"Man skal være i øjenhøjde med børnene og forældrene. Så hvis der er et stort ønske, så synes jeg sådan set, at man som skoleleder har en pligt til at lytte til det", siger skoleleder Kristian Borg, Langelinieskolen, om sin nye mulighed for at veksle timer til to-lærerordning.

Københavnske skoleledere deler ikke formands reformbekymring

Formanden for Skolelederforeningen mener ikke, at skolelederne bør have kompetencen til at forkorte skoledagen for eleverne. Men i København vækker det glæde hos to skoleledere, som tidligere har fået afslag, at de nu selv får lov at bestemme. Christianshavns Skole ønsker ikke at gøre afkortede skemaer til en permanent løsning (præciseret 27.02).

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

København var den største af flere kommuner, der onsdag bestemte, at kommunens skoleledere fremover alene kan konvertere den understøttende undervisning til kortere skoleskemaer. Men det er en rigtigt dårlig ide, mener formand for skolelederformanden Claus Hjortdal.

"Det bør stadig være politikerne, som efter ansøgning fra skolens leder kan godkende beslutningen", udtaler han på Skolelederforeningens egen hjemmeside.

Men spørger man to skolelederne Langelinieskolen og Oehlenschlægersgade Skole er de alle glade for, at de nu sidder med kompetencen til at konvertere den understøttende undervisning. Begge har de tidligere fået afslag fra deres områdechef på et ønske om at konvertere den understøttende undervisning.

Langelinieskolen: Vi er glade for tilliden

"Vi meget glade for den tillid, politikerne viser skolelederne, og de har god grund til at have tillid til os. Lige nu vil jeg afvente, at vi får noget på skrift fra kommunen om, hvad der er muligt, og så vil jeg sammen med forældrene, personalet og også eleverne se om, det er en mulighed, som vi skal bruge her", fortæller skoleleder på Langelinieskolen Kristian Borg.

København: Flertal udenom borgmester giver kortere skoledage i dag 

Forvaltningen i København har oplyst, at Langelinieskolen har fået afslag på at skære i timerne på alle klassetrin. Men Kristian Borg betegner det nærmere som, at skolen indgav en forespørgsel om, hvordan muligheder så ud for at konvertere.

Skolelederformanden Claus Hjortdal giver på foreningens hjemmeside udtryk for, at skolelederne risikerer at komme under et stort pres, når de sidder alene om det sidste ord i forhold til skoledagens længde. En begrundelse som også et S-medlem i Norddjurs kommune i går gav som årsag til, at kommunen her har valgt at lade det være op til kommunens børne- og ungdomsudvalg at vurdere.

"Lægges beslutningen ud til den enkelte skoleleder, risikerer vedkommende at havne i et krydspres mellem forældre, skolebestyrelse, lærere og forvaltning. Samtidig kan der opstå en skæv konkurrencesituation naboskolerne imellem, hvilket også kan lægge pres på skolelederen", siger Claus Hjortdal.

Skoleledere: Vi kan sagtens stå for et forældrepres

Samme advarsel var forvaltningen ude med til de københavnske politikere i et notat til onsdagens lovforslag, inden skolepolitikerne alligevel stemte forslaget igennem. Men det giver ikke anledning til den store bekymring for de to skoleledere.

Skoledagens længde: Flere kommuner gør som København 

"En skoleleder står med langt større pres i andre situationer, så det tror jeg godt, vi kan finde ud af. Det er ikke nyt, at det er skolelederen, der har ansvaret for børnenes læring og trivsel. Og så synes jeg også, at man skal huske, at man skal være i øjenhøjde med børnene og forældrene. Så hvis der er et stort ønske, så synes jeg sådan set, at man som skoleleder har en pligt til at lytte til det", siger Kristian Borg fra Langelinieskolen.

På Oehlenschlægersgade Skole forventer skoleleder Kristian Svinth, at den nye beslutningskompetence vil føre et større pres med sig fra forældrene, men han tror heller ikke, at det ikke bliver et større problem.

"Det er da nok noget, jeg kan være bekymret for, men jeg synes, at jeg har en rigtigt god dialog med min skolebestyrelse og forældrene, og det er os, der er de fagprofessionelle. Det er os, der skal lave de pædagogisk og didaktiske begrundelser, og dem er jeg rimelig sikker på, at jeg nok skal kunne begrunde stadigvæk", fortæller han.

Stor succes med tolærerordning

Oehlenschlægersgade Skole har konverteret to ugentlige lektioner for eleverne fra 0. til 3. klasse. Skolen har indrettet det sådan, at de små har én lang dag fra 8:15-16, mens skoleskemaet viser 8:15-13:15 ugens øvrige dage. Det har været en kæmpe succes, fortæller Kristian Svinth.

