Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Løbende faglig opdatering – en del af det faglige løft

Blogindlægget giver et historisk rids af den problematik, de faglige foreninger har stået i med henblik på oprettelse af fagligt- pædagogiske kurser for faglærerne. Der peges endvidere på løsningsmuligheder fremadrettet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”En rigtig dygtig lærer har engagement, er et fagligt fyrtårn og er empatisk,” udtaler undervisningsminister Ellen Trane Nørby i Folkeskolen nr. 9 den 12. maj 2016, og uddannelsesminister Ulla Tørnæs er enig.

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

I samme nummer udtrykker professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Per Fibæk: ”Uddannelse er den vigtigste ingrediens i opskriften på den gode lærer.”

Begge har naturligvis ret. Går man ud fra, at elevernes udbytte er lige fremproportionelt med lærerens engagement, får man måske konglomeratet af de to udtalelser. En god og engageret lærer er imidlertid kun den, der brænder for sit fag. Gør man det, afspejles det i faglighed. Den dygtige lærer engagerer sig i første omgang i sin uddannelse og i næste omgang i sin løbende videreuddannelse. Begejstringen kommer imidlertid ofte ikke blot af fagligheden. Der skal den pædagogiske dimension med også.

Ofte er det centre for videreuddannelse og de faglige foreninger, der forestår den kortere videreuddannelse af lærerne. Det er her, de finder inspiration og fornyelse til den daglige undervisning. Det er her, de finder det engagement, der smitter af på eleverne eller de input, de som multiplikatorer formidler videre til kollegerne på skolen. Det er på fagdage og i de kortere eftermiddagskurser, lærerne får fornyelse, og hvor ideer udveksles med fagkolleger fra andre skoler.

Manglende opbakning

På et af de to årlige møder mellem de faglige foreninger og Danmarks Lærerforening, det sidste blev afholdt den 1. april 2016, var der bred enighed om, at det kan være svært at finde opbakning (økonomisk og pædagogisk-faglig) i kommuner og på skoler til fagligt pædagogiske kurser.

Historisk har det sit udspring tilbage i efteråret 2013, hvor Tysklærerforeningen for Grundskolen (TLFG) over for daværende undervisningsminister Antorini beklagede, at tilskud (underskudsdækning) til faglige foreningers kursus blev strøget af finansloven for 2014.

Antorini skrev til TLFG: ”Tilskuddet bortfaldt som led i fokusering af ministeriets forsøgs- og udviklingsmidler fra aktiviteter, der har karakter af driftsstøtte og i højere grad til aktiviteter, der bidrager til udvikling af evidensbaseret viden”.

I samme svarbrev glæder Antorini sig over AP-Møllerfondens støtte på 1 milliard til en bedre folkeskole, og over at der også fra folketingets side er afsat 1 milliard fra 2014-2020 med henblik på et kompetenceløft af lærere og pædagoger - den såkaldte opgradering af alle lærere, så de får, hvad der i gamle dage hed ”linjefagsniveau” i de fag, de underviser i.

Siden resulterede Lov 409 i, at lærernes arbejdsbetingelser for deltagelse i fagligt pædagogiske kurser blev forringet.

Den 29.01.15 skriver jeg et blogindlæg som et åbent brev til Antorini: ”Hvordan går det?”

Jeg henviser her til en landsdækkende undersøgelse af lærernes mulighed for at komme på kursus. Henvendelsen sendes også direkte til Antorini.

Den 9. februar 2015 svarer undervisningsministeren bl.a. ”Kommunerne er forpligtet til at sikre, at det pædagogiske personale på skolerne modtager den nødvendige kompetenceudvikling. I aftalen om kommunernes økonomi fra 2014 er det fastlagt, at kommunerne skal udarbejde en lokal kompetenceplan, herunder bl.a. for anvendelsen af midlerne inden for de prioriterede områder for lærerne og pædagogerne i folkeskolen.”  Mon nogen i de faglige foreninger eller i DLF har set disse lokale kompetenceplaner?

Den 19. februar 2015 skriver jeg en blog på folkeskolen.dk ”Faglige kurser? Det kan du godt skyde en hvid pind efter!”

Debatindlægget bakkes op af en række faglige foreninger, og problematikken tages op til drøftelse mellem de faglige foreninger og DLF på samarbejdsmødet i foråret 2015.

Siden da er der ikke sket den voldsomme udvikling inden for de fagligt-pædagogiske kurser. TLFG gennemførte dog en Tysklærerdag i oktober 2015 på Gl. Avernæs med en forrygende opbakning. Vi jublede i bestyrelsen og troede, at udviklingen nu vendte.

