I 2014 indgik regeringen og KL aftale om Brugerportalsinitiativet, som indbefatter anvendelse af en fællesoffentlig it-infrastruktur med digitale læremidler, teknologier og læringsportaler, hvor elever, forældre, pædagogisk personale, forvaltninger og statslige myndigheder får adgang. Løsningen skal være udbredt til alle skoler ved udgangen af 2017.

Hvad sker der i klasserummet, når digitaliseringen af folkeskolen som beskrevet i Brugerportalsinitativet træder i kraft? Hvad sker der med lærerrollen? Hvad sker der med eleven? Hvad sker der med fællesskabet? Hvad sker der med undervisningen?

Denne lille serie af indlæg er baseret på synopsiseksamen på pædagogisk psykologi på DPU, hvor jeg og en studiekammerat (Gitte Demant) stillede os for at undersøge hvilke effekter (virkninger) det får, når elever undervises med hvad vi kalder for læringsportalstyret undervisning. Man kan derfor betragte dette som forskning som kan åbne op for yderligere undersøgelse og dialog, idet vores indlæg er et kundskabstilbud.

I første indlæg behandlede jeg lærerrollen:

https://www.folkeskolen.dk/590455/laeringsportalstyret-undervisning-1-laererrollen---fra-sol-til-satellit

I dette indlæg vil jeg analysere nærmere på Brugerportalsinitiativet, hvad angår policydokumenter, aftaletekster, foranalyser m.m. for at afdække hvilke effekter (virkninger) man kan udlede. Dette indlæg kommer ikke til at stå alene, flere vil følge hvor jeg vil behandle flere af de nævnte (og andre) perspektiver mere indgående, hvad angår konsekvenser i forhold til de afdækkede effekter (virkninger). I første indlæg har jeg beskrevet definitionen af læringsportalstyret undervisning, som er måden, elever og lærere skal anvende læringsplatforme/portaler under Brugerportalsinitiativet. Man kan nemlig ikke anskue læringsplatforme isoleret set. De er sammenviklet med andre faktorer, eks. Brugerportalsinitiativet, målstyringsparadigme, læringsparadigme, New Public Management, Styring og gennemsigtighed, læringsforståelse, aktører og digitalisering.

Jeg har udarbejdet en grafik til indlægget som ses øverst. Her ser man forskellige ord, begreber og vendinger som indgår i forskellige policydokumenter, foranalyser og aftaler omkring Brugerportalsinitiativet, hvor jeg i det følgende vil komme med analyseeksempler på effekter (virkninger) af de forskellige elementer, sorteret som tematiske kategorier:

Folkeskolen skal digitaliseres:

Digitaliseringen af folkeskolen frem mod 2017 – Digital læring – Digital skole – Fremtidens digitale folkeskole – Digital læring – Digital omstilling – It her helt centralt - Øget anvendelse af it – kan styrke læring og trivsel

Der ligger som præmis, at folkeskolen skal omstilles, så den bliver digital skole, herunder at læringen bliver digital. Der foreligger en antagelse, nemlig at øget anvendelse af it kan styrke læring og trivsel. Dette stilles der ikke spørgsmålstegn ved. Hvor man før har anset IT som et hjælpemiddel eller som didaktiske værktøjer som læreren anvender i undervisningen sker der en omstilling, i og med udgangspunktet bliver, at IT skal være bærende for folkeskolens virke.

Anvendelse af brugerportalen:

Adgang til – plan for skoledag, elevplan, læringsforløb, læremidler i læringsproces – data om elevers læring og progression – Kommunikere virtuelt – Data om elevers læring og progression – Progressionsdata – Dashboard – Digitalt arbejdsrum, uanset hvor eleverne udfører arbejdet – Produkter og resultater – Pædagogisk personale, kommentere og placere udtalelser – Levende elevplan – Dokumentation af vurderinger – Plan for dagen/ugen/perioden, forældre bedre kan støtte børnene i relation til trivsel, udvikling, læring og faglige progression, sikrer bedre mulighed for at inddrage forældrene i børnenes hverdag

