LC-formand Anders Bondo kritiserede i aftes skarp over for Folketingets beskæftigelsesudvalg, at lærernes arbejdstid skazl 'normaliseres', men alligevel opgøres på årsnorm, samt den økonomiske afregning for afskaffelsen af arbejdstidsaftalen.

Bondo til politikerne: Provokerende at LC ikke er blevet hørt

LC-formand Anders Bondo havde i aftes foretræde for beskæftigelsesudvalget, hvor han fremlagde sine indvendinger imod det foreslåede lovindgreb. Han stiller blandt andet krav om, at LC får lov til at gennemgå de tekniske detaljer i forslaget og kalder det dybt provokerende, at hans modpart har været med til at forberede loven.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var en oprørt Anders Bondo, der i aftes gjorde sig klar til at fremlægge de problemstillinger, DLF mener, regeringens forslag til lovindgreb i lærerkonflikten indeholder.   "Der er rigtig mange beregninger, vi ikke kan forstå. Det er dybt provokerende, at vi ved, at lovforslaget er udarbejdet i samarbejde med en af vores modparter, nemlig Moderniseringsstyrelsen, der også samarbejder med vores anden modpart, KL. Vi har derimod slet ikke været inde over. Det er stærkt provokerende", sagde DLF-formand Anders Bondo. I forbindelse med at Folketinget behandler et lovforslag, kan berørte organisationer og parter få foretræde for det relevante politiske udvalget for mundtligt at fremføre deres synspunkter. Lærernes Centralorganisation havde derfor en deputation i beskæftigelsesudvalget i aftes.

Thorning: Et indgreb er nødvendigt

Han medbragte et talepapir med adskillige problemstillinger, som Lærerforeningen håber, at Folketinget vil tage hensyn til i de forestående behandlinger af forslaget, som blandt andet vender fuldstændig op og ned på lærernes arbejdstidsregler. Ifølge Anders Bondo er de centrale punkter, at lærerne skal arbejde på en årsnorm i modsætning til de andre offentlige faggrupper, hvis arbejdstid, man nu kopierer, samt økonomien i lovforslaget. "Hvis de fortæller os, at vi skal have regler ligesom alle andre, skal vi reelt set også have regler som alle andre. Derfor skal vi selvfølgelig have en månedsnorm som alle andre. Så kan man lokalt aftale noget andet, hvis man vil det. Og så skal økonomien være i orden. Det er ikke rimeligt, at de vil fjerne aldersreduktionen, men hvis de oveni købet snyder på vægten økonomisk, er det helt urimeligt", sagde Anders Bondo til folkeskolen.dk, før han blev kaldt ind i beskæftigelsesudvalget. Helt uenige i regnestykket Regeringen vil med lovforslaget gradvist afskaffe aldersreduktionen for lærere over 60 år, fjerne klasselærerakkorden på 75 timer og give lønstigninger for 300 millioner kroner. Det er et regnestykke, som lærerformanden stiller sig stærkt kritisk overfor. "Vi kan ikke forstå, at aldersreduktionen giver 300 millioner. Hvis man sammenligner med gymnasielærernes aftale, så stemmer det ikke. Og så er der alle de penge, som vi ved tidligere overenskomster har pumpet ind i arbejdstiden. Vi har i dag en klasselærerakkord på 75 timer, som man bare fjerner. Den tid, der skal sikre arbejdet for en klasselærer, den eksisterer ikke mere, og det udløser ikke en krone i lovforslaget", påpeger Anders Bondo.

92 opklarede spørgsmål til lovindgrebet

Derudover tilgodeser regeringens lovforslag KL's krav om, at arbejdstiden opgøres på en årsnorm i stedet for en månedsnorm. Ifølge forslaget skal lærernes arbejdstid beregnes over et år med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen svarende til 7,4 timer per arbejdsdag. Men hvor man i blandt de øvrige offentligt ansatte hver eneste måned opgør, om den ansatte har haft overarbejde, så vil det for lærernes vedkommende kun ske en gang om året. 

"Hvis de her regler overhovedet skal have mening, er det helt afgørende at have en normperiode, der ikke er et år. Med en årsnorm kan man ikke gøre sin overtid op. Dermed er årsnormen helt værdiløs", mener Anders Bondo. Bondo: Jeg håber, de lytter Anders Bondo pointerer også over for beskæftigelsesudvalget, at forslagets formuleringer om muligheden for at indgå lokale arbejdstidsaftaler er dobbelttydige, og at DLF mener, at den daglige arbejdstidsramme er en falsk betryggelse. "Hvis de på baggrund af de her indsigelser ikke får en tekniker fra LC ind over lovforslaget, så er målet mere end fuldt. Hvis vi skal have regler som alle andre, så skal vi have regler som alle andre", sagde Anders Bondo, inden han sluttede sig til mødet i beskæftigelsesudvalget. Lovforslaget skal i dag kl. 13 til andenbehandling i Folketinget, hvor det vil være muligt for partierne at stille ændringsforslag.

Læs mere

Regeringens lovforslag