Debat

I burde være stolte af jeres skoler!

Franske og finske skoleeksperter lovpriser danske skolers høje trivsel og vores evne til at skabe selvstændigt tænkende elever. De er også positivt overraskede over, hvor tæt relationen er mellem lærere, elever og forældre.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gallerne kommer

I 2015 besøgte de to skoleeksperter Regine Florin og Sylvie Bocquet, fra den franske forældreorganisation Apel, Danmark. De var nysgerrige, fordi de læst, at danske skoler var dygtige til at skabe trivsel i skolerne. Eksperterne besøgte flere skoler i Storkøbenhavn, og her mødte de både elever, lærere, pædagoger, skoleledere og forældre. De havde lejlighed til at overvære forskellige former for undervisning, tale med elever fra mange forskellige klassetrin, og diskutere skole med lærere og forældre på forskellige skolearrangementer.

Imponerede fransk eksperter

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Regine Florin fortæller: ”Vi er imponerede over flere ting. De sjette-, syvende- og ottendeklasseselever, som vi talte med, var reflekterede og velformulerede – og meget bevidste om, hvad de kunne. Eksempelvis var en af eleverne rykket fra en inklusionsgruppe over i en almindelig skoleklasse, hvilket alle eleverne talte åbent om. Franske elever er ikke være så lige så bevidste om egne styrker og svagheder. Desuden havde alle de elever, vi mødte, et højt fagligt niveau i engelsk”, fortsætter Regine Florin (Danmark er nr. 3 på ranglisten over engelskfærdigheder i lande, der ikke har engelsk som modersmål. Det viser undersøgelsen ”Education First.” Se nedenfor).

Høj elevautonomi

”I de undervisningstimer, vi besøgte, var der en høj elevautonomi. Det var tydeligt, at læreren stolede på eleverne; Dem, der ville arbejde sammen i små grupper gjorde det, og de elever, der gerne ville arbejde alene fik lov til det. Stemningen var meget fokuseret, og læreren styrede roligt klassens arbejde. Det gik igen i alle de timer, som vi besøgte.”

Aktive forældre

Sylvie Bocquet, der er redaktør på Apels medlemsmagasin (med et oplag på 800.000) tilføjer:

”Som repræsentanter for en forældreorganisation er vi særligt opmærksomme på den indflydelse, som forældrene har på skolen. Her er Danmark markant anderledes, fordi skolebestyrelserne består af mange forældre. Det er vi slet ikke vant til i Frankrig. Vi er også glade for jeres fokus på relationsdannelse, både mellem elever og lærere, men også mellem lærere og forældre. I Frankrig afleverer forældrene deres børn ved skoleporten, og de er slet ikke er velkomne på skolen. Sådan er det ikke i Danmark”, slutter Sylvie Bocquet.

Finske følelser

Finlands skolevæsen har fået stor opmærksomhed de senere år. Finnerne topper mange undersøgelser som eksempelvis PISA, og de er kendt for høj faglighed i deres skoler.

I 2015 var projektet Verdens bedste danske skole inviteret til at holde foredrag for finske lærere og lærerstuderende i Helsinki og Vasa. Her interviewede vi Michaela Romantschuk, der er direktør for Förbundet Hem och Skola (en finsk forældreorganisation). Hun fortalte:

”I Finland scorer vi højt i de store internationale vidensundersøgelser. Vi har en meget kognitivt fokuseret skole, men desværre er der alt for mange finske elever, der ikke trives i skolerne.

I 2015 spurgte THL, det finske institut for sundhed og velfærd, eleverne i ottende og niende klasse fra de finske grundskoler, om de synes om at gå i skole. 66 % af pigerne svarede ”ja” til det, mens kun 61 % af drengene kunne svare ”ja” til spørgsmålet. Det er ret bekymrende, at der ikke er en større trivsel, når vi er så dygtige på så mange områder i vores skoler.”

Trivslen i højsædet

Michaela Romantschuk fortsætter: ”De danske skoler er dygtige til at få eleverne til at trives. I Finland kan vi lære meget af den danske tilgang til trivsel, og dermed af jeres evne til at skabe social og følelsesmæssig læring. Heroppe taler vi ikke så gerne om følelser og trivsel. Vi kan bestemt også lære noget af den måde, hvorpå lærere og elever danner relationer med hinanden i Danmark. I er dygtige til at være nærværende voksne, og I skaber forpligtende fællesskaber,” slutter Michaela Romantschuk.

Danmark er skolemæssigt et foregangsland, blandt andet når vi taler om elevernes trivsel og involvering af forældrene . Vi skal selvfølgelig fortsat søge inspiration ude i verden. Her laver de skoler på mange spændende og anderledes måder. Men vi skal også turde at fokusere på de bevisligt mange ting, der fungerer godt i vores skoler. Det vil få både elever, lærere, skoleledere og forældre til at være stolte over deres skoler. Tænk bare, hvad det kunne føre til!

Casper Rongsted

Faktaboks

Kilder:

Magasinet: ”Famille & Education”, nummer 508 september/oktober 2015.

Interview med skoleekspert Regine Florin og redaktør Sylvie Bocquet, Apel France, foretaget af Casper Rongsted og Rasmus Schiellerup.

Educations First. En undersøgelse af 70 landes indbyggeres færdigheder i engelsk:

www. ef-danmark.dk/epi

Interview med Michaela Romantschuk, Direktør for Förbundet Hem och Skola, foretaget af Casper Rongsted og Rasmus Schiellerup.

THL, det finske nationale institut for sundhed og velfærd: www.thl.fi

Undersøgelsen er oversat til svensk af Micaela Romantschuk og kan rekvireres på info@nordicschools.com (findes kun som excelark).