Fire procent af lærerne vurderer, at reformen har styrket eleverne fagligt. 12 procent mener, at den fungerer på deres skole. Det skrev Folkeskolen for en uge siden på baggrund af en rundspørge af et repræsentativt udvalg af lærere. Men spørger man Venstres undervisningsordfører, bliver reformen bedre uge for uge.

"Jeg har stor tillid til, at reformen kommer til at virke. Selvom den måske havde en svær start, så oplever jeg næsten uge for uge, at der bliver flere og flere positive historier", lød det konkluderende, da hun rundede en halv times skolesnak af i Danmarks Lærerforenings (DLF) hus på Folkemødet på Bornholm.

Lærere: Reformen virker stadig ikke

Her understregede hun samtidig, at der ikke bliver tale om at ændre på reformen.

"Vi siger nej til at lave om på reformen. Det gør vi også for at sikre ro til lærerne og skolerne til at implementere den. Hvis vi begynder at trække lidt på det, så skal medierne nok sørge for, at det kommer øverst på dagsordenen. Derfor er det afgørende, at vi en gang imellem siger, at nu klapper vi lige hesten. Nu har vi tillid til, at det her kommer til at fungere".

Hun tilføjede dog, at forligskredsen skal være klar til at lave justeringer, hvis der er forhold, "der er fuldstændig groteske".  

Borgmester: Skolerne skal selv finde løsningerne

Med sig på scenen havde hun den københavnske børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V). Hun støttede op om sin partifælle. Ansvaret for at lykkes med reformen ligger ude på skolerne, mente hun.

Lærere: Verdens længste skoledag virker ikke

"Hvis man skal indføre reformen på en god måde, så skal man være indstillet på at lave nogle lokale løsninger på den enkelte skole. Vi har ikke tænkt os at ændre på reformen, men reformen har faktisk et spillerum, hvor man kan få lov til at gøre det, man gerne vil lokalt. Der er sikkert nogle gode folk fra Danmarks Lærerforening, som ikke er enig, men jeg mener, at der er mange gode elementer i reformen", lød det fra den københavnske venstreborgmester.

Matthiesen: Reformer er tegn på udvikling

Anders Bondo Christensen undrede sig over, at han i sin periode som formand har oplevet, at politikerne har reformeret skolen hele tre gange.

"Jeg tror, at det, at man laver reformer, er noget, der er kommet for at blive. Det er et tegn på, at samfundet ændrer sig, og derved er det en form for udvikling. Men det betyder ikke, at jeg mener, at man ikke skal holde øje med, hvornår man skal give ting tid", sagde han.

DF: Glem alt om reformlovændringer foreløbig

Anni Matthiesen understregede flere gange, at Venstre for tiden har stor fokus på inklusionsarbejdet. Hun glædede sig over ekspertgruppens anbefalinger og nævnte, at regeringen allerede har fulgt anbefalingen om at skrotte målsætningen om, at 96 procent af folkeskolens elever skal gå i almentilbud. Og ifølge hende bør der nedsættes flere ekspertgrupper i fremtiden til at løse folkeskolens udfordringer.

"Gruppen bestod af praktikere, som arbejder med inklusion til hverdag. Det har været en stor succes, så jeg synes, at det er noget man kan gentage på andre områder. Det sikrer, at man får den vigtige praksisviden med", sagde hun .

Borgmester: Reformen er en lækker menu

Ordstyrer Jens Jonatan Steen bemærkede i løbet af debatten, at Pia Allerslev udtalte, at hun som lokalpolitiker har fået reformen "serveret". Han spurgte derfor til, om det var en hentydning til, at hun ikke var helt tilfreds med det, Christiansborgpolitikerne havde sendt ud til kommunerne.

Jelved: Kunne måske have stoppet nationale test

"Vi har hverken været inddraget i en dialog om reformen med den forrige eller nuværende regering om, hvordan reformen for alvor skulle og skal se ud. Vi fik den serveret. Men man kan godt være heldig at få noget god mad alligevel, selvom man ikke selv har bestilt det. Jeg er ikke utilfreds med menuen. Jeg synes faktisk, at der er rigtigt mange gode elementer".

Pia Allerslev havde dog ét enkelt kritikpunkt.

"Det har egentlig ikke så meget med reformen at gøre. Men jeg synes, at der er for meget bureaukrati lagt over folkeskolen, som ikke ligger over privatskolerne. Jeg troede faktisk, at det var os selv i kommunen, som havde lavet en masse bureaukratisk pjat. Men da jeg fik en oversigt tilbage, opdagede jeg, at vi kun havde indført én bureaukratisk ting. Resten var faktisk noget som kommer centralt fra staten og undervisningsministeriet, som vi ikke har indflydelse på".

Hun fortalte, at hun derfor har henvendt sig til Ellen Trane Nørby med ønsket om, at ministeren løsner op for de bureaukratiske krav for folkeskolen for at vise, "at der er ligeså meget tillid til folkeskolerne, som til lederne på privatskolerne".