"De begrænsede midler til folkeskolen er ikke beskrevet i målsætningerne fra regeringen, og det er her vandene skilles", fastslog Jan Trøjborg.

Nu venter han på statsministerens åbningstale i Folketinget på tirsdag og det udspil til en folkeskolereform, som skal komme fra regeringen i november, "og så vil vi gøre vores indflydelse gældende dér".

"Dér kommer vi til, hvordan vi når målene? Med hvilke midler? Det er jo altid dér, det bliver interessant. Hvad betyder det for overenskomsten, hvad betyder det for investeringsbehovet, hvad betyder det for de meget detaljerede regler i folkeskoleloven om klassedannelse og minimumstimetal og så videre?".

"Vi vil også fortsætte vores samarbejde med Danmarks Lærerforening med henblik på, at vi skal have frigivet nogle resurser til mere undervisning, simpelthen. Og et fagligt løft og resurser til en øget digitalisering i skolerne", sagde Jan Trøjborg også.

Skolelederne: Hvor er virkeligheden

Formanden for skolelederne Anders Balle sagde tilsvarende, at regeringens mål er fine, men også han ærgrede sig over, at "der mangler en præcisering i målbeskrivelserne, der sætter dem i konkret forbindelse med skolernes hverdag".

Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde noteret sig lærernes, skoleledernes og kommunernes undren over den manglende forbindelse mellem mål og virkelighed.

"Der har været en diskussion omkring virkelighed kontra mål. Der er ingen tvivl om, at der rundt om forhandlingsbordet er en opfattelse af, at vi er langt fra det her mål om at være i top fem", sagde han.

Lars Løkke vil frem over isen

"Jeg har den tilgang til tilværelsen, at det ikke kan nytte noget, at hvis man er langt fra at nå et mål, så skal man slække målet. At så skal man sige, at det er ligegyldigt, at vi bliver i top fem. Bare for at gå og gøre hinanden glade i dagligdagen", tilføjede han.

"Danmark er ved en korsvej. Vi er udfordret efter den globale krise. Vi skal kæmpe for vores velstand. Der kan det ikke nytte noget, at vi bare sætter den laveste fællesnævner. Regeringen er nødt til at holde ambitionsniveauet højt. Vi har en af verdens dyreste folkeskoler, den skal blive en af verdens bedste. Danske elever skal komme i top fem, når vi ser på deres læsefærdigheder, deres matematikfærdigheder, deres naturvidenskabelige færdigheder, deres sprogfærdigheder", fortsatte han.

"Det er forudsætningen for, at vi kan opretholde og udvikle det Danmark, vi holder så meget af. Det kan ikke nytte noget, at fordi der er aktuelle problemer med økonomien, så kan vi ikke sætte det mål. Hvad er alternativet? Er det, at vi skal stå her og lave et partnerskab og sige, at vi skal have en gennemsnitlig folkeskole. Det er ikke godt nok".

Undervisningsminister Tina Nedergaard sagde, at regeringen til november i sit udspil til reform vil angive, hvordan de danske elever kan komme i top fem. "Det er vores forpligtelse", sagde hun.

Skoleeleverne fik en sejr

Skoleeleverne formand Troels Boldt Rømer var især tilfreds med, at eleverne fik skrevet ind i regeringens mål nummer syv, at også eleverne skal udnyttes aktivt som en vigtig resurse, der inddrages i udviklingen af skolen, ikke kun forældrene og skolebestyrelserne.