Som Martin Luther King sagde "I have a dream" Det havde vi også på Dåstrup Folkeskole for snart 10 år siden og den gik i opfyldelse. Som primær kontaktforældre gennem mange år og med 25 års erhvervserfaring med ledelse og strategi samt en universitetsuddannelse omhandlende statistik og evidens, vil jeg vove den påstand, at det er ikke tilfældigt, at Roskilde rykker frem på listen over byer med folkeskoler på højt niveau, da der gennem mange år, har været en langsigtet strategi om et stærkt skole/hjem samarbejde og minimering af mobning. Det var der også i forhenværende Ramsø Kommune under Poul Lindor, der var borgmester (S), før kommunesammenlægningen. 

I Viby Sjælland, Dåstrup skole har vi helt konkret i afgangsklassen 9b (2015) haft en langsigtet og ambitiøs strategi mellem skolelærere, ledelse, forældre og børn, der har ført til Danmarks suverent højeste gennemsnit for Dåstrup Skoles to klasser på niende klassetrin i sommeren 2015. Klassen 9b på billedet fik 10,8 i gennemsnit i dansk og 10,4 i engelsk, matematik færdighed 9,83 og kristendom 9,33, blot nogle af de fag, de var oppe i nævnes her. Det der var bemærkelsesværdigt omkring de mange kommentarer jeg hørte fra mange af forældrene, til vores afslutningsfest var, at de stort set alle som en udtalte;  "Vi er da glade for de fine karakterer, men den bedste læring for de unge fra Folkeskolen er, at de nu har tillært sig en social ansvarlig adfærd og respekt for hinandens forskelligheder, da rummeligheden har været på dagsordenen helt fra 0.klasse. Herved har de lært at et fællesskab kan styrkes uanset forskellig social baggrund og det kan de få meget glæde af senere i livet, især på en arbejdsplads, hvor virksomhederne idag bruger millioner af kroner på dyre samarbejdskurser." 

Ovenstående tese kan jeg som kontaktforældre kun bekræfte. Vi har været en stærk og enig forældergruppe, men vi har også haft forskellige politiske holdninger og forældrene har spredt sig fra yderste højre til venstreorienteret.

Vi har haft børn af enlige mødre og direktøren samt håndværkeren og akademikeren.  Hvad har forældre, lærere og elever i 9b gjort anderledes end gennemsnittet? Først og fremmest har vi kontaktforældrene jf. aftale med ledelsen helt fra starten sendt et klart signal om, at skolen stillede krav og at både ledelse samt vi kontaktforældre  forventede at ALLE deltog i møder og arrangementer for at styrke fællesskabet og således blev børnene ikke udsat for at komme i skole og føle sig udenfor, på grund af et arrangement, de havde misset. Vi ved godt, at hverdagen er presset, der er forældre, der har skiftende vagter og skilsmisseforældre, der har en kompleks kalender. Derfor har vi hjulpet hinanden, de gange, hvor det ikke har været muligt for forældrene selv at komme, så har barnet blot fulgtes med en kammerat. Dette har dog været sjældent, da opbakningen har været talstærk. Der var hele tiden et klart mål om at lægge i top med gode resultater indenfor social trivsel, ingen mobning, lavt fravær og et stærkt sammenhold både mellem forældre og børn samt åben dialog på tværs, også med forældre. Hvis et firma skal investere en større sum penge i nyt produktionsudstyr, fordi de skal være i verdensklasse og levere konkurrencedygtige varer, hvem ringer de så og får tilbud af? Ringer de til gennemsnittet? nej næppe. De griber røret eller mailen og kontakter de førende på markedet. Sådan vil det også være for de unge mennesker, når de kommer ud på arbejdsmarkedet, gennemsnittet er der ingen, der kigger efter, kun dem der lægger i top.

Har der så været fokus på karakter? NEJ, det har der ikke, da vi i bund og grund har haft en tro på, at såfremt grundlaget var i orden, så ville de gode karakter blot komme som en ekstra bonus og vi ønskede ikke at elevernes hovedfokus var karakteren, men læringen og selve processen i, at komme frem til målet. Det er det, de skal bruge, når de skal videre på næste uddannelse. Vi har ved forældremøderne haft konstruktive dialoger omkring fælles løsninger for børnene, således at alle elever hele tiden følte, at de var med og de stærke faglige elever kunne styrke deres sociale evner, ved at øve sig i, at coache de mindre dygtige.Dette var lærerne fantastisk dygtige til, at udføre i praksis i små interaktive grupper og feed-back kulturen har præget undervisningen. Her ud over er der altid sat ind ved mindste vink om mobning, hvilket nok svarer til -1 tolerence i forhold til 0 tolerence, som er så populært i dagens Danmark.  Det er vigtigt, at man som forældre har dialog med barnet om hverdagen i skolen og spørger ind til, hvis nogle har været kede af det, hvad årsagen var. Følg op, når barnet IKKE er til stede, hvis noget virker forkert i din egen optik. Nogle gange er der en skjult årsag, andre gange er det vigtigt, at lærerne får viden om problemerne, så de kan sætte ind og forebygge mobning. Som forældre må du ALDRIG acceptere mobning, den der bemærkning med "nå ja, det gjorde de også, da jeg gik skole og lidt drillerier skader vel ikke" den går ikke. 

