Line Maj Møller
Blog
Bevidst strategibrug
Hvornår kan en matematisk opgave eller et matematisk problem løses vha. hovedregning? Hvornår er det nødvendigt at gøre brug af notatregning? Og hvornår bør man inddrage hjælpemidler i opgaveløsningen, og hvorfor gør man ikke altid det? Ovenstående spørgsmål er et glimrende udgangspunkt for en fagdidaktisk diskussion i fagteamet, men det er i min optik ligeså relevant at have diskussionen i klasseværelset
Ovenstående spørgsmål er et glimrende udgangspunkt for en fagdidaktisk diskussion i fagteamet, men det er i min optik ligeså relevant at have diskussionen i klasseværelset.
Et af kendetegnene for elever i matematikvanskeligheder er ofte en meget rigid og ufleksibel strategibrug. Eleverne har ofte så megen fokus på konkrete ”metoder og opskrifter”, at de har meget svært ved at løse en opgave, som ikke ”passer ind” i leksikonet af standardalgoritmer og anden udenadslære. Endvidere stoler de ofte så blindt på metoden, at de ikke forholder sig kritisk til resultatet.
Elever med særlige forudsætninger for matematik har derimod typisk en bred vifte af mulige strategier, konkrete såvel som mentale, som de let og fleksibelt veksler imellem.
Vi har i min 6. klasse gennem de seneste måneder haft et ekstra fokus på bevidst strategibrug i matematikundervisningen.
Vi har koncentreret os om tre overordnede strategier; hovedregning, notatregning og brug af hjælpemidler (jeg tænker her primært på lommeregnere og CAS-værktøjer). Til at støtte eleverne i at blive mere bevidste i og omkring deres strategibrug har vi gjort brug af både verbale og visuelle virkemidler i form af tre styrende spørgsmål samt diverse oversigter/ skilte, der illustrerer de tre strategier på forskellig vis.
- Hvornår giver det mening at gøre brug af henholdsvis hovedregning, notatregning og/ eller hjælpemidler?
- Er der en særlig rækkefølge, som det giver bedst mening at bruge strategierne i?
- Hvilken strategi brugte du til løsningen af den givne opgave – og hvorfor?
De to første spørgsmål har været drøftet på klassen i flere omgange, da man jo – heldigvis - løbende bliver klogere og skarpere på, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre ift. et givent problem. Mens det sidste spørgsmål er blevet brugt som en fast del af timens afrunding, samt ved individuel feedback ift. udvalgte opgaver.
