Hvert tredje barn har brug for motorisk træning

Med en lille indsats kan børn reddes fra en dårlig skolestart. Motoriske problemer forveksles ofte med psykiske, mener sundhedsplejerske

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hver tredje elev er motorisk for umoden til at få en god skolestart. Det betyder ikke, at hver tredje elev burde vente et år med at begynde i børnehaveklasse. Det drejer sig om små punkter, som børnehaveklasseledere og forældre kan rette op på med lidt træning.

Det siger sundhedsplejerske og psykoterapeut Benedikte Hertel. Med baggrund i sit arbejde på Skovshoved Skole i Gentofte Kommune har hun skrevet opslagsbogen '100 gode råd om skolestart', som netop er udgivet.

Gennem de sidste seks år har alle børn, som er begyndt i børnehaveklasse på Skovshoved Skole, enkeltvis deltaget i en 45-minutters funktionsundersøgelse. Her skal de lave forskellige øvelser som at kaste og gribe en bold, klippe med saks og lægge tændstikker i et bestemt mønster.

- Når jeg stiller en opgave, lægger jeg mærke til, hvordan børnene går til den. Om de har masser af gåpåmod, eller om de er tøvende, forklarer Benedikte Hertel.

Forældrene er med til deres barns undersøgelse og får at vide, hvis de hjemme skal lave specielle øvelser med barnet.

Et stykke inde i det nye skoleår mødes Benedikte Hertel - med forældrenes viden - med talepædagoger og børnehaveklasseledere, som også har lavet observationer af det enkelte barn. I fællesskab finder de ud af, om nogle af børnene har vanskeligheder i forhold til skolestarten.

Motorik og generthed

Benedikte Hertel understreger, at det ikke er børnenes alder, som afgør, om de er skolemodne. Det er egenskaber som selvtillid, nysgerrighed, målrettethed, selvbeherskelse og evnen til at samarbejde og kommunikere. Hendes pointe er, at hvis et barn ikke mestrer alle egenskaber, skyldes det ofte, at barnets motoriske udvikling halter bagefter.

- Hvis et barn virker genert og har svært ved at deltage i det sociale liv i klassen og altid trækker sig tilbage, når der foregår noget vildt, vil vi være tilbøjelige til at mene, at barnet har problemer af psykisk karakter. Det er vigtigt at vide, at barnets generthed lige så vel kan dreje sig om motoriske problemer. At barnet kan have en så dårlig motorisk og kropslig fornemmelse af sig selv, at det ikke føler sig tryg, siger Benedikte Hertel.

- Barnet skal have så meget styr på sig selv, at det kan bevæge sig per automatik. Ellers går den energi og opmærksomhed, som barnet bruger til at bevæge sig med, fra energien til læring.

- Et barn, som ikke har en ordentlig fornemmelse og afgrænsning af sin egen krop, kan være lidt flagrende. Det kan være belastende for barnet at have mange andre omkring sig. Hvis problemet er meget udpræget, kan det være en løsning for barnet at gå i en klasse med en lavere klassekvotient.

- Indimellem oplever jeg, at en lærer bliver lidt aggressiv og skælder ud på et barn, som ikke hører efter. Hvis vi går tilbage i barnets historie, viser det sig ofte, at det er nogle fysiske forhold, som betinger, at vi ikke kan forvente, at barnet kan præstere mere. Og det bliver lettere for læreren at acceptere, at barnet ikke kan sidde stille, når der er en grund til det.

Selv små motoriske problemer kan forhindre en optimal læring. Hvis barnet ikke holder ordentligt på blyanten, bruger det for mange og forkerte muskler til at skrive. Det kan resultere i spændinger og hovedpine.

- Det er vigtigt at korrigere barnets greb om blyanten. Hvis et forkert greb om blyanten først bliver en vane, er det svært at lave om på.

