Alle matematikvejlederne måtte ud på gulvet for at hilse på coronamåden - alle skal hilse en gang på de andre, og hvor mange gange hilses der så?

Netværk løfter fagdidaktikken

"I er trendsættende", sagde Bent Lindhardt, da han i går gjorde status over Matematikvejledernetværket. Omkring 1400 matematikvejledere er nu med i netværket, der startede i 2014. Flere hundrede af dem deltog i en konference, hvor de fik ny inspiration.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mulighed for didaktiske diskussioner og nye input til matematikundervisningen fra både udland og indland mødte de mange matematikvejledere, der deltog i konferencen i går i Odense Congress Center.

Da netværket begyndte, var omkring 500 matematikvejledere med. Alle kommuner har i dag matematikvejledere.

"De kommunale netværk er i vækst, og vi bliver jævnligt spurgt fra andre faggrupper og fra udlandet, om hvordan man spreder fagdidaktikken ud til skolerne. I er trendsættende. Naturfagsvejlederne har også lige fået oprettet et netværk", fortalte Bent Lindhardt, der er lektor på Professionshøjskolen Absalon, hvor det nationale sekretariat er forankret.

Så har naturfagsvejlederne fået et nationalt netværk

Matematikvejledernetværket har regionale netværk - kaldet tre-banderne - hvor matematikvejlederne kan mødes.

"Det er her i netværket vi taler om, hvad en matematikvejleder er for en størrelse og prøver at finde en konsensus. Her vi taler om, hvordan vi udvikler fagteamet, der er jeres base. Og hvordan vi optimerer kommunikationen", sagde han.

Nyt center vil bruge netværket

Professor Morten Blomhøj, der leder Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning - NCUM - holdt oplæg om, at det nye center er "vores alle sammens nationale center".

Konference: Matematiklærere bliver bedre i netværk

"Vi har en bevilling frem til nytår 2023, og vi håber på forlængelse. Vi er jo sat i verden for at udvikle matematikundervisningen i Danmark fra dagtilbud til ungdomsuddannelse", sagde Morten Blomhøj.

Han fortalte, at NCUM overtager administrationen af Danmarks Matematikvejleder Netværk (DMN) fra 2021, der dog stadig skal finde sted fra Professionshøjskolen Absalon. Og Bent Lindhardt er resurseperson i de fem ekspertgrupper under NCUM - dag- og fritidstilbud, grundskole, gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og tværgående tematikker.

Matematikvejledere fejrer medlemstal med dans

"NCUM vil bruge Matematikvejledernetværket - fx vil vi trække på netværket til forsknings- og udviklingsprojekter og til spørgeskemaundersøgelser. Netværket kan også foreslå projekter til NCUM. Centret skal stå for formidlingsaktiviteter, konferencer og understøtte netværksaktiviteter", sagde Morten Blomhøj.

Han understregede, at arbejdet også bliver at se, hvordan teori og praksis kan spille sammen.

"Forskning er ikke finere end praksis. Men det bliver eksemplarisk, når forskning kan bruges i praksis, og når teori og praksis kan skabe samspil". 

Matematiske udfordringer fra Cambridge til lærere og elever 

Læs mere

Læs om netværket på matnet.dk 

Læs om NCUM