Skolelederformand Claus Hjortdal er bange for, at skolernes konvertering af understøttende undervisning er skolernes måde at spare, hvor der spares kan.

Skolelederformand: Skoler konverterer kun af økonomisk nød

Når skoler vælger en kortere skoledag og timer med to voksne, er det ikke pædagogisk begrundet. Det er først og fremmest en måde at spare penge på, mener formanden for Skolelederforeningen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hver femte skoleleder har valgt at gøre skoledagen korter for en eller flere klasser. Det sker selvom formanden for skolelederne flere gange har talt imod muligheden. Og ifølge Claus Hjortdal kan man godt glemme alt om, at skolernes afkortning af skoledagen sker ud fra pædagogiske årsager, hvilket ellers er et lovkrav for, at det kan lade sig gøre. Det er mest af alt et spørgsmål om penge.

Hver femte skole gør brug af kortere skoledage

"Jeg har læst en del ansøgninger fra skoler. De handler alle sammen om manglende økonomi, og så pakker de det pænt ind i en masse pædagogiske floskler", siger Claus Hjortdal.

Tovoksentimer erstatter de almindelige støttetimer

Loven foreskriver ellers, at der skal ligge pædagogiske begrundelser til grund for at tage muligheden for kortere skoledage i brug. Men det er ikke det, der er hovedfokus, når skoleledere landet over vælger at skære i skemaerne, mener han.

"Hvis man i forvejen har to støttetimer i klassen og så konverterer til to mere, har klassen teoretisk set fire støttetimer. Men så fjerner man bare de to oprindelige støttetimer, fordi man ikke har råd til at køre den del. Så ser det stadig ud som om, at man har to støttetimer. På den måde bliver det en nulspilsløsning set fra forældrene, men skolen sparer en masse penge. Når skolelederne så siger, at det kunne være en god ide, er det fordi, at det giver nogle positioner, specielt i 7.-9. klasse. For her er der ikke meget tid til lærersamarbejde, når eleverne har fri kl. 15, og lærerne har fri kl. 15:30 eller kl. 16".

Tolærertimerne gør mig til en bedre lærer 

På den måde er der ifølge Claus Hjortdal millioner at spare for kommuner, hvor skolerne i forvejen kører med to voksne i nogle af skemaets timer.   

Lige nu er det pest eller kolera

Folkeskolen.dk har spurgt Claus Hjortdal, fordi han i Kristeligt Dagblad tirsdag for første gang var citeret for en positiv melding om muligheden for at erstatte dele af den understøttende undervisning til timer med to voksne. Han nævnte tolærerordningen i forbindelse med en artikel om, at lærerne igen er blevet privatpraktiserende, fordi de simpelthen ikke har tid til at samarbejde længere.

DLF: Tolærer-ordninger kan give bedre undervisning 

Men det betyder ikke, at Claus Hjortdal har fået en pludselig forkærlighed for at konvertere den understøttende undervisning til to-voksen-timer.

"Hvis vi ikke kan få verden til at hænge sammen på andre måder, så kan det være, at vi bliver nødt til at åbne og sige, så kan svarerne ligge der. Men lige nu er det pest eller kolera. For hvis ikke kommunerne har råd til at køre det fulde udtræk i forhold til reformen, så bliver det ikke ret godt for eleverne. For så har lærerne ikke tid til at forberede sig ordentlig. Omvendt bliver der ikke mulighed for den fleksibilitet, ud-af-huset aktiviteter og den anderledes måde at tænke skole på. Så er risikoen for, at vi går over i den fagfaglige skole, og det er heller ikke til elevernes bedste", siger han.  

Holder fast: Vi vil ikke have retten til at konvertere

Formanden holder fast i, at han ikke ønsker beslutningskompetencen til at konvertere den understøttende undervisning lagt ud til skolelederne.

"Vi bliver presset af lærere, som vil have mere forberedelsestid. Vi bliver presset af politikere, som vil være populistiske ved at lytte til nogle forældre, som står og råber. Så jeg synes, at det skal være en overordnet politisk beslutning".

To ud af tre kommuner har åbnet for kortere skoledage