Klassekvotient over 20 i det meste af landet
De seneste års stigninger i klassekvotienten har betydet, at klassekvotienten nu er over 20 i ti danske amter mod kun to i 1995. 18-22 elever i en klasse er ideelt, mener DLF's formand og er bekymret over klassernes vokseværk.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ingen undersøgelser har påvist negative effekter af store klassestørrelser, undtagen i de yngste klasser.
"Store reduktioner i elevtallet er kostbare, men deres effekt er ikke bevist. Det ser ud til, at med de niveauer, vi har nået i Vesteuropa, vil det ikke forbedre elevernes færdigheder, hvis vi sænker elevtallet i klasserne", siger Dr. Ludger Wössmann til ArbejdsmarkedsPolitisk Agenda efter et tværeuropæisk studie, der sammenligner klassestørrelser med matematikkundskaber.
Berlingske Tidende skriver i dag, at klassekvotienten er steget med 9,3 pct. siden 1995. På Frederiksberg, Fyn og store dele af Sjælland er klasserne vokset mest, mens klassestørrelserne i København er stagneret.
Mange forældre er bekymrede over de store klasser, men formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund, Thomas Damkjær, siger til avisen:
"Alle undersøgelser viser, at hvis man har et godt undervisningsmiljø og samarbejde mellem lærere, elever og forældre, så er det ikke afgørende, om der går 17 eller 24 elever i klassen".
18-22 elever i en klasse er den ideelle størrelse, mener lærernes formand, Anders Bondo Christensen, "Klasserne kan bestemt godt blive for små, så kammeratskabsgruppen er for lille", siger han til avisen. "Det er ikke noget problem at gennemføre diktater i så store klasser, men hvis vi skal gennemføre den differentierede undervisning, der lægges op til i den danske folkeskole, er der for mange børn i klasserne".