Vi blev skuffede. I foråret 2016 måtte vi aflyse vort udlandskursus med temaet Landeskunde i Lübeck-Schwerin området på grund af meget ringe tilslutning.

Vi foretog en frivillig rundspørge blandt vore ca. 600 medlemmer og fik knapt 100 svar på, hvorfor de ikke kunne deltage i kurset.

Svarene kan læses i bloggen ”Professionel kompetenceudvikling som efteruddannelse – hvad er det?”

I Indlægget citeres fra Fibæk Laursens bog ”Didaktiske ambitioner”, hvor det drejer sig om udvikle faktorer, der spiller ind for elevernes læring:

” …langt den mest betydningsfulde faktor viste sig at være, at lærerne deltager i professionel kompetenceudvikling som efteruddannelse, udviklingsarbejde og lignende. Det har dobbelt så stor effekt på elevernes læring som de næst vigtigste faktorer som Klare Mål og høje forventninger, fælles planlægning, koordinering og evaluering.”

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby udtaler i et interview med Sproglærerforeningen i fagbladet ”Sproglæreren” nr. 1, marts 2016, at der er blevet  trukket meget mindre end  forventet på den milliard, ministeriet har stillet til rådighed  for efteruddannelse.

Der står  stadigvæk midler til rådighed. ”Men med folkeskolereformen og en presset hverdag ude på skolerne, er det ikke lige nu, at skolerne kan undvære deres medarbejdere for at sende dem på efteruddannelse. Det er en  lokal beslutning, hvordan man tilrettelægger  arbejdet. Pengene  er til rådighed, men det er op til kommunen at beslutte, hvordan man styrker det faglige niveau hos lærerne. Det er ikke staten, der driver folkeskolen og efteruddannelsen. Det er en lokal beslutning, hvordan man organiserer efteruddannelse. Lærerne må engagere sig lokalt for at få mere efteruddannelse. Pengene er til rådighed.” Et udsagn, der siden er blevet bekræftet i et interview med avisen Der Nordschleswiger den 14, april 2016.

Faglig vækkelse

Spørgsmålet er, hvorledes det er muligt at vække kommunerne og dermed også de enkelte skoleledelser.

Jeg har forelagt kontorchef i Udviklings- og Kvalitetsstyrelsen i Undervisningsministeriet Anders Andersen den problematik, vi står overfor, og han uddyber det således: ”Som det fremgår nedenfor, så er der relativt vide rammer for, hvad milliarden til efter- og videreuddannelse kan anvendes til.

Det fremgår af ’Aftale om et fagligt løft af folkeskolen’, at alle elever i folkeskolen inden 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Målsætningen er skrevet ind i folkeskoleloven og gælder alle fag og alle klassetrin, og der er afsat en milliard til at understøtte efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen.

De statslige tilskud fordeles til kommunerne årligt efter antallet af elever i folkeskolen i det senest kendte skoleår, og tilskuddene udbetales til kommunerne først i regnskabsåret. Det er i ’Aftale om kommunernes økonomi for 2014’ forudsat, at kommunerne skal anvende de statslige tilskud under hensyntagen til aftalte indsatsområder, jf. nedenfor. Udover at de statslige tilskud kun må anvendes til disse formål, er det forudsat, at midlerne alene må medgå til at finansiere de direkte kursusudgifter til efter- og videreuddannelse for lærere i folkeskolen og for pædagoger, der deltager i folkeskolens aktiviteter. Midlerne må således ikke anvendes til eksempelvis vikardækning og befordring som led i gennemførelse af kurserne.

Indsatsområder:

a. Linjefagskompetence.

b. Understøttelse af inklusionsindsatsen.

c. Klasseledelse.

d. Løbende faglig opdatering.

e. Specialist funktioner, eksempelvis matematik og læsning.

f.  Øvrige særlige indsatsområder, eksempelvis it.

g. Tværgående kurser ift. aftalte formål.”

Der hersker således ikke tvivl om, at ”Løbende faglig opdatering”, der kan betragtes som en del af kategorien fagligt-pædagogiske-kurser hører med til den faglige inspiration, der er afsat penge til, og som der også er behov for, såfremt det faglige inspirationsniveau skal opretholdes i folkeskolen. Det skulle nødigt ende med, at det bliver så surt at være lærer i folkeskolen, at lærerne søger til efterskoler og frie skoler for slet ikke at tale om, at lærerne oplever det daglige arbejde i folkeskolen så surt, at de ønsker at forlade den til fordel for andet arbejde.

Powered by Labrador CMS