Reformen skal ikke rulles tilbage, men der skal laves justeringer, lød det fra Jacob Mark. "Og det var min eneste politiske kommentar i dag", sagde han.

Bondo: De gode skoler bryder loven

Det gode skoler overlever ved at udøve civilulydighed, fortalte Anders Bondo, da han var på visit hos SF’s Jacob Mark. Bondo gav heller ikke lang levetid til den understøttende undervisning, som hun kun mener fungerer som bevægelsesterapi.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Man laver bare reformer på reformer, og det værste ved hele er, at vi ved, at de ikke hjælper". Anders Bondo Christensen var på folkemødet på Bornholm på besøg i SF-teltet Costa Del Skattely. Ved siden af ham sad SF's undervisningsordfører og gruppeformand Jacob Mark.

DLF til Alternativets ordfører: Du burde være undervisningsminister

I Costa Del Skattely er det Jacob Mark, der stiller spørgsmålene, og Anders Bondo der svarer. "Du snakker om, at skolen skal sættes fri. Men er det ikke blevet mere op til den enkelte skole, leder og lærerteam at tilrettelægge undervisningen end nogensinde før med Lov409?", spurgte Jacob Mark. Nej, svarede Bondo. Lærerformanden så et behov for at gøre fundamentalt op med den styringsfilosofi, der er om skolen. Snakken bør gå på ledelse i stedet for styring. Og så er politikerne for hurtige til at pålægge nye krav uden at give plads ved at fjerne nogen, forklarer han.

V: Reformen bliver bedre for hver uge

"Det skal være op til den enkelte skole, der skal komme med bud på, hvordan de kan løse deres egne problemer. De skal stadig stå til ansvar for kommunalbestyrelsen, men vi skal have vendt systemet om. Vi skal væk fra den topstyring, som kvæler initiativet og engagementet i skolen", fortalte han Jacob Mark. Bondo: Civilulydighed får tingene til at lykkes "Hver gang vi hører om skoler, hvor det går godt, tager vi ud og besøger dem. Og kendetegnende for alle skolerne er, at de udøver en udpræget grad af civilulydighed". "Sådan", udbryder Jacob Mark behersket. "Nu skal vi ikke afsløre nogen, så jeg undlader at nævne nogen navne. Men civil ulydighed bliver brugt til at få tingene til at lykkes", fortsætter Bondo.

Jelved: Kunne måske have stoppet nationale test

"Jeg har været på en skole, hvor de hver fjerde uge giver eleverne færre timer. Det kalder de faguge, og de gør det, så lærerne får frigjort noget tid til at forberede sig og til at udvikle lærer-pædagogsamarbejdet, så fungerer skolen meget bedre. Men det er klart, at hvis forældrene begynder at klage og sige, at børnene ikke får 35 timer om ugen, så ville skolelederen få en næse for det", fortæller han. Bondo: Understøttende undervisning lever ikke længe Jacob Mark har i løbet skoleåret været en af de politikere, der har talt varmest for muligheden for at lade skolerne konvertere de understøttende undervisningstimer til kortere skoledage og timer med to voksne. På folkemødet ville han høre, om det har den bagside, at skolen bliver for boglig. "Lærerne har altid forsøgt at indføre praksisnære elementer i undervisningen. Men man skal bare vide, at når jeg som lærer laver kæmpestore patentprojekter, aktieselskaber og bygger rensningsanlæg, så er det lige præcis den undervisning, som kræver allermest forberedelse. Det var da meget nemmere bare at tage matematikbogen frem og sige - nu tager vi de næste to sider", fortalte Bondo med henvisning til den gang, han selv stod ude i klasselokalerne.

SF: Det skal være lettere at korte skoledagen - men kommunerne bestemmer stadig

"Hvis vi ikke har fagligt dygtige fagpersoner, som har tid til forberedelse, så bliver det bare til hullahop-timer og beskæftigelsesterapi, og derfor tror jeg ikke, at den understøttende undervisning overlever ret mange år", uddybede DLF-formanden. "Så jeg hører dig ikke sige, at den understøttende undervisning er helt ude, hvis ikke der kommer mere forberedelse", spurgte Jacob Mark. "Jeg synes ikke, at vi skal kalde det understøttende undervisning. Vi skal have en meget mere spændende og praksisorienteret undervisning, og der har vi brug for mere tid", svarede lærerformanden.