Debat

Om Fælles Mål og taxakørsel

Lommefilosofiske overvejelser om forskellen på taxakørsel og undervisning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kravet til folkeskolelæreren om minutiøst at dokumentere undervisningens indhold i relation til Fælles Mål svarer til, at jeg som taxapassager ikke bare lader en chaufføren bringe mig fra A til B, men kræver, at han ved hver disposition redegør for, at handlingen foretages i overensstemmelse med færdselsloven.

Chauffør: »Nu er jeg så startet på turen og holder i henhold til § 15, stk. 1 så langt til højre som mulig. Jeg afpasser afstanden til de forankørende på en sådan måde, at der ikke er fare for påkørsel, hvis køretøjet foran standser, eller dets hastighed nedsættes (stk. 3). Hvor der er anlagt eller anbragt helleanlæg, færdselsfyr og lignende på kørebanen, kører jeg højre om (stk. 4).«

På bagsædet føler jeg mig yderst tryg ved denne afrapportering, der dokumenterer, at chaufføren ved, hvad han gør, hvilket helt sikkert øger taxakørslens kvalitet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Chauffør: »Nå, dér er der et busstoppested. Da vi befinder os i et tættere bebygget område, gør jeg mig klar til nedsætte hastigheden og eventuelt standse, hvis bussen giver tegn til igangsætning, så den kan forlade stoppestedet (§ 19, stk. 1).«

En bus har lige forladt stoppestedet og er ved at komme op i fart.

Chauffør: »Jeg tror lige, at jeg overhaler bussen. Det skal ske venstre om (§ 21, stk. 1). Først sikrer jeg lige, at overhalingen kan foretages uden fare (stk. 2). Det gør jeg ved at observere, at den vognbane, hvor overhalingen skal foregå, på en tilstrækkeligt lang strækning er fri for modkørende færdsel, og at der ikke er anden hindring for overhalingen; at den foran kørende ikke giver tegn til overhaling af et andet køretøj; at bagfra kommende køretøjer ikke har påbegyndt overhaling af mig, og at det, bortset fra tilfælde, hvor overhaling sker i en vognbane, hvor modkørende færdsel ikke må forekomme, efter overhalingen utvivlsomt er muligt atter at føre køretøjet ind i trafikstrømmen uden at være til ulempe for denne (pkt. 1-4). Jeg har desuden tænkt mig at holde tilstrækkelig afstand til bussen (stk. 3).«

Jeg bemærker, at vi nærmer os et vejkryds, hvor vi skal svinge til højre, og giver chaufføren denne oplysning.

Chauffør: »No problem! I god tid før svingningen placerer jeg bare taxaen yderst til højre i højre vejbane (§ 16, stk. 1 og 3) og sikrer mig, at manøvren kan foretages uden fare eller unødig ulempe for andre (stk. 2). Derefter foretager jeg svingningen på en sådan måde, at køretøjet, når det forlader krydset, befinder sig til højre på den kørebane, det svinger ind på (stk. 3). Hvis den kørebane, som taxaen efter svingningen føres ind på, har to eller flere vognbaner, der er forbeholdt færdslen i samme retning, skal svingningen naturligvis udføres på den måde, der under hensyn til den øvrige færdsel og den fortsatte kørsel er mest hensigtsmæssig (stk. 4). Men det ser vi til, når vi kommer så langt!«

Er ovenstående for langt ude? Ja! For vi overlader det trygt til taxachaufførens professionalisme at transportere os fra A til B – i tillid til, at han kender færdselsloven og agerer i henhold til den.

Men at overlade undervisningen i folkeskolen til lærerens professionalisme – dét er efter Folketingets mening for langt ude! Bag politikernes krav om at få enhver disposition motiveret, dokumenteret og evalueret ligger en fundamental mistillid til og disrespekt for lærerne og deres professionalisme.

Et mundheldet siger, at operationen lykkedes, men patienten døde. I folkeskolereformens tilfælde dør patienten også, men efter en mislykket operation.

Powered by Labrador CMS