I går var det Christiansborgs politikere, der mødtes på Kongeskærskolen i Allinge for at blive enige om en folkeskolereform. I dag er det folkeskoleelever fra hele Bornholm, der sidder i skolens kogende gymnastiksal.  Store elever sidder i rækker på stole, på gulvet og slænget op af ribberne tæt på hinanden. Mobiltelefoner lyser i hænderne og lærere tysser og markerer, at telefonerne skal pakkes væk. Der er paneldebat om folkeskolereformen. Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører Troels Ravn, en forældrerepræsentant, formand for Bornholms Lærerforening Christian F. Jeppesen, og formand for Bornholms fælleselevråd Andrea Thiesen, som har taget initiativet til arrangementet. På scenen forklarer panelet, hvordan der kommer lektiecafeer og flere timer i skolen. Eleverne klapper og buer. Christina Hobel er taget med sin 7. klasse fra Rønne.

Ny folkeskolereform virker fra august 2014

Hun ser mange gode initiativer i reformen, blandt andet synes hun det er godt, at eleverne får engelsk fra første klasse, men hun har mange spørgsmål til reformen, og hun har svært ved at se, hvordan hun skal kunne indfri alle reformens mål og ikke arbejde flere timer, end hun gør i dag.

"Jeg er bekymret over, at vi skal undervise i linjefag. Jeg har før undervist i historie, samfundsfag og kristendom, som jeg ikke har linjefag i. Det ser ikke ud til, at det kan blive sådan fremover. Med mange fag på ét klassetrin var det lettere at opfylde regeringens ønske om at være tværfaglig. Men nu ser det ud til, at jeg skal undervise på mange flere klassetrin i mine linjefag. Dermed skal jeg rumme mange flere elever både fagligt og socialt, og jeg får slet ikke mulighed for at lave den tværfaglighed, som politikerne ønsker", siger Christina Hobel.

Økonomiaftale_ Lærerne skal undervise to timer mere om ugen

Efteruddannelse er et plus

Hun glæder sig over, at hun får mulighed for at få efteruddannelse og dermed få flere linjefag, men hun kan ikke se, hvordan hun skal nå det hele.

"Vi skal undervise to timer mere, og have efteruddannelse og rumme flere elever. Jeg kan ikke se, hvordan det skal gå op, uden at vi kommer til at arbejde mere. Hvordan skal vi nå alt det her på 37 timer om ugen?", spørger hun.

Christina Hobel stiller i det hele taget mange spørgsmål til folkeskolereformen.

"Eleverne skal være længere på skolen. Det er jo lidt mærkeligt, når undersøgelser viser, at det ikke bliver bedre. Jeg har det også lidt svært med lektiehjælpen - jeg forstår fint, at vi skal hjælpe de fagligt svage elever. Men hvad ligger der i faglig udvikling af de stærke elever. Hvad er målsætningen med det? For mig lyder de bud, der er kommet, mere som underholdning eller en form for pasning".

Hvad er målet med flere valgfag?

På samme måde er hun usikker på, hvad der skal ske med de valgfag, som reformen ligger op til.

"Vi har allerede mange valgfag. Hvad er målsætningen med at skabe flere? Skal det sikre mere kreativitet i skolen? Eller er det noget andet. Der er mange spørgsmål, som jeg ikke kan besvare", siger hun.

Chrsitina Hobel er på vej på barsel og vender tilbage, når første trin af regeringens reform skal træde i kraft august 2014.

"Det bliver meget spændende", siger hun.