Debat

Ordblindhed med eller uden diagnose

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ordblind med eller uden diagnose

Daværende undervisningsminister Christine Antorini blev advaret (bl.a. af undertegnede) mod at lave en standardiseret ministeriel ordblindetest med den argumentation, at den ville blive en pædagogisk bommerang. Nu er det så den nuværende minister, der er blevet ramt af bommerangen med et overraskende antal elever – især på de ældste klassetrin – der er faldet inden for kategorien ordblind, målt med den ministerielle test.

Forklaringen på nævnte høje antal elever er ganske enkelt den, at ingen ved, hvordan vi skal hjælpe elever med massive læse-stavevanskeligheder/ordblindhed. Der er ingen dokumenteret effekt at kurser som Reading Recovery, VAKS (Vælg Af Kodnings Strategi) eller it-baserede hjælpemidler. I bogen ”Dysleksi – en fælles nordisk udfordring” sætter den svenske psykolog og læseforsker Pekka Niemi i sit bidrag til bogen fokus på den problemstilling, at netop elever med massive læsevanskeligheder går under termen ”poor response to intervention” og konkluderer på baggrund af en lang række undersøgelser, at trods god og intensiv undervisning er transferværdien relativ ringe. Det forklarer blandt andet hvorfor mange kommuner efterhånden anvendes begrebet læseløft, der i højere grad indicerer en lille ændring i udviklingen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Vi har altid kunnet spotte elever med læsevanskeligheder og indsatserne har mange steder været ganske massive med eller uden diagnosen ordblind. Stort set alle læsevejledere kan i dag gennem deres daglige arbejde på skolerne og med deres test udpege elever med læsevanskeligheder i en eller anden grad, så her er den ministerielle ordblindetest ingen hjælp. Måske snarer tværtimod, idet forældre straks vil kræve at skolen tilbyder ”ordblindeundervisning” – som reelt set ikke findes. Derfor ser vi elever siddende i 8. klasse, der både har fået VAKS-kursus samt it-hjælpemidler, men uden at kunne læse eller stave på et alderssvarende niveau.

Den ministerielle ordblindetest tester kun evnen til at lydere (at skabe sammenhæng mellem lyd, bogstav og ord) og ikke forudsætningerne for at kunne lydere, hvorimod selve diagnosen ordblind ifølge ICD-10 (International Classification of Diseases), som fra 1996 har været standard i DK forudsætter, at der fx foretages en WISC (intelligensprøve) for at være sikker på, at der ikke om generelle indlæringsvanskeligheder. Samme WISC vil afsløre at arbejdshukommelsens funktionsniveau er af stor betydning for læseudviklingen, da der er et evident sammenflad mellem lav score indenfor arbejdshukommelsens komponenter (proceshastighed og spændvidde) og læsevanskeligheder/ordblindhed. Hvis denne dokumenterede hypotese om arbejdshukommelsens afgørende betydning for læsning er korrekt, fremkalder det en helt anden pædagogisk tilgang til elever med læsevanskeligheder, hvor områder som opmærksomhed, koncentration, at relatere ukendte symboler til noget kendt, forarbejdningshastighed, øjenmotorik, visuel genkendelse og motivation får betydning.

Derfor er vi stadig langt fra at forstå læsning og læsevanskeligheder og hvis vi vil gøre noget godt for elever med læsevanskeligheder, skal hvert barn vurderes individuelt med en lang række prøver, der skal afdække den enkeltes elevs forudsætninger for at lære at læse og udgangspunktet for undervisningen skal tages heri – og ikke i standardiserede koncepter. Prædikatet ordblind har kun værdi, såfremt det peger mod noget fremadrettet. Det er desværre ikke tilfældet i øjeblikket.     

                                                            

Ib Hedegaard Larsen

Lærer og cand.pæd.psyk.

Powered by Labrador CMS