Både som lærer og forældre, skal du hele tiden vide; "Hvis du ikke selv har prøvet at blive mobbet, aner du ikke hvad du udtaler dig om". Børn der mobbes, får ar for livet. Såret kan heles, men arret er der for altid. Aftal fra starten, at der er totalt DØD over Janteloven og istedet for indfør en anerkendende kultur, hvor der roses og positivt anerkendes, når en klassekammerat er dygtigere end en selv og så kan man øve sig mere, hvis man vil være lige så dygtig. Vigtigt, at ordet stræber ikke benyttes, som en negativ omtale, men ses positivt. F.eks. sige til barnet "Hvis du gør dig umage og øver dig ligeså meget som Romal, så kan du måske lave sådan en god opgave næste gang". Vær ALTID nysgerrig, spørg og udfordre eksisterende viden. Da ungerne var mindre, var der nul spil/mobil i pauser, men ud og spille rundbold, fodbold o.lign., cleare hovedet og få energi til næste time. Dette bliver selvfølgelig sværere med tidens takt. I den nuværende 8b (min yngstes klasse), havde vi den aftale, at onsdag var det tilladt, at medbringe Gameboys, der dengang var "hittet". De andre dage var det ikke tilladt, da det var vigtigt for os forældre, at børnene brugte tid på socialt samvær fremfor individuel stillesiddende leg. Lege/Spisegrupper har også en rigtig positiv effekt for det sociale samvær og for rummeligheden for hinandens forskelligheder. Samtidig kan børn fra et lavere socialt lag blive inspireret af, at komme i et hjem, hvor der er andre rollemodeller. Princippet med obligatoriske grupper, har vi haft stor succes med i efterfølgende klasser fra ca. 1-4 klassetrin, men jeg har også hørt om klasser, der først indførte det fra 7.klassetrin og de unge så gik meget op i, at gøre sig umage med madlavningen sammen. Det vigtigste er blot, at der skabes sammenhold og fokus på respekten for hinanden. Forældrene i 9b havde i mange år mødrebrunch, som gik på skift. Typisk en søndag, måske hver tredje måned. Her var altid en god dialog om hvad der lige var udfordrende, var der fnidder i pigegruppen, som skulle tages i opløbet eller drenge, med meget energi, der skulle ud og lave noget rollespil. Fester og fødselsdagsregler, meget kunne komme op, men udfordringerne ændres med årene. Uden fantastisk engagerede lærere og et stærkt forældre samarbejde samt engagerede og læringsparate børn, var 9b ikke nået de imponerende resultater. 

Vi håber, at andre inspireres og forsøger, at slå rekorden! Målingen for Danmarks bedste klasse er lavet på fire parametre. Trivsel, fravær, karakter, justering af baggrund jvf. Søndagsavisens analyse, kan findes på http://www.sondagsavisen.dk/familien/2016-03-03-find-den-bedste-skole-i-lige-netop-din-kommune/ Og til alle jer derude, husk at takke jeres børns lærere. De gør hver eneste dag en stor indsats og afgørende forskel for resten af livet, for netop dit barn, men de kan ikke gøre det alene. 

Du SKAL selv aktivt støtte op og bekæmpe mobning samt altid tale godt om de andre forældre og børn. Børn og voksne spejler som bekendt hinanden, derfor gør de som du gør og ikke som du siger.  Kan du ikke lige komme i tanke om noget positivt, så spejd efter det. Der er altid noget, man er god til, også ham den vilde krudtbasse. Det er måske ham, der altid låner dig sit viskelæder. De små ting i hverdagen tæller også. Guldet er derude, gå blot igang med at grave. Hverdagens Helte er vores allesammens folkeskolelærere, de fortjener en hyldest! Tak til alle ledere, lærere og forældre for de skønne år med vores fælles projekt for Dåstrup Skole og specifikt afsluttede 9b og nuværende 8b herfra.Jeg er sikker på, at I vil være i de unges hjerter i mange år fremover.  Til alle unge, vil jeg også sige; Fortsæt hele livet, med at TRO på, at I kan nå jeres mål med flid, umage og anstændig opførsel, så kommer i langt her i livet. Der er altid HÅB og når det ser sort ud, så tal med én I ved, der holder af jer og tror på jer, uanset hvad! I er fremtidens borgere i verdens lykkeligste land med et af de stærkeste velfærdssystemer i verden samt Den Danske Model på arbejdsmarkedet, der har ført Danmark frem til førstepladsen for verdens bedste land, at starte virksomhed op i jvf. Amerikanske Forbes anerkendte analyse. Hold fast i det, så vil Danmark fortsat være et dejligt land at bo i, hvor fællesskabet styrke overskygger svaghederne.

Der er plads til os Alle, hvis vi blot lader være med at gå i så små sko.... Rummelighed gir trivsel og trivsel gir høj indlæring.  Med venlig hilsen Nanna Paludan Feld

Mor til to sønner og kontaktforælder,

samt

Datter af en fantastisk lærerinde Connie Feld, som var med til at grundlægge fællesskabsværdierne på Dåstrup Skole

og så en skøn smed og ingeniør, med sans for ordentlighed