Arbejdsmiljørepræsentant Allan Meldgaard (til venstre) og skoleleder Flemming Mortensen fortæller, at de blev overraskede over, hvor mange voldsomme hændelser der var på skolen i hverdagen. Arbejdstilsynet var meget klar: Skolen skal registrere de voldsomme episoder, det skal være synligt, hvad der sker på skolen, og så skal det forebygges. Med fælles retningslinjer og besked til forvaltningen om, at der er udfordrende elever på skolen.

Store pædagogiske hjerter kan give dårligt arbejdsmiljø

Vi arbejder meget inkluderende, fortæller skoleleder på Broskolen. Men det kan resultere i arbejdsskader og et dårligt arbejdsmiljø for medarbejderne. Skolen fik kritik, da Arbejdstilsynet var på besøg sidste år.

Publiceret

Øget vold

Arbejdstilsynet har givet 42 påbud ved besøg på 132grundskoler.

Privatskoler står for

et par af påbuddene.

21 påbud handler om vold og traumatiske hændelser. 
Dertilkommer otte 
vejledninger til skoler fra 
Arbejdstilsynet.

15

påbud handler om høje 
følelsesmæssige krav. Dertil kommer 20vejledninger til skolerne.

5

påbud drejer sig om stor 
arbejdsmængde og tidspres. Dertilkommer 19 
vejledninger.

1

påbud handler om »øvrigt psykisk arbejdsmiljø«.

Alle tal er foreløbige. Endelig rapport kommer i løbet afforåret.

»Nogle børn reagerer voldsomt på en lille ting, så man kan aldrig vide sig sikker. Medarbejderne arbejder med det store hjerte først, og vi arbejder meget inkluderende. Men det store hjerte kan betyde, at vi måske venter for længe, før vi griber til ekskluderende indgreb«, siger skoleleder Flemming Mortensen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elev slår lærer i maven, slag i ansigtet, en elev skubbede, elev hamrede dør i en pædagogs hånd, så en knogle blev knust, en hård forældresamtale - dette er bare nogle af de registreringer, som arbejdsmiljøorganisationen på Broskolens afdeling Rolfsted har skrevet fra 2015. I alt har der været 22 indberetninger dette år. Året før var der ni indberetninger på skolen.

»Vi er som ledelse og arbejdsmiljøorganisation blevet fastere i kødet og registrerer grænseoverskridende hændelser. Vi prøver at finde vores ben i det uden at blive pivede«, siger skoleleder Flemming Mortensen fra Broskolen, der ligger på to matrikler i Faaborg-Midtfyn Kommune. Skolen har i alt cirka 740 elever.

Afdeling Rolfsted, der er en lille skole med omkring 160 elever i indskoling og mellemtrin, havde besøg af Arbejdstilsynet i 2015 og fik et påbud om »at forebygge og håndtere psykiske belastninger som følge af voldsrisiko i arbejdet«.

Derfor har skolen nu skærpet retningslinjerne, udarbejdet handleplaner for medarbejdere og ledelse og indskærpet over for medarbejderne, at voldsomme hændelser skal registreres. Skolen har samarbejdet med kommunen og Arbejdstilsynet for at få en bedre registrering i forsøget på at håndtere voldsrisikoen bedre og ikke mindst for at forebygge vold og trusler.

Frustrerede børn handler i afmagt

Ønske: inkluderende rammer

Tidligere havde Broskolen heldagsklasser, men de blev flyttet efter en ændring i skolestrukturen.

»Nu har vi børn, der begynder her på skolen, og så ser vi, om vi kan lykkes med inklusionsopgaven, eller om de må videre til andre tilbud. Skolen får en økonomisk straf, hvis vi må sige farvel til elever. Det kan man have mange meninger om - det kan betyde, at en skole beholder en elev for længe, men her prøver vi at se på barnets tarv«, forklarer Flemming Mortensen.

Skolelederen ønsker sig nogle mere inkluderende rammer fysisk med mulighed for at skærme nogle elever fra de mange sanseindtryk og noget mere uddannelse til personalet, så de er bedre klædt på til inklusionen.

»Børn er et spejl af samfundsudviklingen. Der er et ekstra pres på familierne i dag, mange både børn og voksne har lange arbejdsdage, og en del børn kunne have glæde af at komme senere i skole. Især mange drenge bonner ud og bliver fysisk udadreagerende, når de ikke kan styre deres følelser«, mener han.

