Samtale i stedet for vold

Samtlige 8.-klasser i Esbjerg kommer på kursus i konfliktløsning. Underviserne er politifolk

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Esbjerg er en af landets yngste købstæder. Husene er klasket op langs lange, lige, triste gader. Der lugter som regel lidt af fisk, og fra havnen kan man høre de store skibe tude, når de forlader Danmark med kurs mod England.

Esbjerg er en typisk havneby, og som bekendt sidder blandt andet øretæverne, ligesom hyren, løs, når det går i strakt karriere i byens hektiske natteliv.

Vold, narkokriminalitet, indbrud, hærværk og almindelig fiflen er hverdag i byen og har altid været det. Voldsfrekvensen stiger for hvert år, mens den falder stort set alle andre steder i landet. På fem år er antallet af voldsanmeldelser steget med 50 procent til 256 anmeldelser sidste år.

Men volden blandt de helt unge er stoppet - næsten. Børn og unge har lært at snakke sig ud af tvister, og det er blevet helt håbløst yt at slå på tæven. I hvert fald blandt de årgange, som siden 1992 har deltaget i projektet 'Samtale i stedet for vold'.

Alle 8.-klasser i kommunen har siden 1992 deltaget i et todageskursus, hvor verbal kommunikation og konfliktløsning har været temaet.

- Kurserne er tilrettelagt uden for skolerne i Aktivitetshuset i det indre Esbjerg, og det giver eleverne følelsen af ægte kursus, fortæller Halfdan Andersen, der er lærer på Hjerting Skole nord for byen.

- Det er to instruktører fra politiet, der leder kurserne, og jeg skal som lærer bare holde mig i baggrunden. Og det virker godt, for politifolkene er meget kompetente undervisere. Børnene bliver behandlet som voksne, og min klasse oplevede et spændende forløb blandt andet med et besøg på Politigården, siger Halfdan Andersen.

Eleverne får tilsyneladende et andet syn på virkeligheden, når de har været på kursus.

- Jeg ved mere om vold nu. Jeg troede faktisk ikke, at der var så mange mennesker, som slår på hinanden. Mit indtryk af politiet har ogsåændret sig. Politiet blev skældt ud, da der var Ribus-konflikt, men jeg har fået et helt andet og godt indtryk af politifolkene. Og så er de gode til at undervise, fortæller Ditte Kvist Lassen, der går i 8. klasse på Hjerting Skole.

Hendes klasse har netop gennemgået et todages 'Samtale i stedet for vold'-kursus.

Hvad gør vi ved volden

Eleverne fra Hjerting Skole har før haft kriminalpræventive temadage. Sidste år var de på besøg på et hjem for afvænnede narkomaner, som fortalte om deres liv på gaden.

- Det var barske sager, de kunne fortælle, og den slags gør indtryk. På det seneste kursus fik vi også at vide, at pigerne skulle være mere aktive for at undgå vold. Drenge og unge mænd slår nogle gange for at gøre indtryk på pigerne, og politiet opfordrede pigerne til at tage afstand fra den slags ting, siger Christian Adamsen, der også går i 8. klasse.

Han deltog ligesom den øvrige klasse i et rollespil om vold. Rollespillet satte fokus på de konflikter, der kan udløse vold.

På kurset blev der også stillet et helt konkret spørgsmål: Hvordan kan vi forebygge volden i Hjerting?

- Mit forslag var at bygge nogle basketball- og hockeybaner herude, så de unge kan bruge tiden på noget fornuftigt i stedet for at gå rundt og kede sig, siger Christian.

En bedre ungdomsklub med flere faciliteter for de unge er Dittes bud på en løsning på begrænsning af den lokale vold.

- Herude har vi kun en lille klub. Det er faktisk kun en lille container, og der er mange, som ikke har et sted at være om aftenen. Og den slags kan skabe kriminalitet. Hvis de unge i stedet går i ungdomsklub, er der bedre chancer for, at de ikke laver ballade, mener Ditte.

Både Christian og Ditte er enige om, at den stadige fokus på vold også har en effekt på den øvrige kriminalitet.

- Vi fik virkelig noget at tænke over på kurset, og jeg tror, det er en god idé at følge kurset op i næste klasse, siger Christian. Det er meningen, at også 9.-klasserne i Esbjerg Kommune skal på kursus i kunsten at samtale i stedet for at slå.

Politiinspektør Niels Jørgen Ravn fra Esbjerg Politi er overbevist om, at kurserne har en stor effekt:

- Uden projekt 'Samtale i stedet for vold' ville omfanget af volden være betydelig større og måske grovere. De unge lærer at løse krisesituationer uden at slå fra sig, og at der er lige så meget mandfolk i den knægt, som blot vender ryggen til og stille går sin vej.

Stort set alle politifolk fra Esbjerg Politi deltager eller har deltaget i projektet, og det har også givet politiet en bedre forståelse for, hvad der rører sig blandt de unge i byen.

Forældrene involveres

Med i kurset er et forældremøde 14 dage efter, eleverne har været af sted.

- Det er de samme politifolk, som leder kurserne for eleverne, der holder foredrag og debataften for forældrene. Stort set alle forældre møder op til anti-voldsaftenen, og der er stor interesse og megen snak på møderne, fortæller Halfdan Andersen, der mener, at dialogen med forældrene er vigtig i det videre kriminalpræventive arbejde.

- Forældrene så på mødet en video af det rollespil, som blev opført på kurset. Fordelen er, at snakken holdes i gang, når forældrene inddrages, og så har vi nået meget.

Antivoldsprojektet fra Esbjerg er netop blevet præmieret med 50.000 kroner, og ideen bliver nu eksporteret til de grønlandske skoler.

Samtidig danner projekt 'Samtale i stedet for vold' en af grundstammerne i regeringens fortsatte kriminalpræventive arbejde med elever i folkeskolens ældste klasser.

jp

Powered by Labrador CMS