Engelsk er stagneret i den årlige opgørelse af udviklingen i andelen af timer, der læses af en lærer med linjefag eller tilsvarende kompetencer.

Andelen af engelsklærere med linjefag stagnerer

Mens over 90 procent af tysk- og fransktimerne varetages af en faguddannet lærer og har stigende kompetencedækning, er engelsk det seneste år stagneret på 84,2 procent.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoleelever har flere timer med uddannede lærere, lyder det fra Undervisningsministeriet, der netop har opgjort, at der i 83,2 procent af timerne står en lærer med linjefagskompetencer i klasselokalet. Målet er 85 procent næste år og i 2020 såkaldt fuld kompetencedækning (mindst 95 procent).

I engelsk gennemføres nu 84,2 procent af timerne af en lærer med linjefagskompetencer. Fransk er oppe på 91,9 procent og på 90,3 procent. Engelsk har det seneste år haft en "fremgang" på 0 procentpoint,  mens fransk er gået frem med 1,6 procentpoint og tysk med 1,8 procentpoint.

Formanden for Sproglærerforeningen, Rita Mogensen, siger til folkeskolen.dk:

"Det glæder os i Sproglærerforeningen, at flere elever undervises af lærere med undervisningsfagskompetence. Sprogfagene har altid ligget højt i forhold til mange andre fag", mener Rita Mogensen.

Hun understreger, at Sproglærerforeningens politik er, at alle elever skal undervises i fremmedsprogene af lærere med undervisningsfagkompetence i disse fag - og at lærere uden linjefag derfor skal til kompetenceafklarende samtale og derefter bestå en kompetencemålsprøve på undervisningsfagniveau.

Som det er nu, kan skolelederen afgøre, at en lærer uden undervisningsfagkompetence har lignende kompetencer - uden at læreren kommer til en kompetenceafklarende samtale. Læreren har heller ikke nogen garanti for, at skolelederens godkendelse er noget værd, hvis læreren søger job som engelsklærer på en ny skole.

Efteruddannelse: Skolelederen afgør, om en lærer er kompetent

"Man kan frygte, at nogle lærere ikke sendes til kompetenceafklarende samtaler, fordi det kan koste skolen penge til vikarudgifter, hvis læreren skal følge kurser på læreruddannelsen. Den milliard, som undervisningsministeriet har afsat til lærernes efteruddannelse dækker kun selve undervisningen - ikke vikarudgifterne, påpeger Rita Mogensen. 

Engelsk er placeret lavere i forhold til eksempelvis tysk der ligger helt i top?

"Engelsk har en pæn placering med sine 84,2 procent. Selv om vi selvfølgelig kunne ønske, at det var 100. Grunden til at engelsk ikke ligger ligeså højt som tysk og fransk er nok, at de fleste lærere har lært engelsk på et rimelig højt niveau på deres gymnasiale uddannelser. Det gør sig ikke altid gældende for tysks og fransks vedkommende", siger Rita Mogensen og tilføjer:

"Det kan også skyldes, at engelsk er et større fag, som går fra 1-10. klasse. Når det er sagt, så er det vigtigt at pointere, at det ikke er nok at kunne tale et sprog, man skal også kunne fremmedsprogsdidaktikken", siger hun.

"Det ville selvfølgelig være bedre, hvis der var en fremgang, men med til historien hører, at de fag (fx natur og teknik, historie og kristendom, red.) der er steget mest, er de fag, som havde en meget lavere kompetencedækning end engelsk", mener Rita Mogensen.

Tidlig sprogstart påvirker

Hun fremhæver at engelsk-faget desuden nu har tidlig sprogstart fra 1. klasse. Det betyder, at der skal bruges flere engelsklærere. Med den faseopdelte skole kan det måske være svært at få uddannede engelsklærere til at undervise i 1. til 3. klasse, hvor eleverne kun har henholdsvis én, én og to timer om ugen. Statistikken viser da også, at kompetencedækningen stiger fra 60,9 procent i 1. klasse til 65,7 i 2. klasse og 71,6 i 3. klasse. Denne stigning fortsætter til 9. Kl, hvor dækningen er 94 procent. I 10. klassel falder den lidt til 92,7.

"Det er vigtigt, at også begynderne undervises af uddannede lærere, så de får gode arbejdsvaner i faget, fx at man at man taler engelsk i engelsktimerne, og at lærerens eget sprog samt didaktiske viden er på et højt niveau".

Hun nævner også, at engelsk ligger blandt de fire fag, hvis lærere udnytter deres undervisningsfag-kompetencer mest. Tre fjerdedele af de lærere, der har engelsk som linjefag/undervisningsfag fra læreruddannelsen, underviser også i engelsk.

Manglen på efteruddannelse fremhæver hun som et stort problem:

Sproglærerforeningen mener, at fremmedsprogslærere skal videreuddannes gennem hele deres arbejdsliv både gennem kurser i udlandet og i Danmark. Det er rigtigt svært for lærere at få lov til at komme på efteruddannelseskurser - også bare én-dags-kurser, siger Rita Mogensen.

"Lærernes faglige engagement dør uden efteruddannelse" 

Powered by Labrador CMS