»Nogle børn reagerer voldsomt på en lille ting, så man kan aldrig vide sig sikker. Medarbejderne arbejder med det store hjerte først, og vi arbejder meget inkluderende. Men det store hjerte kan betyde, at vi måske venter for længe, før vi griber til ekskluderende indgreb. Det kan være med til at producere arbejdsskader og et dårligt psykisk arbejdsmiljø for de ansatte«.

På Broskolen har man uddannet flere vejledere i læsning, matematik, AKT (adfærd, kontakt, trivsel) og et par inklusionscoaches blandt medarbejderne. Men der har ikke været økonomi til at uddanne alle dem, som skolen kunne ønske sig.

»Vi skal være professionelle i arbejdet, og når man samfundsmæssigt vælger, at børn skal blive i nærmiljøet, så må man have ekstra mange medarbejdere uddannet til at tage sig af børn med særlige behov. Vi forsøger os med kollegavejledning, så flere bliver klædt godt på til inklusionsopgaven«.

Flemming Mortensen mener, at hvis der var de rigtige inkluderende rammer på skolen og større mulighed for videreuddannelse, så ville personalet bedre kunne klare opgaven. På Heldagsskolen i Nyborg har han set gode inkluderende rammer, hvor det er muligt at skærme eleverne for de mange sanseindtryk. Så det kan lykkes, hvis man ønsker det.

Vold og trusler er et stigende problem på skoler 

57 slag på en time

Dengang Broskolen havde heldagsklasser, var fastholdelse og flytning af elever en fast del af skolens pædagogik. Men det er man gået bort fra de seneste halvandet års tid. Nu prøver man at lade være med at tage fat i et udadreagerende barn.

Ændringen i pædagogikken kom i sommeren 2014 til at gå hårdt ud over en pædagog på skolen. Han fik 57 slag og 11 spark af en elev på en time.

»Vi kendte barnet, og vi havde tidligere haft gode resultater med fastholdelse, men den dag gik det galt. De mange slag og spark fik pædagogen, fordi vi havde ændret pædagogik. Det var voldsomt. Mindre børn reagerer, når de ikke kan være i situationen, når de ikke kan leve op til de krav, der bliver stillet til dem, så reagerer de ikke rationelt, så går krybdyrhjernen i gang i stedet, og den kender kun til kamp eller flugt. Den elev havde behov for et andet tilbud og kom bagefter i et specialtilbud«, fortæller Flemming Mortensen.

Skolelederen mener, at man i dag er for fokuseret på faglig læring i indskolingen. Politikere og samfund kræver stor faglighed og brug af forskellige måleinstrumenter, der er udviklet til at måle på, om skolen lever op til de mange faglige krav.

»Indskolingen bør være fri til at arbejde med børnenes trivsel, for hvis børnene trives, vil de senere kunne lære mere. Lærende miljøer er rolige, og det oplever man ikke med 28 børn på 49 kvadratmeter og én voksen i lokalet. Den dag eleven slog og sparkede pædagogen, foregik der ikke stor læring for nogle af eleverne i nærheden. Det blev ødelagt for mange. Det er helt sikkert«.

Pas på Tarzan-syndrom

På Broskolen erkender både skoleleder og arbejdsmiljørepræsentant, at der blandt medarbejderne er et »Tarzan-syndrom«. Dette er beskrevet i flere af påbudsrapporterne fra Arbejdstilsynets besøg på skoler landet over: At lærere og pædagoger synes, at de skal kunne tåle de udadreagerende børn, verbale udfald, slag og krads - eller en saks, der kastes gennem luften. Fordi de ansatte på skolerne forstår, at børnene er frustrerede.

»Vi blev overraskede, da Arbejdstilsynet var på besøg her«, fortæller arbejdsmiljørepræsentant Allan Meldgaard.

»Over hvor mange voldsomme hændelser vi havde i hverdagen. Indimellem oplever vi kolleger med en kort lunte, hvor det jo så viser sig, at der er gået noget voldsomt forud. Børnene reagerer ofte, når vi stiller krav til dem i skolen. Men Arbejdstilsynet var meget klar: Vi skal registrere de voldsomme episoder, det skal være synligt, hvad der sker på skolen, og så skal det jo forebygges«.

