Bag strukturreformen ligger et politisk ønske om, at kommunerne i højere grad ser på pris, kvalitet og omfang, inden de bestiller en opgave hos en udfører - den såkaldte Bestiller-Udfører-Model (BUM).

Modellen er mest udpræget i Region Hovedstaden, hvor kommunikationscentre for tale, høre og syn i Hellerup, Hillerød og Søborg er kommet i økonomisk klemme. Før påske holdt Sammenslutningen af Danske Tale-Høre-Synsinstitioner, DTHS, derfor en konference om BUM, og her var Ole Pass, formand for Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer, ene om at glæde sig over strukturreformen.

"Strukturreformen er et kæmpe fremskridt, blandt andet for folk der har brug for at kompensere for et handicap. Borgeren skal i centrum. Sådan arbejder vi i kommunerne. Det kan godt være, at kommunerne ikke er uden fejl, men de er det bedste til at løse opgaven. Ellers kunne vi lige så godt have ladet være med at lave reformen", sagde Ole Pass, der selv er socialdirektør i Rødovre Kommune.

Opgaven ligger ikke godt i kommunerne

I den gamle struktur hørte kommunikationscentrene under amterne.

"Vi skal have modeller for større økonomisk ansvarlighed, men når vi vurderer en ny model, må vi også se på, hvad vi kom fra. I amterne skete udviklingen ude i institutionerne. Hvad i den nye model forhindrer det? Hvis I vil have frihed, skal I støtte BUM", sagde Ole Pass.

Søren Dalmark, landsformand for Høreforeningen, mente ikke, at opgaven med at undervise hørehæmmede hører til i kommunerne.

"Vi ønsker os væk fra de 98 kommuner, men jeg kan endnu ikke sige, hvor vi ønsker os hen. EU definerer et høreapparat som et medicinsk redskab, og vi betragter også selv dårlig hørelse som en behandlingsopgave, og den opgave ligger ikke godt i kommunerne", sagde han.

Men det bliver ikke let at ændre på strukturreformen.

"Det er stor opbakning til reformen i kommunerne, fordi den handler om magt. Og politikerne på Christiansborg skal have KL med for at kunne ændre noget", sagde Søren Dalmark.

Fra salen understregede Jørgen Eckmann, formand for Center for Specialundervisning for Voksne i København, at Søren Dalmark ikke talte på alle handicapgruppers vegne.

"Vi har hørt under sundhedsområdet, og det var ikke guddommeligt. Det er en pædagogisk og psykologisk opgave at undervise handicappede, og løsningen er, at vi går fra 98 til 30 kommuner", foreslog Jørgen Eckmann.

Brugerne bankede selv på

I amterne var kommunikationscentrene så tæt på at have borgerne i centrum, som man kan komme, mente Torben West, formand for DTHS og forstander på Center for Hjælpemidler og Kommunikation i Aabenraa.

"Brugerne bankede selv på vores døre. Men vi havde selvfølgelig budgetter, vi skulle overholde. Derfor havde vi ventelister", sagde Torben West.

Jerns Barfoed, bestyrelsesmedlem i THI Kompetencecenter i Hellerup og hos Hjernesagen fulgte op:

"Vi taler om kejserens nye strukturreform. Jeg fatter ikke, at vi ikke siger til politikerne, at det er en ommer. Jeg har kun hørt Ole Pass være glad for reformen, ingen andre."

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, kaldte BUM-modellen for økonomisk ønsketænkning, men advarede dog deltagerne i konferencen mod at drømme sig tilbage til amternes tid:

"I kan spørge jer selv, om udviklingen var mere intens i den gamle model. Jeg tror, udviklingen accelerer nu, fordi kommunerne stiller spørgsmål til den faglige sandhed. Det skal I ikke fortvivle over. I stedet skal I være proaktive. I må ikke tro, fortiden var et paradis. Det har den stort set aldrig været", sagde Kjeld Møller Pedersen.

En myte at centrene er dyre

Kommunerne i Region Hovedstaden finansierer som de eneste i landet kommunikationscentrene efter en klassisk BUM-model og afgør i hvert enkelt tilfælde, om en borger skal visiteres til undervisning. Men mange kommuner holder igen, fordi de synes, ydelserne er for dyre.

Men er det rigtigt, spurgte Torben West fra DTHS.

"I gennemsnit koster vores ydelser 3.500 kroner pr. betjent borger, men hjemmeplejen koster 68.000 kroner, genoptræning 11.000 kroner og behandling af misbrugere 44.000 kroner. Kritikere vil sige, at jeg ikke kan sammenligne disse udgifter, men de giver alligevel et fingerpeg", sagde Torben West.

Han fulgte op med en sammenligning af centrenes timepriser med den tilsvarende pris hos blandt andre privatpraktiserende fysioterapeuter, ingeniører og advokater.

"Set i det lys lyder vores timepriser slet ikke så afskrækkende. Problemet er, at kommunerne ikke er vant til at beregne kostprisen, men det er en myte, at vores undervisning er en meget dyr foranstaltning", sagde Torben West.