringe sundhed og en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Blandt eleverne ses samtidig en tendens til en social ulige fordeling af sundhed. Derfor er det vigtigt at undervise sundhedsfremmende i folkeskolen, siger Mette Højland i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aalborg ved University College Nordjylland.

"Sundhedsfremmende undervisning sigter nemlig imod, at eleverne alene og sammen med andre bliver i stand til at tage kritisk stilling, træffe sunde valg og handle for at fremme egen og andres sundhed", skriver hun.

Eleverne skal lære at medvirke til forandring af livsstil og levevilkår, og undervisningen skal sigte imod udvikling af elevernes sundhedsmæssige handlekompetence, og det kan "ses som en del af et overordnet demokratisk, politisk dannelsesideal om handlekompetence, som sigter imod en kvalificering til rollen som deltager i et demokratisk samfund", skriver hun. 

Undersøgelse, vision, handling og forandring

Sammen med en anden studerende gennemførte Mette Højland i efteråret 2015 et seks ugers forløb med et valghold i madkundskab på en folkeskole. Der var 23 elever fra 7.-9. klasse på holdet, og undervisningstemaet var sundhed. De arbejdede med begrebet sundhed, skolens sundhedspolitik, kostmodeller og økologi i relation til sundhed, og de bagte og analyserede klassiske og ernæringsforbedrede boller.

"Formålet var, at eleverne skulle udvikle sundhedsmæssig handlekompetence, derfor afprøvede vi IVAC-metoden de sidste tre uger af forløbet, hvor eleverne skulle fremstille et sundt skolemåltid og styrke sunde måltider på skolen", fortæller Mette Højland, som har fokus på den sidste del i sit bachelorprojekt. "Hvorfor undervise sundhedsfremmende i folkeskolen? Hvordan undervise sundhedsfremmende i madkundskab, så eleverne udvikler handlekompetence i relation til sundhed"? lyder spørgsmålene i projektets problemformulering.

IVAC-metoden har fire faser, hvor eleverne arbejder i grupper med et sundhedsmæssigt problem: Undersøgelse (Investigation), vision (Vision), handling (Action) og forandring (Change). Metoden kan ses som et eksempel på en demokratisk og handlingsorienteret tilgang til sundhedsfremme, fortæller Mette Højland:  "I undersøgelsesfasen identificerer, indkredser og udforsker eleverne gennem deltagelsesorienteret dialog et sundhedsmæssigt problem i relation til deres hverdag, hvorved undervisningen opleves som mere meningsfuld og motiverende. Der sigtes mod en fælles forståelse af problemet, dets udvikling, udbredelse, virkning samt samfundsmæssige og individuelle årsager".

I visionsfasen udvikler eleverne deres forestillinger, visioner og alternativer for fremtiden. De arbejder med at udvikle kreative ideer til løsning af sundhedsproblemet, og der lægges vægt på deres kreative udfoldelse og frie tænkning. Eleverne søger inspiration til alternativer i andre kontekster og kulturer. 

I de sidste to faser beskæftiger eleverne sig med at udvælge, udvikle og begrunde deres planer for sundhedsfremmende handlinger med udgangspunkt i deres visioner. Under vejledning fra læreren overvejes handlemuligheder og -barrierer samt mulige strategier til at håndtere disse. Eleverne afprøver konkrete handlinger, så de udvikler erfaringer med sundhedsfremmende handlinger. Resultaterne evalueres, og handlingerne justeres, eller der sættes nye i gang". 

Hvor sunde er madpakkerne?

For at undersøge elevernes sundhedsvaner observerede hun også i nogle af spisefrikvartererne, hvor der blev kigget på, hvad eleverne havde med i deres madpakker. Også undervisningen blev observeret med fokus på, hvordan og om eleverne udtrykte indsigt, visioner, engagement, handleerfaringer og kritisk sans. Men det er svært at undervise og observere samtidig, derfor observerede både Mette Højland og hendes medstuderende, og observationerne blev suppleret med lydoptagelser, så de skriftlige rekonstruktioner kunne blive mere detaljerede og præcise.

Før og efter de seks ugers undervisning gennemførte de en spørgeskemaundersøgelse for at se, om der kunne registreres udvikling i elevernes handlekompetence, fortæller Mette Højland. Nogle af eleverne blev også interviewet, og efter forløbet blev tre af dem, som de vurderede som repræsentative for holdet, interviewet sammen. Lærernes undervisningen og elevernes læring blev evalueret i logbøger, hvor eleverne svarede på spørgsmål som: Hvad har du lært? - nævn tre ting, Hvad, synes du, var svært? Hvad vil du gerne lære mere om?

"Herved fik eleverne mulighed for at reflektere over deres egen læring, og vi fik som lærere indblik i deres udbytte og oplevelse af undervisningen, så vi kunne justere undervisningen. Logbogen blev altså også et redskab til at identificere udfordringer i undervisningen", fortæller Mette Højland.

"Når sundhedsfremmende undervisning integreres i madkundskab, må den sundhedsmæssige handlekompetence sættes i relation til madområdet. Endvidere må undervisningen være præget af elevmedbestemmelse, deltagelse og handling, når der sigtes imod udvikling af elevernes sundhedsmæssige handlekompetence. Undervisningen skal være demokratisk og handlingsorienteret, og IVAC-metoden er et eksempel på en sådan tilgang. Her undersøger eleverne en sundhedsmæssig problemstilling, udvikler visioner og igangsætter handlinger, der sigter imod at skabe forandring", skriver hun i projektets konklusion.

Alle elever deltog ikke lige aktivt

Men vision og virkelighed er ikke enæggede tvillinger. Praktikforløbet viste to udfordringer, skriver Mette Højland: "Nogle elever deltog i mindre grad i undervisningen, og grupperne afprøvede ikke handlinger på skolen". Da både deltagelse og handleerfaringer er centrale for udvikling af handlekompetence, må læreren søge at skabe de bedste muligheder for det i undervisningen, siger hun og stiller to forslag med afsæt i analysen af de udfordringer, de oplevede undervejs: 

Elevernes deltagelse og handling afhænger af deres engagement, derfor må den vækkes gennem undervisningen. "Når der lægges op til fremme af andres sundhed, må et eventuelt individualistisk syn på sundhed derfor udfordres, så elevernes engagement og undervisningens meningsfuldhed fremmes". Der skal fokus på forskellige handleformer og forandringsstrategier, så eleverne oplever handlemuligheder og har en forventning om at kunne mestre opgaven. Følelse af ejerskab fører til øget deltagelse, så det må udvikles gennem medbestemmelse, som kan medføre, at eleverne oplever undervisningen som meningsfuld og motiverende, mener Mette Højland. Det er vigtigt, at læreren finder en deltagelsesform, der passer til elevgruppen og sammenhængen, understreger hun. Og medbestemmelse betyder vel at mærke ikke, at lærerens ansvar bliver mindre, vejledning og støtte er vigtig for elevernes deltagelse.

"Herudover er udvikling af visioner og indsigt vigtig for viljen og engagementet til at handle, hvorfor der må gives tid og støtte til at arbejde med det. Tid er vigtig for at sikre et reelt handlerum, og det bør stemme overens med forventningerne til projektet, så eleverne føler sig kompetente til at leve op til det og dermed motiveres til at deltage", siger Mette Højland.

Se hele professionsbachelorprojektet øverst til højre under EKSTRA: "Sundhed og handlekompetence i madkundskab"