Penge på spil

Brætspillet 'Penge på spil' er et spil, hvor deltageren bliver stillet over for forskellige valg - ligesom i det virkelige liv. Spillet har en indlærende funktion. Spilleren lærer om ind- og udlån, løn, aktier, uddannelse og - ikke mindst - forbrug. Hver spiller er en dreng eller pige med fast fritidsarbejde. Spillerne begynder med en startkapital og kan hæve løn, hver gang de kommer i deres bank eller sparekasse. Det gælder om at forvalte pengene bedst muligt og opnå flest værdier.

'Penge på spil' er udviklet af Banker og Sparekassers Ungdomskontakt i samarbejde med folkeskolelærerne Jørn Matzen og Pierre Johnsen fra Statens Pædagogiske Forsøgscenter. Spillet kan rekvireres ved henvendelse til det lokale pengeinstitut. For yderligere information kontakt Karin Buhl, Finansrådet, på telefon 3312 0200.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Powered by Labrador CMS