Eleven skal logge på brugerportalen, som skal være et digitalt arbejdsrum, uanset hvor eleverne udfører arbejdet, med planer for dagen, ugen, perioden. Dermed frigøres eleven fra læreren, klassens fællesskab, klasseværelset og skolen idet elevens arbejdsrum bliver den digitale portal. Der ligger også den forståelse, at elevens fysiske placering er ligegyldig – hele elevens læreproces er forbundet med portalen. Elementer som socialisering og interaktioner med lærere og klassekammerater er fraværende. Dette går igen i leverandørers beskrivelser af læringsportaler, som eks. beskrives som ”et komplet og trygt læringsunivers”. Dette betyder også, at elevens viden er begrænset til, hvad eleven møder i portalen. Det betyder også, at elevens læreproces er individualiseret og hægtet op på, hvad der er defineret i portalen. Menneskelig kontakt, socialisering, pædagogiske og psykologiske perspektiver er fraværende.

Kommunikationen mellem eleven, forældrene, det pædagogiske personale og læreren skal ske virtuelt, hvor pædagogisk personale kan kommentere og placere udtalelser. Den mellemmenneskelige interaktion bliver dermed fraværende. Interaktionen bliver begrænset til, hvad portalen giver mulighed for, og hvad der kan udtrykkes på skrift. Dermed er der heller ikke en gensidig interaktion mellem elev og lærer, idet eleven bliver ”vurderet” indirekte af læreren fra skolens side af, via portalen. Dermed bliver lærerens definitionsmagt i forhold til vurdering ultimativ, idet der lukkes af for dialog og diskussion mellem elev og lærer.

Da portalen administrerer elevens læreproces, skal der måles data om elevers læring og progression med progressionsdata, produkter og resultater og en levende elevplan. Med dette ligger der en underlæggende præmis, om at al elevens læring kan beskrives i portalen, defineres, anvendes og vurderes, hvorefter der kan måles med data i forhold til progression. Dermed er eleven kun tilbudt undervisning i forhold til, hvad eleven bliver præsenteret for i portalen, ligesom eleven skal underkaste sig en målbarhed, idet eleven konstant skal vurderes og måles i forhold til progression i de enkelte forløb. Arten af undervisningen vil dermed være testsituation fremfor undervisningssituation. Dette underbygges også af, at KL og regeringen ved Økonomiaftalen for 2017 har skrevet ” Regeringen og KL er endvidere enige om at se på, hvordan den enkelte elevs progression og trivsel kan følges.”

Hvis undervisningen bliver begrænset til, hvad eleven kan lære i portalen, vil dette medføre et fravær af al læring, som ikke kan beskrives eller udføres i portalregi. Samtidig, da det er læreren, som subjektivt skal vurdere elevens opfyldelse af de givne læringsmål, vil måling af progression ikke være objektiv, men afhængig af lærerens subjektive skøn. En eventuel intention om objektiv målbarhed vil dermed være illusorisk.

Problematikken omkring målbarhed kan også ses i sammenhæng med styring og gennemsigtighed, hvor både elev, men også lærer bliver målt og vurderet. Hermed opløses lærer/elev forholdet, da både elev og lærer bliver målbare subjekter, som vurderes i forhold til udefrakommende kriterier fra forældre, skoleleder, forvaltninger, lokale politikere, KL, regeringen og folketinget som skal opfyldes.

Forældre får en anden rolle – idet de angiveligt bedre kan støtte børnene i relation til trivsel, udvikling, læring og faglige progression, og skal inddrages i børnenes hverdag. Dette sættes som en underlæggende præmis, der ikke stilles spørgsmålstegn ved.

Her kommer skolens domæne ind i privatlivet. Forældre skal understøtte og inddrages i forhold til børnenes hverdag – som jo er i skolens domæne. Her trækkes der på en ansvarlighedsdiskurs, bl.a. beskrevet af Hanne Knudsen, hvor forældre i højere og højere grad pålægges et større og mere diffust ansvar for, hvad der sker i skoleregi. Her har forældre ikke kun ansvaret for at være forældre og opdragere, og sikre en pakket skoletaske og madpakke og opbakning til skolen. Her ligger der en underlæggende præmis om, at skolens domæne kommer ind i det private, hvor forældre skal understøtte elevens trivsel, udvikling, læring og faglige progression. Men da forældre umiddelbart ikke har indflydelse på skolens domæne er relationen ikke gensidig, den er ensidig, idet forældrene skal levere til skolen, og det fremgår ikke, hvordan forældrenes stemme høres.

