Til kamp mod kontrol

De skotske lærere har sparket Her Majesty's inspectors ud af skolerne. De evaluerer selv undervisningen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ihenved 100 år havde Her Majesty's inspectors rejst lande og riger rundt for at kontrollere kvaliteten i de britiske skoler. Kontrolsystemet var allerede håbløst forældet, da Margaret Thatcher-regeringen strammede det op i 1980'erne.

Det blev for meget for det skotske skolefolk. I 1990 udførte de lokale Her Majesty's inspectors en kontrabande-aktion, der senere skulle vise sig at få stor betydning for forståelsen af skoleevaluering og kvalitetsudvikling på EU-plan.

De skotske inspektører afslørede simpelt hen de kriterier, som skolerne blev vurderet efter. I 100 år havde de ellers været statshemmeligheder. Nu kunne skolerne passende evaluere sig selv.

Hermed var startskuddet givet til et kvalitetsudviklingssystem, der bygger på en kombination af intern og ekstern evaluering, også kaldet selvevaluering og 'kritisk ven'.

Et system, som skotske uddannelsesforskere nu også argumenterer for i EU-sammenhæng, hvor kampen står mellem netop en engelsk kontrolmodel og en skotsk-nordisk selvevalueringsmodel.

- Da vi havde taget kriterierne ud af inspektørernes Hemmelige Have og givet dem til skolerne, skulle lærerne selvfølgelig have megen hjælp, siger professor John MacBeath, Quality in Education Center, University of Strathclyde, Glasgow.

- At lære selvevaluering er en lang proces. Vi har været i gang i Skotland i syv år nu, og en hel del af skolerne har brug for endnu nogle år, før de er i stand til at tage evalueringen på sig og bruge den til gavn for sig selv.

En måde at tænke på

John MacBeath sidder - sammen med blandt andre Martin Rømer fra Danmarks Lærerforening - i EU-kommissionens styregruppe for skoleevaluering, der i sommer satte et europæisk pilotprojekt om kvalitetsudvikling i gang, som afprøver de skotske ideer om selvevaluering.

Hvad er selvevaluering?

- De mennesker, der har interesser i skolen - eleverne, forældrene, lærerne - bestemmer selv, hvad der skal evalueres. Det er en proces, hvor skolen gør sig klart, hvad dens mål er, og hvordan den vil evaluere disse mål.

- Processen er: Formulering af kriterier, identifikation af redskaber, feedback, planlægning, udvikling.

- Det er en kontinuerlig proces, en måde at tænke på, hvor lærerne og skolen løbende selvevaluerer - i stedet for 'the Big Bang' eller 'the Big Sudden' som i den engelske inspektørmodel, hvor man hvert fjerde år stopper op og kontrollerer, planlægger og udvikler.

- I vores model er evaluering en måde at tænke over sit arbejde på.

Nej til kontrol

En mere moderne måde, mener John MacBeath, end det engelske inspektør-system, hvor man tror, at man kan skabe kvalitet ved at overvåge og kontrollere medarbejderne med metoder, som blev brugt i industrien for 10-20 år siden til at tjekke, om folk faktisk arbejdede - stempelure, tidsstudier og den slags opmålinger.

I dag ved vi fra talrige undersøgelser, siger John MacBeath, at medarbejderne arbejder bedre, når de føler, at de selv har kontrol over deres arbejde og har mulighed for at reflektere over det og udvikle det.

John MacBeath har været konsulent i fem år for OECD, hvor han blandt andet var med til at undersøge, hvilke egenskaber arbejdsgiverne efterspørger hos medarbejderne. Netop sådanne: Selvstændighed, ansvarsfølelse, refleksionsevne, samarbejdsevne, fleksibilitet.

- For så vidt er der ikke noget nyt i det, jeg mener, lærere har altid evalueret, arbejdet kan blot gøres lidt mere struktureret.

Ekstern evaluering

Men selvevaluering gør det ikke alene, siger de skotske erfaringer. Der skal også, i en eller anden udstrækning, være en ekstern evaluering, en såkaldt kritisk ven, der med friske øjne stiller naive spørgsmål: Hvorfor gør I sådan og sådan?

- Børn, forældre og lærere fra en stillestående skole opstiller nøjagtig det samme sæt af forventninger som forældre, børn og lærere fra en dynamisk skole - at tryghed er vigtigt, at børnene lærer noget, at lærerne forstår børnene og hjælper dem og så videre. På den stillestående skole indfries målene bare ikke, siger John MacBeath.

Han mener derfor, at jo svagere skolen er, des mere har den brug for ekstern hjælp. Skolen, hvor selvevalueringen fungerer optimalt, har måske slet ikke brug for ekstern evaluering.

- I England har de bare den samme inspektion hvert fjerde år, det er ligegyldigt, hvordan skolen er. Det er spild af penge at vende tilbage til en meget god skole igen og igen, mener John MacBeath.

At komme i gang

For at komme i gang med en ordentlig selvevalueringsproces er det nødvendigt, at skolekulturen er til det, siger John MacBeath. Han nævner som eksempel en demoraliseret skole, der får ny leder.

- Den nye leder bør ikke gå i gang med selvevaluering med det samme. Han må arbejde for at ændre klimaet på skolen, så lærerne igen begynder at tale sammen.

Efter en tid kan man så opstille et overskueligt mål, for eksempel at skolen skal komme mobningen til livs.

- Det kan alle hurtigt blive enige om, og derfra kan lederen og lærerne så langsomt flytte selvevalueringen til mere vanskelige områder, siger John MacBeath.

- Men hvis det er en dårlig skole med dårlig ledelse, hvor børnene lider overlast, så bør myndighederne gribe ind. På det punkt er jeg enig med den engelske regerings hårde linie, siger John MacBeath.