Børne- og kulturchefer efterlyser værdidebat
Globalisering handler ikke blot om international arbejdsdeling og konkurrenceevne. Det handler også om, hvilke værdier vi selv står på, siger Per B. Christensen i sin formandsberetning på generalforsamlingen i Børne- og Kulturchefforeningen i dag.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Når det danske samfund skal finde sine ben i det globaliserede samfund, har vi brug for at være klare og formulerede omkring vores bærende værdier", siger Per B. Christensen og henviste til, at Globaliseringsrådet først og fremmest ser på samspillet mellem det danske og det globale ud fra struktur, økonomi og rammer.
"Vi er blevet for lavmælte omkring vores værdier om demokrati, medansvar, lighed og ligeværd. Vi har taget dem for givet måske lidt for længe. Og jeg vil stille spørgsmålet, om vi - hvis vi ikke hæver stemmerne - risikerer, at disse værdier glider ud af samfundets fælles bevidsthed?"
De danske værdier er hverken truet ude fra, af indvandring eller af et samfund, der har behov for moralsk oprustning, understregede Per B. Christensen.
"Jeg er ikke i færd med at bære ved til hverken det ene eller det andet af disse bål. Min pointe er, at vi alle skal kende, kunne formulere og gå i dialog om vores danske og europæiske afsæt. Det handler om de svage danske familier. Det handler om, hvilke værdier vi vil have, at indvandrerne skal forholde sig til og optage, hvis de vil være aktive mennesker i et demokratisk velfærdssamfund. Og det handler om vores fælles afsæt for at fungere i en globaliseret verden".
Danmark vil møde store udfordringer i den globaliserede verden, og det stiller anderledes krav til de kompetencer, de unge skal have med sig fra grundskolen. Det stopper ikke med pasning i dagtilbud, undervisning i folkeskolen og kvalificering til arbejdslivet i uddannelsessystemet, mente kulturchefernes formand.
"Når vi drøfter folkeskolens formål, må afsættet være, at vi lever i et videnssamfund, hvor udvikling og forandring er de dominerende sociale principper. Det er vigtigt, at både de personlige egenskaber og de faglige kundskaber udvikles og styrkes gennem grundskolen, så motivationen og lysten til at lære nyt er intakt. Folkeskolen skal kunne mestre at uddanne eleverne til en virkelighed, som er i meget hastig forandring. Så hastig, at de færreste af os kan give blot nogenlunde kvalificerede bud på, hvordan den afgående folkeskoleelev skal være klædt på om blot fem eller ti år".
Sådan er folkeskolens vilkår blevet, konstaterer Per B. Christensen.
"Det var ikke vilkårene for blot ti år siden. Da kunne folkeskolen danne og uddanne til noget. I dag er vi nødt til at uddanne den enkelte til selv at navigere og knytte an til det, der kommer. Det stiller helt andre krav til folkeskolen", siger Per B. Christensen.