Læringsforståelse:

Byggeblokke – Kerneelementer – Systemer – LOM Læringsobjekter – Standarder for læringsindhold – Metadataopmærkning – Overførsel af resultater – Læringsdata – Læringsindhold – Referencearkitektur – Forsendelsesmanifest – Referencearkitektur – Afsøgning ift. internationale standarder

Som beskrevet tidligere (og som jeg vil behandle mere indgående i kommende indlæg) foreligger der en læringsforståelse ved Brugerportalsinitiativet – nemlig at elevens læring bliver begrænset til, hvad der kan defineres, anvendes og vurderes, hvorefter der kan måles med data i forhold til progression. For at kunne måle progression, skal der opereres med input/output tilgang, som også ses i forbindelse med læringsforståelsen ved læringsmålstyret undervisning. Hermed er der tale om en lineær tilgang, hvor en given intervention forventes at give et udbytte, som kan defineres og måles.

Læringsforståelsen er samtidig forbundet med, hvad der er teknisk muligt i platformen. Hvis man ser nærmere på det empiriske materiale, vil udtryk som forbindes med IT verdenen tydeligt fremgå. IT vil ikke understøtte læringen. Det er lige omvendt. Læringen vil blive tilpasset til, hvad der er teknisk muligt i portalen. Læring vil dermed blive underlagt de tekniske specifikationer, krav og muligheder, som foreligger i platformen. Det er dermed IT specifikationer som definerer, hvad der er muligt for elever at lære, og ikke pædagogiske. Pædagogiske perspektiver på hvad læring er, er fraværende.

Aktører og markedet

Åbne markedet – Interessenter – Forretningsmæssige behov – Afsøgning ift. internationale standarder

Uddannelsesmarkedet globalt er en milliardindustri. Store globale spillere som Pearson (som pt. leverer i forhold til PISA/OECD) har fået en større og større andel, bl.a. i USA. Her ser vi, hvordan der åbnes op for ”markedet” i forhold til uddannelsessystemet. Det er altså ”markedet” som er interessant, ikke at lærerne selv skal tilpasse undervisningen til eleverne. En afsøgning ift. internationale standarder tyder også på en åbning i forhold til internationale leverandører, såsom Pearson. Pearson, og andre store internationale spillere på det globale marked tilbyder bl.a. systemer med algoritmisk læring, som angiveligt tilpasser sig til elevens behov. Men, hvis man analyserer og inddrager forskellig forskning, vil man opdage, at det er lige omvendt. Elevernes muligheder for at lære afgøres af hvilke muligheder der foreligger i systemernes algoritmer. Konsekvenserne af et sådant læringssyn er store (dette vil jeg behandle i et senere indlæg). Det er også vigtigt at bemærke, at man vurderer ”Forretningsmæssige behov” i forhold til, at folkeskolen er Danmarks bærende kulturinstitution, her tænkes også på formålsparagraffen. En vægtning af, at åbne markedet og fokus på forretningsmæssige behov tyder på et syn på skolen som en virksomhed, som drives ud fra en forretningsmæssig logik og tilgang, og ikke som en demokratisk institution.

Spørgsmål til debat:

Har der været nogle refleksioner omkring hvilket læringssyn Brugerportalsinitiativet er udtryk for?

Kan elevers skolegang, socialisering, læring og trivsel hægtes op på et ”digitalt arbejdsrum”?

Har der været nogle refleksioner om hvilken læring der er mulig (og hvilken der ikke er) i Brugerportalsinitiativet?

Hvor er elever, lærere, pædagoger og forældre i forhold til Brugerportalsinitiativet?

Hvor er folkeskolens formålsparagraf i forhold til Brugerportalsinitiativet? Kan vi eks. se noget, som minder om ”åndsfrihed, ligeværd og demokrati”?

Hvilket menneskesyn er Brugerportalsinitiativet udtryk for?

Har der været involveret fagprofessionelle i Brugerportalsinitiativet? Pædagogiske? Psykologiske?

Skal folkeskolen, som anses som Danmarks bærende kulturinstitution overlades til ”markedet”?