Debatmøde: Hvordan arbejder lærere meningsfuldt med mål?

Skal læreren arbejde målløst, målstyret eller mål-orienteret? Læringsmål var til debat i dag på en konference af Tænketanken Sophia.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er god undervisning, og hvordan hænger den sammen med dannelse? Hvilke metoder skal man lære - og hvilke skal man glemme? Hvordan sikrer vi en stærk og mangesidig tilgang til pædagogisk forskning?

Tænketanken Sophia havde sat en række markante uddannelsesdebattører stævne til konferencen: "Tænk højt - tænk med - tænk sammen - et springbræt til nye begyndelser".

De to første debatter havde overskrifterne: "Didaktik og dannelse" og "Læreridentitet og målstyring".

Hvor går grænsen for, hvad der skal opnås i undervisningen?

Jens Skou Olsen, der er musiker og docent ved Rytmisk Musikkonservatorium og har skrevet ph.d om erfarelse og livejazz, stemte debatten mod en overvejelse af, om den målstyrede skole giver plads til overskridelser:

"Jeg oplever målstyring som kvælende. I vores samtid er vi optagede af overflade og der er en forunderlig mangel på dybde. Med målstyring kommer vi ikke andre steder hen end der, hvor vi har planlagt at komme hen", sagde Jens Skou Olsen. Han henviste til overlæge Lars Heslet, der i bogen "Fra det yderste" forklarer, at lægerne flygter fra sygesengen, fordi den evidensbaserede diagnostik har fortrængt 'lægekunsten'. Lægegerningens teknokratiske blik fylder det hele. 

"Kunne vi på samme måde tale om en lærergerning og en lærerkunst - og hvor er lærerkunsten? Hvor giver vi vores lærere plads til at være hemmelige, overskridende, usete?", spurgte Jens Skou Olsen.

Lektor Keld Skovmand, der tidligere på året udkom med bogen "Uden mål og med - forenklede fælles mål" supplerede:

"Problemet er, at målstyringen definerer en grænse for, hvad man skal nå, og når man når den grænse, er man tilfreds. Læringsmålstyring er optaget af overflade, fordi overfladen er lettest at observere", fortalte Keld Skovmand.

Anmeldelse: 'Allo, 'allo - læringsmålstyringen får tung modstand   

Fokus på biproduktet Brian Degn Mårtensson, der er lektor ved UCSjælland og blandt andet forfatter til bogen "Konkurrencestatens pædagogik", ser et problem ved læringsmål, fordi de fokuserer på det, der for ham er biproduktet.

"Jeg er enig i, at det er relevant, at man skal kunne synge en kvint i musik, det kan jeg godt forstå, hvis man vælger ud. Men skal være et biproduktet af interessen for faget. Og når man begynder at fokusere på biproduktet, så begynder det at kæntre, og skolen bliver et system", sagde Brian Degn, han pegede på, at også arbejdsmarkedet er sekundært i forhold til skolen.

"Jeg synes, det er vigtigt med et arbejdsmarked. Men det er et biprodukt ved det at holde skole. Hvis du begynder at gøre det til formålet ved at holde skole, så bliver det problematisk", sagde Brian Degn Mårtensson.

Keld Skovmand pegede på, at målstyring trækker undervisningen ud af nuet, fordi man bliver fokuseret på det, der skal opnås. Men han pegede på en gevinst ved fokus på mål:

"En positiv ting ved læringsmålstyring er, at vi bliver dygtige til at diskutere mål igen - hvad er det, og hvad er det ikke? Hvornår er det godt og dårligt at have mål", sagde Keld Skovmand og fortsatte:

"Didaktik skal være dannelsesteoretisk understøttet: hvad underviser vi for? Vi skal være skarpe på skolens formål i stedet for det, som Brian Degn kalder bi-produkter", sagde Keld Skovmand.

Anmeldelse: Der findens kun én gud, og det er væksten

Orientering i stedet for styring?

