Februar plejer at være en travl måned på Nordre Skole i Viborg, og i år er der kommet et ekstra element til. For første gang skal de årlige samtaler med forældre og elever gennemføres på basis af individuelle elevplaner. Det betyder, at forældrene på forhånd får udleveret fire A4-sider med lærernes vurdering af deres barn, og at det, der bliver sagt på mødet, afspejler, hvad der står i papirerne.

»Man kan forestille sig mange reaktioner. Nogle får måske ikke læst papirerne, andre reagerer på formuleringerne. Under alle omstændigheder bliver det spændende at se, hvordan elevplanerne fungerer i virkeligheden«, siger lærer Lone Lauritsen.

Hun og en del andre af skolens medarbejdere var skeptisk indstillede, da de i løbet af nogle pædagogiske dage i august 2006 blev præsenteret for Undervisningsministeriets krav om at skulle udarbejde elevplaner. Hvor skulle tiden komme fra? Hvordan skulle sammenhængen være med delmål og trinmål? Hvordan skulle planerne udarbejdes, så de blev brugbare for forældrene?

Planer skal kunne bruges

»Vi ville ikke bare opfylde lovens krav og stå med et dokument, som ingen kunne bruge til noget. Evaluering er et af skolens fokuspunkter. Derfor har vi fra begyndelsen lagt meget vægt på, at planerne skulle være gennemarbejdede«, siger Lone Lauritsen.

Nordre Skole er en overbygningsskole med fire spor, og der er lærere, der underviser mellem 100 og 150 forskellige elever om året. Det virkede som en uoverkommelig opgave at udarbejde elevplaner for hver enkelt. Men der er fundet en løsning, der mindsker arbejdsbyrden.

»Vi har i et stykke tid arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, fordi mange oplever, at der er for mange bolde i luften. Ledelse og medarbejdere er derfor meget opmærksomme på, at der ikke skal væltes nye opgaver oveni, uden at der skæres ned andre steder. Derfor var det nemt at nå til enighed om, at der skulle være så lidt arbejde med planerne som muligt«, siger lærer Gertrud Tessing.

På skolen er det blevet aftalt, at alle lærere skal udarbejde planerne på samme måde, og efter at de enkelte afdelinger har sagt ja, har man valgt at benytte webstedet Eplaner, der er udviklet til formålet.

Let at overskue

»Da vi valgte en webløsning, var vi opmærksomme på, at vi er nogle stykker, der ikke er rutinerede it-brugere. Derfor er der lagt vægt på, at det skal være let at overskue, og at man hurtigt kan komme til at udfylde sine egne elevplaner«, siger Gertrud Tessing.

Lone Lauritsen er faglærer i biologi og har i nærheden af 150 elever. Hun var derfor meget spændt på, hvor meget tid der skulle bruges, da hun i sidste uge satte sig til computeren.

»Den første gang skal man bruge tid på at sætte sig ind i metoden, men jeg synes, opgaven er overkommelig«, siger hun.

Når man på Nordre Skole har valgt Eplaner, er det, fordi den følger trinmålene, og fordi den giver nogle let forståelige meldinger om den enkelte elev.

»Hvis hver lærer kommer med sine egne formuleringer, vil forældrene nemt kunne blive usikre på, hvordan de skal fortolke teksten. Hvad betyder det for eksempel, hvis der står, at Ida eller Hans har ydet en meget tilfredsstillende indsats? I Eplaner får de nogle standardformuleringer, som det er nemt at forstå. Det giver et godt udgangspunkt for samtalen«, siger Gertrud Tessing.

Ny aftale om arbejdstid på vej

Det er mellem Viborg Lærerkreds og Viborg Kommune blevet aftalt, at der kun skal udarbejdes et sæt elevplaner i dette skoleår. Det fremtidige arbejde vil indgå som en del af den aftale om arbejdstid, som kredsen og kommunen i øjeblikket forhandler om, og som får virkning fra næste skoleår. 2006-2007 er derfor et prøveår, hvor man på skolerne tager udgangspunkt i den praksis, man har, og hvor man kan gøre erfaringer med første generation af elevplanerne.

Det mener kredsformand Flemming Kjeldsen er vigtigt.

»Skolerne i den nye Viborg Kommune er meget forskellige, og nogle er gået meget længere end andre med hensyn til skriftlighed i forhold til forældrene. Derfor er det vigtigt, at der ikke bliver trukket en standardløsning ned over hovedet på nogen«, siger han.

Af aftalen fremgår det, at skolerne kan nøjes med at benytte et afkrydsningssystem det første år. Hvis der stilles krav om, at lærerteam skal drøfte de enkelte elevplaner, skal der indgås en ny aftale for 155-timers-puljen, altså de timer, der er afsat til ekstra forberedelse til lærere med mange timer, lærersamarbejde og skoleudvikling. Der skal med andre ord ske en omfordeling af tiden til opgaverne.

»Hvis der skal arbejdes med elevplanerne i team, betyder det, at forudsætningerne for 155-timers-puljens anvendelse er ændrede. Derfor er det nødvendigt, at tillidsrepræsentanten og lederen aftaler, hvordan tiden til opgaven findes«.

Hvis skoler eller enkelte lærere har ambitioner om at gøre mere ud af elevplanerne, må de ifølge kredsformanden slå koldt vand i blodet og vente til næste skoleår. Her vil en ny lokal arbejdstidsaftale som udgangspunkt sikre den nødvendige tid til arbejdet med elevplanerne.