Kommuner efterlyser klarere regler for korte skoledage 

"Det fungerer super godt. Især tolærerordningen fungerer særligt godt, hvor vi har lagt timerne til rådighed for årgangsteamet, så de selv kan flytte rundt på, hvornår de ønsker en ekstra lærer i timerne, og det gør de rigtigt meget".

Han fortæller, at skolen også med stor succes har kørt med et forsøg med tolærerordningen for skolens 9. klasse inden for det almindelige timetal.

Økonomien sætter stopper for succes

Men som det ser ud nu, kører ordningen kun til sommerferien. For det er for dyrt, at skolen skal betale for udvidede åbningstider i SFO, når skoledagen slutter tidligere.

"Politikerne indstiller, at det skal være ud fra pædagogiske og didaktiske begrundelser, og dem synes jeg nok, jeg har, men jeg har ikke pengene til det. Så selvom det har været en succes, og at jeg synes, at vi har de pædagogiske og didaktiske begrundelser, så må vi droppe det til næste år, som det ser ud lige nu", fortæller Kristian Svinth.

Køgeskole forkorter skoledagen for alle elever

Han så gerne, at han kunne indrette skemaerne, så eleverne fik henholdsvis 28, 30 og 33 timer. Men også på mellemtrinnet ser han økonomiske udfordringer.

"På mellemtrinnet vil der ske det samme, for der har vi et hensyn til klubberne. Når jeg ser vores skoledag, så vil klubberne nemlig også få en udfordring i forhold til deres åbningstider", fortæller han.

Skoleledere: Vi må se på lovgivningen

I forvaltningens notat til de københavnske skolepolitikere angav forvaltningen desuden en "bekymring" for at lægge et spørgsmål, som "ikke har kunnet løses nationalt i forligskredsen", hvorfor skolelederne skal tage stilling til, "hvad der er politisk uklarhed omkring". Forvaltningen gør også opmærksom på, at der er ønsker fra forældrene, som ikke holder sig inden for lovens rammer. Slutteligt nævner forvaltningen, at ønsket om en kortere skoledag "er udbredt blandt både forældre og lærere".

Oehlenschlægersgade Skole har tidligere fået afslag på at konvertere timer i udskolingen. Men med den nytildelte beslutningskompetence vil skolelederen igen se på, om han kan give kortere skoledage til skolens ældste elever fra næste år.

SF: Det skal være lettere at korte skoledagen - men kommunerne bestemmer stadig 

"Jeg er sådan set enig i nogle af forvaltningens bekymringer, for jeg synes, der er skal være en ensartethed over hele landet. Vi ville gerne have haft et reduceret timetal for 9. klasse, og det var fordi, at det var en sammenlagt klasse, og det var der nogle udfordringer i. Vores nuværende 8. klasser har også nogle udfordringer. Vi vil kigge på tolkningen og stadig sparre med forvaltningen. Men pædagogisk og didaktisk kan jeg sagtens begrunde min praksis. Det er mere økonomien, der nogle gange kommer til at bremse det. Og så er det vigtigt at understrege, at det ikke er et mål i sig selv at reducere skoledagens længde. Skolen begrunder altid ud fra pædagogiske og didaktiske overvejelser i forhold til den enkelte årgang", fortæller han.

På Langelinieskolen vil mange følge den kommende tids debat om mulighederne omkring skoledagens længde, og så vil ledelsen vende situationen med skolebestyrelsen.

"Vi skal først til at kigge på skoleskemaerne i marts/april, så vi vil følge med i den debat, som kommer, og så vil vi lægge op til det, hvis vores lærere og pædagoger ønsker at gøre brug af det. Og så tænker jeg, at vi tager en dialog med forældrebestyrelsen i forhold til, hvad det er for et mandat, vi har her", fortæller Kristian Borg.

Christianshavns Skole ønsker ikke at fortsætte med kortere skemaer

På Christianshavns Skole har man i indeværende skoleår konverteret én lektion for eleverne i 0., 1, 4. og 7. klasse. Her har man været glade for mulighed for en ekstra time med to lærere, som skolen blandt andet har brugt på elevfeedback. Men man har ingen intentioner om at gøre det til en permanent løsning (præsiceret kl. 16:23).

Flere end hver tredje kommune åbner for kortere skoledag 

"Det er en mulighed i særlige situationer, hvor vi som skoleledelsen mener, det støtter elevernes læring og trivsel. Vi har brugt det på årgange, som i en periode har været særligt udfordret og har haft behov for tolærerordning for at booste en udvikling. Det har været utrolig godt, men det er ikke noget, vi vil prøve at gøre til en permanent løsning. Så på den måde synes jeg, at det kan være super godt at søge et enkelt år, men det er ikke noget vi påtænker at forsætter med til næste år", fortæller skoleleder Anni Green Sandhagen.

Powered by Labrador CMS