Andreas Rasch-Christensen, der forskningschef på professionshøjskolen Via, lagde for i en debat-runde, der skulle forholde sig til "læreridentitet og målstyring"

Han anførte, at der altid har været et tæt sammenspil mellem undervisning og læring:

"Læring har været en grundlæggende del af lærernes praksis igennem alle år. Man har villet have eleverne et sted hen. Men det at bruge begrebet 'styring' signalerer, at man kan sætte sig ind i hovedet og beslutte, hvad eleverne skal lære. Bare fordi man har mål for noget, lærer eleverne det ikke nødvendigvis", sagde Andreas Rasch-Christensen og nævnte begrebet læringsmål-orienteret undervisning som en anden brugbar betegnelse.

Anette Lind, der er lærer og næstformand i foreningen Folkeskoleforældre, argumenterede for, at lærernes professionelle dømmekraft er blevet sat ud af spillet:

"I nullerne argumeterede man for, at evalueringskulturen var for dårlig ude på skolerne - og man afmonterede dermed det, jeg vil kalde "ekspert-intuitionen". Det vil sige, at man krævede, at lærerne skulle over på det område, hvor læringen skal være synlig. Derfor blev lærerens ekspert-intuition stille og roligt afmonteret", sagde Anette Lind.

Lærer Mette Frederiksen fortalte, at hun er optaget af spørgsmålet: Hvordan får vi dannelse og didaktik til at hænge sammen? For hende hænger svaret sammen med skolens formålsparagraf.

"For at danne en modvægt til 'læringsmålstyret undervisning' skal praksis være præget af min dannelsesforståelse. Jeg skal studere folkeskolensformålsparagraf, og jeg skal foretage mig noget med mine elever, der er præget af min forståelse af folkeskolens formålsparagraf", sagde hun og pegede på, at det åbner flere mulighed for, hvad eleverne lærer.

"Når man er styret af formålet, er man styret af ville overskride forventninger og opnå bredere og mere langsigtet læring", sagde Mette Frederiksen og pegede på, at målstyring eller målorientering definerer en grænse for, hvad der skal opnås og en tilfredshed, når man når målet.

Læringsmålstyring dumper i Roskilde-debat

Marina Norling, der er lærer og aktiv skole-debattør, pegede på, at målstyring er flere ting: Det er både en pædagogisk metode, der i hendes optik risikerer at bliver monoton. Men målstyring har også en funktion et andet sted end i undervisningen:

"Når man arbejder med læringsmålstyret undervisning, vil man gerne have et tal på en elev, der på eller anden måde kan sammenlignes i kommunen. Tidligere noterede en lærer alt muligt ned om sine elever. Nu skal det omsættes til et tal, der kan bruges i en helt anden sammenhæng end undervisningen, nemlig: Hvordan går det så på skole x i klasse y med elev z", sagde Marina Norling.

Mette Frederiksen supplerede:

"Jeg er stor fortaler for, at man også underviser målstyret - men ikke kun. Jeg har en kollega, der er matematikvejleder, og hun ville have en fornemmelse af elevernes tabelfærdigheder. Men specifikke færdigheder som tabelfærdigheder, skal vi måle på - for det kan man måle på", sagde Mette Frederiksen, der kastede sig ud i en fodboldmetafor:

"Selvfølgelig skal man kunne iagtage mål - nogle gange skal man score fordi det giver mening. Andre gange skal man lægge bolden indover uden at vide, hvad målet er, og hvor målet er henne. Jeg havde en oplevelse med to 6.-klasseselever, der var fuldstændig betagede af nogle guldalder-malerier. Det var et møde med det faglige stof, og jeg skal som lærer etablere nogle møder, hvor jeg ikke ved, hvor det ender henne", sagde hun.

Læs mere

Program for Sophia-konferencen i Aarhus 3.juni

Powered by Labrador CMS