Musiklærerforeningen

Blog

Når musik bliver en prøvelse

Om prøver i musikfaget

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har ofte sunget den samme sang inden for de praktisk-musiske fag. Melodien har skiftet lidt, men omkvædet har altid været noget i retningen af:

Musiklærer

Musiklærerbloggen handler om den musikundervisning der foregår i skolen og hvilke vilkår musiklærerne har for at lave god musikundervisning. Den handler om faget stilling i skolen, og hvad skal børnene lære i musik. Om fagets kerneværdier og hvad kan faget byde ind med i en folkeskole med fokus på inklusion og rummelighed. Men også om, hvad faget kan bidrage med i en værdidebat om folkeskolens værdier. Bloggen kan også berøre uddannelsen af musiklærere.

||: Man kan ikke veje og måle æstetiske processer? Vi mister noget kernefagligt, når vi skal undervise efter hvordan vi skal teste” :||

Kort sagt har det ikke været populært blandt os musiklærere, at lave prøver og test i musik.

Måske er der en sandhed i, at det kan være svært at vurdere færdigheder og kundskaber inden for musikfaget. Det er jo et kunstfag, og hvordan skal man objektivt kunne vurdere kunst? Eller er det kun den håndværksmæssige side af faget man skal vurdere?Der er måske også en berøringsangst i forhold til ikke at vide hvordan en prøve der tager hensyn til alle aspekter af faget, kunne se ud.

Hvordan skal vi kunne vurdere om eleven efter 2. klasse:-kan synge med god klang i større grupper.-kan lytte opmærksomt til musik.-har viden om rytmiske og melodiske figurer.-har viden om elementer i improvisation.

Eller om eleven efter 4. klasse:-har viden om intonation og klang.-har viden om analoge og digitale udtryksformer.-kan deltage i fællesdanse.-kan formidle sin oplevelse af musik.

Eller om eleven efter 6. klasse:-kan lytte opmærksomt til musik fra forskellige genrer.-kan arrangere musik ud fra eksperimenter og egne idéer.-har viden om musikkens funktioner i sociale og kulturelle sammenhænge.-har viden om tydelig tekstudtale og stilart.

Hvis vi kan blive enige om at musikfaget er vigtigt, og vi også kan blive enige om hvorfor det er vigtigt, og ligefrem hvilke ting det er vigtigt at børnene lærer, skulle man så ikke kunne vurdere om børnene har lært disse vigtige ting?

Det mener jeg godt man kan.

Jeg mener faktisk at man er nødt til at gøre det, hvis faget stadig skal stå stærkt i fremtidens skole.Vi er nødt til at skyde lidt skarpere og have højere ambitioner, hvis musikfaget skal være et fag vi ikke kan undvære i skolen.

Men hvordan skal vi vurdere børnenes færdigheder og kundskaber i faget musik?

Det er her det pludselig bliver en prøvelse…

En prøve eller test i musikfaget skal naturligvis være loyal over for det indhold og de udtryksformer faget besidder.

I vejledningen til forsøgsprøven i valgfaget musik står der:Folkeskoleloven giver mulighed for at oprette valghold i musik fra 7. klasse. Valgfaget kan efter ansøgning oprettes som 1-årigt prøvefag. I henhold til forsøgsordningen for folkeskolelens prøver (2015-2017) kan en elev ved afslutningen af undervisningen indstille sig til prøve i valgfaget musik. Forsøgsprøven i musik er valgfri og kan gennemføres ved afslutningen af 9. klassetrin. Indstilling til prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene. Eleverne skal have fulgt undervisningen i et år eller i et sådant omfang, at kravene ved prøverne kan opfyldes. Det er skolens leder, der afgør, om kravene til prøven kan opfyldes. Skolen foretager indstillingen til prøven for de elever, der ønsker at aflægge prøve til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Undervisningen i valgfaget musik skal bygge på fagets formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål og den vedtagne læseplan. I henhold til vejledningen i Fælles Mål skal undervisningen bygge på det obligatoriske forløb, men eleverne skal arbejde med mere komplekse og omfattende opgaver inden for de to kompetenceområder. Der arbejdes praktisk og teoretisk, og eleverne skal inddrages i planlægningen af undervisningen, der tager udgangspunkt i fagets indhold og perspektiveres i forhold til de musikrelaterede kulturelle og sociale fællesskaber, som er en del af elevernes dagligdag

Fra: Vejledning til forsøgsprøven i valgfaget musik Skoleåret 2015-16, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Februar 2016

I forhold til den obligatoriske musikundervisning er der forsvundet et kompetenceområde i musik som valgfag. Det vil sige at en prøve i musik som valgfag ”kun” tester Musikudøvelse og Musikforståelse. Måske har man vurderet at det ikke er så ligetil at lave en prøve i Musikalsk skaben.

Jeg er ikke så bange for at tale om prøver i musik, selvom jeg kan komme i tvivl om man kan udforme en egnet prøve, der kan vurdere elevernes sanselige erfaringer ved mødet med musikken.Men jeg tror vi må øve os i ikke at være et fag med udefinerbar læring.

Faren ved alle prøver er naturligvis at man ikke kan teste i noget man ikke kan teste……

Men vi er altså ikke det eneste fag der fordrer musisk-æstetisk læring eller det eneste fag hvor sanselig erfaring optræder. Vi er heller ikke det eneste fag hvor man arbejder med det skabende element. Vi skal bare være bedre til at finde ord for disse helt særlige læringsprocesser, og så finde en måde at evaluere elevernes udbytte af disse, således at musik ikke bliver for stor en prøvelse.

Kim Barkenskjold Andersen

Powered by Labrador CMS