Tilbageholdende børn

Som forklaring på, at nogle børn ikke har en veludviklet motorik, siger Benedikte Hertel:

- Nogle af dem springer ud i det, som de umiddelbart ikke kan. Derved får de nye færdigheder. Andre viger udenom. Det kan dreje sig om at klatre i træer, gå baglæns eller hoppe ned fra en stol. De tilbageholdende børn giver udtryk for, at det ikke interesserer dem. Det er de børn, man skal holde øje med og træne.

I sit samarbejde med børnehaveklasselederne og lærerne i indskolingen fortæller Benedikte Hertel, hvilke motoriske færdigheder man kan kræve.

- For eksempel at det ikke er tilstrækkeligt for børnene at kaste med store bolde. Finmotorikken og koordinationsevnen trænes bedre med tennisbolde.

- Det er godt at hinke og lave gadedrengehop, men det er også vigtigt at gøre det baglæns. Det lyder måske svært, men det kan de børn, hvis motorik er helt i orden.

Kroppens bagside

- Ved at lave øvelserne baglæns får børnene en kropsfornemmelse, som også rummer bagsiden af kroppen. Hvis barnet ikke har en god fornemmelse af sin bagside, kan det have svært ved at holde balancen. Det medfører, at det er svært at cykle. Det kan også have betydning for, om barnet kan sidde stille på en stol.

- Uden bagsiden har barnet ikke en ordentlig afgrænsning af sin krop. Det har tjek på forsiden, men bliver lidt usikkert, når der kommer noget bagfra. På den måde hæmmes barnets udfoldelsesmuligheder og selvfølelse.

I sin bog giver Benedikte Hertel en række eksempler på gode øvelser. Hvis børn har problemer med balancen, kan den trænes ved, at mindst fire personer løber rundt mellem hinanden og prøver på ikke at støde sammen. Først løber de forlæns, derefter baglæns.

Eller lad barnet gå på line på et bånd på gulvet. Både forlæns og baglæns.

Finmotorikken kan trænes ved at lade barnet rulle små papirskugler mellem fingrene eller lege med perler. Barnet kan klippe billeder ud af reklamer, og det skal helst kunne snakke, mens det klipper.

Benedikte Hertel anbefaler også en fingerøvelse, hvor tommelfingeren først mødes med pegefingeren, dernæst med langemand, ringfinger og lillefinger og tilbage igen. Barnet skal kunne lave øvelsen uden at se på hænderne, og de rigtig gode kan sige deres navn imens.

Hun opfordrer desuden til, at mange af de gamle sang- og boldlege, som udfordrer motorikken, genopfriskes.

Krav til forældrene

Bogens primære målgruppe er forældre, men Benedikte Hertel pointerer, at den også er skrevet som en støtte til lærerne. På flere punkter nævner hun børnehaveklasselederens og lærerens rolle.

- Jeg lægger op til, at de ikke skal være bange for at stille krav til forældrene. Både når det drejer sig om børnenes madpakker, og når det drejer sig om påklædning og mødetider.

- Jeg oplever, at der er mange forældre, som mener, at det er ligegyldigt, om deres barn møder i børnehaveklassen klokken otte eller klokken 10. Børnene skal jo ikke lære noget, og det er også vigtigt, at de har en god morgen derhjemme, lyder argumenterne.

- Det er mangel på respekt for børnenes hverdag. Det er meget vigtigt for børn ikke at gå glip af fællesoplevelser og i det hele taget ikke at skille sig for meget ud fra de andre.

Set i lyset af, hvor afgørende en veludviklet motorik er for en god skolestart, bryder Benedikte Hertel sig ikke om ideen om tidligere skolestart.

- Det lyder forfærdeligt. Børn har svært nok ved at sidde stille på en stol i den alder, og de har brug for at få sig rørt. For mig at se er de ikke skolemodne før seks-syvårsalderen.

'100 gode råd om skolestart' af Benedikte Hertel, Aschehoug, 128 sider, 149 kroner.