Da Glostrups skoler blev samlet til én, blev det mødt med protester og demonstrationer. Til gengæld for­tæller centerchef Kirsten Balle (til venstre) og direktør Lene Magnussen, at skolen var præfabrikeret til at indføre folkeskolereformen.

Forvaltningstoppen: 
Det var lettere at inddrage før i tiden

Skoledirektør og centerchef om den nye ledelsesstil, der medførte »rigtig meget turbulens«, fordi mere bestemmes fra rådhuset. Til gengæld mener de, at Glostrups skolevæsen var »præfabrikeret« til at gribe folkeskolereformens indfasning fra august 2014.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skoledirektør Lene Magnussen havde »aldrig i sin vildeste fantasi« forventet, at der ville komme så massiv lærerflugt, som der var sidste forår. Forvaltningstoppen i Glostrup fortæller, at mere blev bestemt centralt, da skolerne blev sammenlagt - og at de nu har blødt noget op.

Da Glostrup Skole blev dannet i 2012, var det et ønske at sætte en fælles retning. Fem skoler forsvandt, og i stedet fik kommunen én samlet skole. Den samlede skole skulle have en »fælles retning«. Når man vil have flere lokale kulturer til at blive én, sker det ikke af sig selv. Nogen skal gøre det, tage styretøjet og herefter trække organisationen i den nye retning.

I Glostrup er to af de helt centrale embedsmænd Lene Magnussen, der har været direktør siden 2011, og centerchef for dagtilbud og skole Kirsten Balle. Hun startede i øvrigt sit virke i kommunen som den første skoleleder for den nyetablerede skole i august 2012.

Det var en politisk beslutning at gøre Glostrup Skole til én enhed. Den blev truffet i efteråret 2011. Skolevæsenet skulle skærpes på fire parametre: dygtigere elever, bedre resurseudnyttelse, bedre inklusion og bedre mulighed for at blande eleverne på tværs af kommunen.

Det var ikke nogen populær beslutning, og der var store demonstrationer med lærere og forældre og »rigtig meget turbulens« omkring den markante strukturændring. Det krævede styring at få løbet projektet i gang.

»De første par år, hvor undervisningsstederne skulle finde hinanden, i forhold til hvad det er for noget at have én stor skole, var vi meget faste i rammerne«, siger Lene Magnussen. Det bedre resurseforbrug har ikke gjort skolevæsenet billigere - men det har givet mulighed for at hæve klassestørrelsen og flytte lærere rundt til de forskellige enheder efter behov blandt andet med tanke på linjefagsdækningen. Centraliseringen blev set som en klar fordel, da folkeskolereformen skulle indføres i august 2014.

»Vi var præfabrikerede til at kunne gribe folkeskolereformen. Der var etableret faglige netværk på tværs af skolerne, og ledelsen samarbejdede. Det var ikke fem skoler, der kæmpede mod hinanden. Vi var et samlet skolevæsen, og der var udarbejdet en skolepolitik, »det gode skoleliv«. Så der var sat de politiske pejlemærker, der er en forudsætning for, at man kan arbejde med folkeskolereformen«, siger Kirsten Balle.

Styring fra rådhuset

Sagen er - spejlæg

Og netop de politiske pejlemærker har de brugt en del energi på at få defineret. Kirsten Balle fortæller, at hun bruger spejlægget som billede, som medarbejderne skal finde sig selv i: Spejlæggets blomme er det, som er defineret på forhånd, som medarbejderne ikke har indflydelse på - mens æggehviden er det område, hvor der er indflydelse. Det er altså i højere grad besluttet fra oven, hvad der skal foregå.

Hun fortæller, at blommen - altså det, der er bestemt af ledelsen og forvaltningen - er vokset i Glostrup, som den i øvrigt er i resten af landets skolevæsener:

»Helt klart - hvis jeg ser tilbage på Glostrup Kommune før, så havde man fem skoler, og man kunne dårligt sige, at man havde et skolevæsen, siger Kirsten Balle. For hende er det skolepolitiske perspektiv en bevægelse mod den nuværende situation, der begyndte i 1990 med indførelse af skolebestyrelsen og en afskaffelse af lærerrådet. I 1990 var Kirsten Balle skoleleder på Bredagerskolen i Jelling.

»Det var noget nemmere at have medarbejderinddragelse, da jeg var leder på Bredagerskolen med 60 ansatte og en afdelingsopdelt skole. Det var en stor skole dengang. Men i dag har vi 300 medarbejdere og flere faggrupper. Som leder er man nødt til at sige: Hvad er det, man kan få indflydelse på - og hvad er det, man ikke kan få indflydelse på? Det er en helt anden virkelighed. Derfor er spejlægget et meget godt billede«, siger Kirsten Balle.

Selve folkeskolereformen er et spejlæg med stor blomme. Selvom skolen ikke har fået et nyt formål, er der sat klare politiske mål for skolen - og på mange niveauer er politikerne stålsatte på forandringerne.

»Tidligere har man rystet soveposen og gjort, som man plejede, men nu skal vi gøre noget nyt og anderledes«, siger Kirsten Balle - det betyder blandt andet, at lærerne må forstå sig selv på en ny måde.

