Den norske "Superhelter har ikke leggetid" er én af filmene i temaet familie for 4.-6. klassetrin.

Læs nabosprogstekster i form af film

Norske og svenske tekster skal indgå i danskundervisningen i folkeskolen. Portalen Norden i Skolen har netop åbnet for adgangen til 39 nordiske kort- og dokumentarfilm, som giver nye muligheder for det arbejde.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den nye filmpakke består af 39 udvalgte kort- og dokumentarfilm. Filmene foregår på sprog fra alle de nordiske lande, og som noget nyt kan man i alle film vælge undertekster på otte forskellige nordiske sprog; dansk, norsk, svensk, finsk, islandsk, færøsk, grønlandsk og samisk, så lærere i hele Norden kan undervise i nabosprogene via film med tilhørene undervisingsmateriale.  

"Norden i Skolens filmtilbud giver lærerne en helt ny mulighed for at arbejde med de nordiske sprog på en ny og anderledes måde. Samtidig håber vi, at pakken er med til at vække elevernes interesse for nabolandenes sprog og kultur og får dem til at dykke ned i de mange muligheder og oplevelser, der følger med en større nabosprogsforståelse", siger programchef Thomas Henriksen i en pressemeddelse.

Denne video giver glimt af de film, som er tilgængelige under temaet Families, der er beregnet for mellemtrinnet. For at få adgang til at vise alle filmene i klassen, skal man oprette sig som bruger på  www.nordeniskolen.org

 

Læs mere