Hvis det skal være….

Riget fattes penge, kan man forstå. Der bliver flere og flere ældre, og der skal jo efter sigende både være råd til kampfly og skattelettelser. Tilmed er der blevet digitaliseret, kvalitetsudviklet og sparet så meget i selve skattevæsenet, at de rigeste nærmest uhindret kan undlade at bidrage til fællesskabet. Sådan er det, og så længe det er sådan, må vi spare. Det er logik, og hertil må vi alle bidrage, hvor vi kan.

Indenfor børne-, skole- og uddannelsesområdet, som jeg har mest forstand på, er følgende oplagt:

- Drop digitale læringsplatforme og andre dyre IT-løsninger. Selv smartboards bør udfases, så snart de nuværende er forældede. Lad hver skole og uddannelse have i omegnen af 30 bærbare computere, der kan anvendes, når det er absolut påkrævet (fx til specialpædagogisk støtte i et fag med meget læsestof, eller hvis en klasse skal arbejde med kildekritik på internettet). Alle børn og unge har i forvejen adgang til al mulig digital pjat resten af døgnets 24 timer, så det vil kun være godt, hvis institutioner, skoler og uddannelser kommer til at repræsentere noget "god anderledeshed". Alt hvad man gør digitalt kvalificeres også kun af, at man forinden på akustisk eller analog vis har tænkt sig om.

- Drop abonnementer på dyre pædagogiske koncepter som fx LP, og lad pædagoger og lærere tænke selv. Kan de ikke det, bør man ansætte nogle andre.

- Nedlæg næsten alle stillinger i kategorierne udviklingskonsulent, HR-medarbejder, kvalitetskonsulent, kommunikationsmedarbejder osv. Både på de enkelte institutioner, i kommunerne og i ministeriet.

- Reducer kraftigt i antallet af ledere. Ideelt bør hver enkelt institution blot have en af slagsen, med en autoritetsfremkaldende titel a la "Rektor" eller "Chef" (gerne med stort begyndelsesbogstav). Helst skal det være en respekteret, myndig og pligtopfyldende fagperson i pænt tøj, der sikrer, at tingene kører som de skal. Chefen bør kun sjældent blande sig i det daglige arbejde, der jo i sagens natur bør varetages af de hertil uddannede ansatte.

- Stop for dyre sammenlægninger (genopret gerne de billige og effektive mindre enheder i stedet - ja, samfundsøkonomisk har det fx stor effekt at undgå at rigtig mange mennesker skal rejse langt hver eneste dag, ligesom arbejdspladser i provinsen kan få stor og afgørende effekt på både den lokale økonomiske bæredygtighed og den nationale infrastruktur).

- Fjern alle obligatoriske kontrol- og testsystemer bortset fra eksaminerne. Som land bør vi også udtræde af alle internationale sammenligninger, bortset fra virkelighedens verden (vi skal jo nok opdage det, hvis danske medarbejdere pludselig ikke kan bruges, eller hvis danske virksomheder klarer sig dårligt på grund af de ansattes uvidenhed).

- Forbyd standardiserede, organisatoriske spørgeskemaer, indrapporteringer og andre registreringer i en femårig periode. Dette vil frigøre en masse tid og øge effektiviteten. Efter forbudsperiodens udløb, kan man overveje, om man i grunden har manglet noget.

- Genindfør midlertidigt de senest fungerende lovgivninger, og brug 15-20 år på at gennemtænke eventuelle ændringer inden de foretages. Hyppige reformer koster rigtig mange penge, og mange af de seneste (fx folkeskolereformen af 2013) har været direkte kontraproduktive og skandaløst fejlbehæftede.

- Lad uddannelser tage udgangspunkt i fag i stedet for individuel kompetenceproduktion. Herved kan man spare fordyrende og kaotisk individualisering af optag og retninger. Tilmed kommer faget, ikke den individuelle performance på arbejdsmarkedet, i højsædet. Det vil gavne arbejdsmarkedet på længere sigt.

- Hav tillid til dem, der arbejder med tingene i praksis (både pedeller, pædagoger og undervisere), og lad dem have et regulært ansvar - det er billigt og effektivt.

- Reducer kraftigt i antallet af ligegyldige forsknings- og udviklingsprojekter, især såkaldt følgeforskning og "anvendelsesorienteret forskning" (som kun sjældent er egentlig og god videnskabeligt baseret forskning, og som kun yderst sjældent kan anvendes til noget fornuftigt). Spørg som hovedregel erfarne fagfolk, hvis du vil vide, hvad der fungerer i praksis. Spørg modsat gerne en akademiker, hvis du fx vil vide, hvordan ting teoretisk set ellers kunne være eller kunne fortolkes.

Det var mine nuværende forslag, og jeg kommer sikkert på flere. Et yderst forsigtigt skøn er, at ovenstående tiltag på få år vil indbringe 3-4 milliarder (alene de aktuelle udviklings- og digitaliseringsprojekter, der foreslås nedlagt, løber op i flere milliarder i totalomkostninger). Halvdelen af disse kunne gå til den trængte fælleskasse, halvdelen kunne blive i sektoren, hvor man kunne få glæde af nye bøger, legepladser, materialer, efter/ videreuddannelse, pædagoger og undervisere.

Endnu bedre er det, at tiltagene i sig selv vil løfte kvaliteten betydeligt, især fordi det faglige overlades til fagfolkene, der til gengæld får tilbageført et regulært ansvar (og naturligvis som nævnt bør fyres, hvis de ikke arbejder seriøst med det, de skal). I dag tales der ofte om "ansvarliggjorte" medarbejdere, hvilket vi skal væk fra, da det dræner engagementet og villigheden til at yde en ekstra indsats, når det behøves. I stedet skal folk have et godt gammeldags ansvar! Forskellen er enorm. I stedet for at blive gjort ansvarlig af en eller anden konsulent eller mellemleder, påtager man sig et personligt ansvar ved accepten af ansættelsen. Og vi andre skal have tillid til at de, der er blevet ansat, kan løfte dette ansvar uden "hjælp" fra kommunikations-, kvalitets-, HR-, og læringskonsulenter.

Nationaløkonomisk er eneste minus, at der kommer en hær af arbejdsløse konsulenter, ledere og HR-folk. Det vil koste lidt at få dem omskolet til egentlige fagfolk, fx lærere og pædagoger (eller også gerne til tømrere, der kan bygge nye legepladser), men det er en forbigående udgift.

En række udenlandske firmaer vil naturligvis også miste betydelige indtægter, når danske skoler og institutioner opsiger abonnementer og ophører med at købe dyrt it-udstyr, men det går nok. Til gengæld vil danske forlag og byggefirmaer opleve vækst med de nye anskaffelser, der vil blive foretaget.

 Det var det, og jeg vil vædde med, at disse gratis råd er bedre end nok så mange produktivitetskommisioner. Tilmed kan principperne i ovenstående nemt anvendes på en lang række andre områder.