Arbejdstilsynets besøg satte gang i en debat på lærerværelset. Hverdagens udfordringer skulle ikke længere gemmes, bagatelliseres og hænge på de enkeltes skuldre. I stedet skulle man udarbejde fælles retningslinjer og fortælle forvaltningen, at der er udfordrende elever på skolen.

»Det gik tydeligt op for os, at vi havde belastende arbejdsforhold. Men børn er jo ikke onde. De kan bare ikke altid kapere de krav, der bliver stillet til dem«.

Medarbejderne talte om, hvordan de kunne nå eleverne tidligere, så der ikke blev tale om brandslukning, og de talte om, hvornår deres grænser blev overskredet. At de skulle være særligt opmærksomme på dem, der har oplevet noget grænseoverskridende fra elevernes side, og at de skulle lære at agere mere fælles.

»Der er mange følelser i det, og det er vigtigt at blive anerkendt både af ledelsen og af kollegerne. Selv om vi har en uddannelse, så er vi også bare mennesker, der kan reagere refleksmæssigt. Og vi ved, at vi kan risikere at stå i lignende situationer senere, selv om vi arbejder på at forebygge«, siger Allan Meldgaard.

Vedholdenhed er et af nøgleordene i arbejdet.

»Vi skal som skole stå tydeligt frem, for der er jo sket et skred i lærernes autoritet. Vi må fortælle, hvad vi vil finde os i. Vi må beskrive barnet grundigt, søge støtte og samarbejde med hjemmet. Hvis vi kan være enige - skole og hjem - og få nogle faste aftaler, så trives børnene meget bedre«.

Allan Meldgaard peger på udfordringerne med den øgede inklusion.

»Der følger ikke rigtig resurser med inklusionen. Vi er ikke klædt godt nok på til at modtage de børn, vi får. Uddannelsesmæssigt halter vi bagefter«.

Trivselsarbejde inkluderer forældrene

Skoleleder Flemming Mortensen fortæller, at Faaborg-Midtfyn Kommune ikke er en af de kommuner, der bruger færrest økonomiske midler på skolen. Men alligevel er økonomien ikke god nok til den proces, som de ansatte har behov for i arbejdet med udfordrede elever.

Han fremhæver, at arbejdet går bedst i de klasser, hvor forældrene kan lide hinanden og bruger noget tid på hinanden.

»Forældrene kan være med til at skabe et godt miljø i klassen. Jeg siger altid til forældremøderne, at fædrene helst skal lave tre aktiviteter med børnene uden mødrene. For så bliver det lettere at være barn i klassen. Vi griner lidt, for det er flest mødre, der sidder til forældremøderne, men vi prøver at dyrke tanken lidt. Vi vil meget hellere have, at forældrene bruger tid på nogle aktiviteter med børnene, end at de læser lektier med dem. Klassen får det bedre, hvis forældrene vil bruge noget tid på den«, siger Flemming Mortensen.

Han fortæller, at forældrene oplever et større pres fra deres arbejdsgivere i dag. Fra skolen ringer man til forældrene, hvis man synes, at et barn har brug for lidt ro. Men i dag oplever de mange gange, at forældrene ikke tør gå tidligere fra arbejdet for at hente barnet, fordi de har fået at vide, at de bliver afskediget, hvis de forlader jobbet i utide.

»Skolereformen har givet børnene nogle længere skoledage. Det kan selvfølgelig være svært for de børn, der i forvejen har det svært i skolen, men ellers er reformen fin. Man kan bare diskutere, om den er fuldt finansieret - om vi har personalet og økonomien til den reform«.

Flemming Mortensen ser positivt på Arbejdstilsynets besøg på Broskolen.

»Det er godt, at de tager sig tid til at komme her. Det ville da være dejligt, hvis man nationalt ville opgradere Arbejdstilsynet. For det er vigtigt, at vi nu bedre har fået defineret vold og vores grænser. Arbejdsmiljøet må ikke blive en privat sag«.

I Broskolens nye retningslinjer er fysisk og psykisk vold nu defineret. Der er skemaer til registrering af vold, og der er retningslinjer og handleplaner for den person, der har været udsat for overgreb, for kollegerne og for ledelsen i forhold til både medarbejderne, barnet og familien. Medarbejderne henvises til krisepsykolog.

Ovenstående citater er fra Arbejdstilsynets rapport.