Jens Raahauge

Blog

Hvordan kunne det ske? En uhøjtidelig konspirationsteori.

Læringsmålstyringens indtog i folkeskolen synes at have fulgt snørklede veje, som ikke er så sjældne endda. Måske er de snarere hverdag: De kontrol-, test- og styringsglade embedsmænd og politikere spiller godt sammen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Marianne Jelved er glædeligvis blevet oprørt over den læringsmålstyringsmare, der på mange måder rider folkeskolens professionsudøvere. Det er ikke en del af forliget, siger Jelved. Læringsmålstyringen er skabt embedsmænd og udvalgte forskere, konstaterer hun.

Men hvordan kan det gå til, at nogle ansatte og håndplukkede kan løbe med en dagsorden, hvis der ikke er et vist mål af klangbund hos ministeren. Og klangbunden var der så det baskede, når Antorini var ude for at lovprise forliget og læringsmålstyringen. Hun så ud til at være godt tilfreds med endelig at have fået skovlen under det ikke-målbare, det grundtvigske og det halkochske.

Marianne Jelveds forargelse har fået mig til at genlæse Jesper Tynells Mørkelygten, som helt klart afdækker en embedsstand, som er villige til at bøje loven - og vel også forligstekster - efter en ministers ønske. Hvis du ikke har læst den, så gør det. Det er artig læsning - fra alle politikområder.

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Men når Marianne Jelved ud over embedsmændene peger på udvalgte eksperter, så drejer det sig jo også om, hvad embedsmændene tror, at ministeren vil have. Og som regel har de ganske meget at have denne tro i, hvis Tynells afsløringer står til troende. Her er det evidens- og taltroende instrumentalister, man har hyret, hvilket netop blev fremhævet af ministeren i tide og utide: Det der virker!  

Men hvordan er det gået til, at talfolkene i den grad har fået overtag i det politiske. Se her er det, at jeg gerne vil komme med en munter konspiratiosnteori, jeg har hørt ude i byen.

Da Svend Auken og Bertel Haarden blev valgt til Folketinget i hhv. 1971 og 1975, var vi mange, der fandt det forfriskende at få to engagerede scient.pol'er ind i den politiske debat. Her var både veltalenhed og ungdommeligt sprog. Hvad vi ikke kunne ane var, at her var tale om en invasiv art: folk med embedsmandsuddannelse, der kommer i Folketinget for at drive politik.

St.St. Blicher og N.F.S. Grundtvig udtalte i forbindelse med grundlovstankerne i midten af 1840'rne en vis bekymring for pøbelvælde, og Blicher gik ind for et demokrati, hvor det kun skulle være uddannede, fx præster, der skulle være valgbare.

Nu har vi i "pøblen" efterhånden opfyldt Blichers vision; ikke at vi fortrinsvis har valgt præster, men uddannede politicusser, som Holberg ville kalde dem. 

Og nu kommer konspirationsteorien: Mens jurister, økonomer og scient.poler, der er dygtige og lidt støvede, kan få en flot karriere som embedsmænd, så kan de, der er veltalende, men måske ikke helt så fagligt velfunderede, blive politikere. Og når man ikke kan få en karriere som embedsmand, må man blive levebrødspolitiker. 

(Vælgerforeningerne sidder inde med nøglen til forandring!)   

Selv om teorien måske ikke helt holder, så afspejler den dog, at politikerne og topembedsmændene har samme uddannelser og taler samme sprog. Livet på Tinge er blevet et selvreferentielt system, som skal have virkeligheden til at passe til sig - og ikke omvendt.

Og som en lille krydderi har denne skare sikret sig forståelse i det kommunale system ved at de fleste topchefer her også taler dette sprog, fordi de har en tilsvarende uddannelse. De fleste fagfolk, som kender virkeligheden, er fortrængt fra chefgangene.

Gud ved om landesorgen over Ankers død dækker over et ønske om et nyt paradigme eller over en begrædelse af det evigt tabte. 

Powered by Labrador CMS