»Når lærerne siger: 'Vi har jo vores metodefrihed', så plejer jeg at sige: 'Nej, det har vi ikke. Vi har metodeansvar i skolen for at nå de mål, der er sat for klassen og den enkelte elev'. Prøv at tænke på de nye forenklede Fælles Mål, hvad hed de tidligere? 'Vejledende læseplaner'. Det vil sige, at du kunne følge dem, hvis du ville. Nu arbejder vi i Glostrup med Mebook (læringsplatform, redaktionen), hvor de Fælles Mål bliver hentet direkte ind. Og du skal udarbejde dine undervisningsplaner ud fra de Fælles Mål. Det er en helt anden måde at være lærer på - hvor du skal udøve målstyret undervisning«, siger Kirsten Balle.

Balladen på Vestervangskolen


En væsentlig del af historien om den nye samlede skole er, at det på både lærer- og lederside har været svært at fastholde de ansatte. Der har været stor udskiftning - og hvis vi starter ved lærerne, har problemet for mange været besvær med at synke spejlæggets voksende blomme. Det kom frem, da Glostrup Kommune spurgte de lærere, der rejste, hvorfor de gjorde det. Mens nogle trives godt med at have afgrænset indflydelse, harmonerer det ikke med selvforståelsen for andre.

På den tidligere Vestervangskolen - nu afdeling Vestervang - gik det i foråret 2015 i hårdknude. Et ophedet forløb, hvor der blandt andet var tvangsforflyttelser, endte med en personalejuridisk undersøgelse. Op til sommerferien voksede bunken med opsigelser. Selvom Lene Magnussen synes, det er naturligt, at folk søger nye græsgange, hvis de ikke kan se sig selv i en organisation, kom mængden af opsigelser alligevel bag på hende.

»Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig omfanget, men der var nogen, der besluttede sig for, at de skulle noget andet nu. Jeg havde slet ikke ønsket, at det var i det omfang. Vi blev overraskede og bekymrede«, siger Lene Magnussen.

På afdeling Vestervang har man siden sommerferien arbejdet med et lokalt medarbejdergrundlag, der skal ligge i forlængelse af hele kommunens - medarbejdergrundlaget blev præsenteret i januar, og både Lene Magnussen og Kirsten Balle var til stede.

»Vi kunne mærke, at undervisningsstedet var et helt andet sted i dag end i foråret 2015. De bød ind og tog ejerskab for arbejdspladsen, der var en villighed til at ville sin arbejdsplads og kæmpe for sin arbejdsplads og kæmpe for børnene og forældrene«, siger Lene Magnussen.

Lærerne mente netop, at det var det, de gjorde i 2015 - kæmpede for børnene og forældrene?

»Når man igangsætter en personalejuridisk undersøgelse, så var det for at undersøge kulturen. Og der var en usund kultur på nogle områder. Det mærker jeg på en helt anden måde ikke er til stede nu. Nu er det en mere professionel kultur, det handler om eleverne og deres læring. Det handler ikke om mig og mine private forhold. Det handler om at skabe noget rigtig godt for eleverne. Og selvfølgelig er medarbejdernes trivsel også vigtigt, men det handler i dag om, at man skal trives, fordi det skaber en god skole for eleverne«, siger Lene Magnussen.

Eleverne på afdeling Vestervang fik ellers gode faglige resultater?

»Jo, men skolen blev valgt fra«, siger Lene Magnussen.

Nye roller til lederne

På ledersiden var problemet blandt andet at få defineret de nye lederroller til de ledere, som allerede var ansat i kommunen.

»Vi skulle have det til at fungere ude på undervisningsstederne, hvor der ikke var én, der var 'in charge' over for de andre. Og man havde ikke samme leder på undervisningsstederne, i forhold til hvem det var, man refererede til«, siger Lene Magnussen. Siden har man valgt, at der lokalt på undervisningsstederne - de tidligere skoler - er ansat afdelingsledere, som er ansvarlige for driften, og som sidder i »ledelsesforum«.

»Det handler om at kunne lede nogle processer på en helt anden måde i forhold til at kunne løbe med en reform. Og kunne få sine medarbejdere med sig: Hvorfor gør vi det, vi gør? Og hvad er dit bidrag som medarbejder ind i det, vi gør? For det er rigtig vigtigt for os, at vi fortsat skal være tydelige om, hvad det er, man har mulighed for og indflydelse på«, siger Lene Magnussen.

Siden Glostrup Skole i august 2012 blev en samlet enhed, er der sket voldsomt meget nyt for skolen. Nu skal der konsolideres, og mens det i 2012 handlede om at centralisere og skabe en fælles skole, så blæser vinden i dag i nye retninger.

»Vi har løsnet lidt op i forhold til det lokale islæt. Nu siger vi fem undervisningssteder - én skole. Fordi kulturer er forskellige, og eleverne er forskellige - og det skal de have lov til at være«, siger Lene Magnussen.

Forsker: 
Tidligere var der mere plads til lokal fortolkning