Jens Raahauge

Blog

Skolemesse og Læringsfestival

Kært barn har to navne - et traditionelt og et numerologagtigt. Ophavet er i begge tilfælde CFU, så hvad gemmer der sig mon under forskellen?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I København blev årets fagmesse for læremidler lanceret som "Danmarks Læringsfestival. Inspiration til læring", mens den tilsvarende i Aarhus bærer titlen "Skolemessen. Fagmesse for læremidler". 

I København har man fået områdets minister til at skrive forord til kataloget, og Ellen Trane Nørby indleder med ordene: "Fremtiden er digital", mens professor Per Fibæk Laursen har forordet i Aarhus-kataloget under overskriften: "Husk kernekvaliteterne - og læremidlerne". 

Der er indsigt til forskel. 

Jens Raahauge

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Alle signalerne i katalogerne peger på, at tilrettelæggerne af fagmessen vest for Storebælt har mere føling med skolens hverdag, mens der i øst blæser vinde fra andre og mere abstrakte luftlag.

I den forbindelse er det interessant - eller forhåbentlig blot en trykfejl - at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling optræder som udstiller i København, men ikke i Aarhus. Nuvel, nu drejer ligestilling sig vel om den mellem kønnene - og ikke den mellem landsdelene.

Når forskellene forekommer mig interessante, så beror det på, at jeg forleden ved Børnebogsmessen i Bologna fik at vide af en dansk deltager, at jeg repræsenterede fortiden, da jeg havde annonceret de nominerede til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. CFUerne havde fået et pålæg om at anvende 80% af deres materialebudgetter på digitale udgivelser. 

Hvis dette står til troende, er det udtryk for en indsigt, der til fulde matcher ministerens. Men det går ud over danske skolebørn, hvis man anskaffer undervisningsmidler for at please en politisk hensigt og ikke ud fra kvalitative kriterier, der gør det muligt at holde fast i kernekvaliteterne.

Vil vi satse på, at elever lærer at koncentrere og fordybe sig i et stof, så skal vi anvende papirbøger. Vil vi satse på, at elever lærer at søge ud over stoffets grænser og være fleksible, så skal vi anvende digitale læremidler.

I min optik er fremtiden både og - gerne med hovedvægten lagt på at eleverne lærer koncentration og fordybelse som afsæt for deres alsidige, personlige udvikling.  

Powered by Labrador CMS