BLOG

Empty article - Subtitle

Prøvernes tid

I den kommende tid begynder sommerfuglene at pible rundt i mere end èn forstand. Ikke mindst fordi man begynder at ane lunere luft, men i høj grad også hos de kommende afgangselever fra de forskellige folkeskoler i landet. Historie har snart en del år på bagen, som prøvefag. Først som et prøvefag på den mere traditionelle måde, for nu at være et prøvefag, hvor eleven for eksempel skal fremstille et produkt. På Højmeskolen, hvor jeg arbejder, er tre elever trukket ud til at skulle prøves i historie. Jeg har fået lov til at følge lidt med.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Højmeskolen er min gode kollega Jacob Grønning så heldig at skulle have tre elever op til prøve i historie. De tre elever har trukket "Den kolde krig" og "Danmark i verden efter 1945." Jeg syntes, at det kunne være interessant, at følge lidt med i processen frem til prøven. Jeg fik derfor lov til at være med til halvanden times vejledning.

Den første vejledning var med Mikkel. Mikkel havde trukket "Den kolde krig." Mikkel var ikke helt sikker på delemne endnu, men han var ret sikker på, at hans produkt skulle være en papmache udgave af Berlinmuren. Mikkel gav udtryk for, at han ikke ville bruge så meget tid på produktet,men hellere sætte sig godt ind i kilderne. Jeg spurgte ind til, hvordan han ville gribe kilderne an for eksempel med hensyn til svære ord/begreber, hvortil han svarede at han ville google dem og få en bedre forklaring. Jeg spurgte også Mikkel, om han mente at opgaven var til at gå til, hvortil at han svarede, at han hellere villle op i historie fremfor samfundsfag eller mundtlig matematik. 

Tobias var næste elev. Han havde trukket "Danmark i verden efter 2. verdenskrig." Tobias var ikke nået ret langt i sine overvejelser, dog var Jacob og Tobias enige om, at Tobias helt sikkert skulle inddrage Anders Foghs tale, hvor Fogh argumenterer for Danmarks rolle i forskellige krige. Ifølge Tobias, så var det også helt fint for ham at komme op i historie, og som sin klassekammerat, så vil Tobias også slå svære ord/begreber op over nettet. 

Sidste elev på banen var Sarah. Hun havde også trukket "Den kolde krig." Sarah havde tænkt over flere problemstillinger, hun synes kunne være spændende at arbejde med. Hun nævnte blandt andet: hvorfor valgte folk at flygte? Hvorfor opstod Berlinmuren? Sarah havde også tænkt over, hvad hendes produkt kunne være. Som Mikkel var hun også ude i en model af Berlinmuren enten lavet af papmache eller legoklodser. Samtidig ville hun lave en power point, for den var hun mest tryg ved at arbejde med. Som Mikkel og Tobias, så ville Sarah også benytte sig af google og ordbogen.com, men til forskel fra Mikkel og Tobias, så foreslog Sarah også, at hun ville bruge sine noter fra undervisningen til at arbejde med svære ord/begreber. Samtidig gav hun også udtryk for, at hun bedre kunne lide denne prøveform fremfor den gamle, da hun følte at hun bedre kunne være forberedt til denne prøveform fremfor den gamle. Hun følte, at hun bedre kunne fordybe sig på denne måde.

Det som jeg bed mærke i var, at ingen af eleverne tog noter. Mon jeg ville have gjort det, da jeg gik i niende klasse? Samtidig var google og ordbogen.com også hyppigt brugte hjælpemidler. Det bedste ville have været, hvis eleverne brugte en eller anden form for faglig læsning strategi til bearbejdelse af svære ord/begreber, dog må jeg igen stille spørgsmålstegn herved, for er de mon ikke bare et produkt af "Youtubegenerationen"? Et begreb jeg for nyligt stødte på, og som jeg tænker, må betegne den generation af unge vi ser i dag, hvor internettet og teknologien er en kæmpe del af deres hverdag. Sarah fik dog sagt, at hun vil bruge sine noter fra undervisningen også. 

Uanset hvad så ser jeg kun en fordel i at kunne fordybe sig i et bestemt emne. Især hvis man er så heldig, at ens interesse samtidig vækkes, dog kan man da stille spørgsmålstegn ved(som det er gjort så ofte før) om ikke timetallet i historie burde sættes op? Det kan man jo håbe på!

På billederne som er vedhæftet ses et vejledningsark og kilder.