Debat

Odense går foran!

Odense har skåret mere end en fjerdedel (ja, du læste rigtigt: henad 300 mio. ud af 1,25 mia.) af budgettet på skoleområdet over de seneste fem-seks år. Kommuner sammenligner deres budgetter. Når Odense kan, så kan vi da også!

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Så er der besparelser på vej i Odense igen, igen. Hvert år siden 2010 er der skåret ned. Ved de årlige budgetforhandlinger, og såmænd også i løbet af året.

Nu skal der skæres godt 70 mio. på børn- og ungeområdet. Knap 30 millioner af dem går fra skoleområdet. Se her: http://www.fyens.dk/odense/Foraeldre-Vi-beder-ikke-om-roede-loebere-og-guldbananer/artikel/2998111

Fra forældreside har vi gjort alt hvad vi kunne, for at fortælle politikerne hvor dårlige nedskæringer er. Vi har skrevet en kvalitetsrapport (er vedhæftet), holdt møder med politikerne, demonstreret, holdt debatarrangementer. Men enten er politikerne ikke blevet klogere, eller også ... hvad? Er de ligeglade? Eller vil de faktisk gøre noget ved årsagerne til at de "bliver nødt til" at skære ned? Hvor står KL i denne sag? Elsker de også nedskæringer på velfærden?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Fogh fandt på et genialt instrument til at afmontere velfærdssamfundet med: Skattestoppet (se kronik i Politiken forleden: http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE3207488/anders-fogh-er-min-generations-anker-joergensen/).

Løkke har fundet et næsten smartere: Omprioriteringsbidraget. Utroligt så stille der har været om det.

Hvad skal vi gøre? Det sker i Odense nu, men bare rolig, det kommer snart til en kommune nær dig.