De beskikkede censorer melder tilbage til fagkonsulenterne, som hvert år udgiver et hæfte om årets prøver. I år skriver danskkonsulenterne Birgitte Therkildsen og Lise Vogt, at en del censorer fornemmer, at nogle skoler bevidst forsøger at trække gennemsnittet op, fordi karaktererne skal offentliggøres. Blandt eksemplerne på karakterfifleri, som er indberettet til ministeriet, er ikke-underskrevne karakterlister, lister skrevet med blyant og flere udgaver af samme klasses lister.

"Den korrekte fremgangsmåde er, at læreren skriver sine karakterer til hver enkelt elev med kuglepen og skriver listen under, før inspektøren lukker kuverten op med censors karakterer i. Dernæst gennemgår de listerne, og hvis læreren for eksempel har givet 9 og censor 7, får eleven 8. Har censor givet én karakter under, er det censors karakter der gælder. Hvis der er stor forskel, beder man om en forhandling", forklarer Lise Vogt.

"Vi har ikke set en stigning i antallet af indberetninger, men måske nok en stigning i antallet af lærere, der beder om forhandling, og der er også flere, der henvender sig til os, fordi de er i tvivl", fortæller Lise Vogt.

"De konkrete hændelser, som vi får kendskab til, håndteres typisk ved en opringning fra ministeriet, som skal tjene til at skærpe opmærksomheden hos pågældende og vise, at ministerieet er opmærksom over for uregelmæssigheder", fortæller kontorchef på Kontoret for eksamen og tilsyn i Undervisningsministeriet, Erik Nexelmann.

For nylig skrev dagbladet Politiken om eksempler på, at lærere svindler med elevernes karakterer. I USA, hvor gode testresultater giver lønbonus til læreren, har økonomiprofessor Steven Levitt beregnet sig frem til, at 5 procent af lærerne i Chicago har svindlet med elevernes prøver - ikke ved at ændre på karaktererne, men simpelthen ved at gå ind i elevernes multiple choice-prøver, viske de forkerte svar ud og sætte krydserne de rigtige steder. Resultatet blev, at en række klasser blev testet igen, og skolevæsenet fyrede lærere.