Anne-Dorte Herzum og Per Ravn er enige om, at arbejdet med læringsmål tager meget tid - tid som går fra god forberedelse og god undervisning.

Lærere: Alt for mange fortolkninger af læringsmål

Ét læringsmål for klassen, ét til hver elev eller tre niveauer? Fortolkningerne af hvor detaljeret lærerne skal sætte læringsmål for eleverne er mange, og det skaber forvirring blandt nogle lærere. ”Man får noget nyt at vide, hver gang man er på kursus eller taler med en ny konsulent”, lyder det fx fra lærer Per Ravn, som fra starten troede, at han skulle sætte individuelle mål.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ministeriets udmelding var for nylig, at der ikke skal sættes individuelle læringsmål for hver enkelt elev i hvert forløb. Men mange lærere er fortsat forvirrede, for det er ikke den opfattelse, de har fået fra meldingerne fra deres skoleleder, den besøgende konsulent eller ministeriets vejledninger.

Ministeriet: Læreren skal ikke opstille individuelle mål for hver elev

Lærer på Englystskolen i Børkop ved Vejle Per Ravn er en af dem, der fra starten havde forstået, at han skulle lave individuelle mål for alle elever.

"Sådan var det i starten, men det blev ændret undervejs. Der har været meget usikkerhed. For vinden har blæst i alle mulige retninger og alt efter, hvem man har talt med eller er på kursus hos, så er der forskellige opfattelser".

Debatindlæg fra Per Ravn: Individuelle mål og "fremtidens værktøj"

Efter et kursus med konsulenterne fra MinUddannelse har han nu forstået, at han skal inddele i tre niveauer og vurdere, hvilket af de tre niveauer, de enkelte elever kan nå.

"Det virker, som om man bygger skibet, mens man sejler. Man har haft en ide om, hvad man ville i ministeriet, men ikke fået det implementeret godt ude på skolerne. Og det er kommet samtidig med alt det andet i reformen, arbejdstidsændringer og nye læringsplatforme. Der har været mange om at formidle og fortolke, så det er endt med at blive meget forvirrende for lærerne, som er dem, der skal arbejde med det".

Han kan godt se, at der kan komme gode ting ud af målsætningen og læringsplatformene, men spørgsmålet er, hvad man mister ved det.

"Som det er nu, bruger vi rigtig meget tid foran computeren - også selv om det ikke er et mål pr. elev. Det kræver tid at omsætte ministeriets mål til noget, som børn og forældre kan forstå, og den tid går fra min forberedelse af spændende undervisning. Nu har jeg for eksempel ikke tid til at finde alternative materialer til de børn, som har brug for det. Og derefter skal man bruge tid på at evaluere. Det er jo helt skævvredet, når man skal ind og evaluere på noget, som man ikke har haft tid til at forberede godt".

Konsulent: Det giver ikke mening uden individuelle mål 

Hver elev skal vurderes individuelt  

Anne-Dorte Hertzum som er lærer på Præstelundskolen i Brande har også forstået, at hun skal lave individuelle læringsmål for alle elever. Det finder hun helt umuligt, da hun underviser 125 børn i mange forskellige klasser i madkundskab, håndværk og design, natur/teknik og historie.

"Jeg kender jo ikke alle eleverne. Når jeg har 24 børn i håndarbejdslokalet, så kan jeg jo ikke alles navne. Der er selvfølgelig altid en fem-seks stykker, som man lægger særligt mærke til, men hvad med alle de søde små piger og drenge, som bare sidder og passer det, de skal lave ? Det vil det jo være galimatias, hvis jeg skal ind og sætte individuelle mål for hver enkelt".

På hendes skole er de i gang med at implementere målstyring og brugen af læringsplatformen Teach, som de har været på kursus i. Skoleleder Klaus Toft Høg bekræfter, at der skal sættes individuelle mål, men ikke helt i det omfang Anne-Dorte Hertzum frygter.

"For så vidt sætter man individuelle læringsmål. Man planlægger sin undervisning i Teach og sætter et generelt læringsmål ud fra et af de Fælles Mål. Så går man ind og ser på hver elev og overvejer i hvor høj grad de er klar til at nå læringsmålet. Ud fra den vurdering udvælger man tre elever, som er klar til at tage et spring i forhold til læringsmålet, og de bliver repræsentanter for tre niveauer i den undervisning, man har planlagt", forklarer han.

Fælles-mål-fadder: Mål for hver eneste elev var ikke intentionen 

De tre specifikke elever i klassen har man ekstra fokus på og evaluerer i dét forløb, så man kan bruge dem som indikatorer på, om klassen er godt på vej i forhold til læringsmålene.

"Så nej, man skal ikke skrive 28 individuelle læringsmål. Men jeg er ikke i tvivl om, at lærerne kan opleve det som, at de skal sætte individuelle mål, fordi de skal ind på hver enkelt elev og forhold sig til dem. Lige nu sætter vi tid af til, at lærerne kan lære systemerne og det tager tid. Men når først det er indarbejdet, så forventer jeg, at det bliver en besparelse og vil lette lærernes arbejde", siger Klaus Toft Høg.

Fortolkningen af, hvordan der skal arbejdes med læringsmål er udarbejdet i et samarbejde mellem Teach og skoleledelsen på baggrund af et udspil fra Teach.

"Det vil jo altid være en fortolkning af ministeriets udmeldinger. Sådan har det jo også været med undervisningsdifferentiering. Jeg kan ikke se, det kan være anderledes", siger Klaus Toft Høg. 

Skolechef og -leder: Vi diskuterer jo konsulenternes fortolkning