Uddannelsesministren kalder det nuværende taxametersystem for en trabant "Den var også enkel og forudsigelig, nem at producere mange af og en god følgesvend i årevis", sagde han på dialogmødet i sidste uge.

Læreruddannelsen har brug for faste bevillinger

Uddannelsesministeren vil reformere taxametersystemet, som han sammenligner med en trabant. Professionshøjskolerne ønsker sig faste bevillinger, så de kan planlægge. KL foreslår, at en del af pengene skal fordeles som en bonus til de uddannelser, der for eksempel får flest i arbejde.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I sidste uge afholdt uddannelsesministeren et dialogmøde for at få indspark til arbejdet med et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der skal udvikle et nyt system. Uddannelsesminister Esben Lunde lagde ikke skjul på, at han mener, at det nuværende system ikke er optimalt.

"Jeg har tidligere i spøg sammenlignet taxametersystemet med DDR-bilen, Trabanten. Den var også enkel og forudsigelig, nem at producere mange af og en god følgesvend i årevis. Men jeg tror, de færreste vil sige, at det er en bil, der kan levere den kvalitet og kompleksitet, der forventes i dag i 2016. Det samme gælder taxametersystemet".

Det nye system skal understøtte kvalitet, ikke kun kvantitet. Det skal honorere, at de kandidater, der uddannes, også er i stand til at få et relevant job, når de er færdige. Og endelig skal det støtte op om, at der fortsat er adgang til uddannelser i hele Danmark.
 Derudover understregede ministeren, at der ikke bliver skåret i midlerne.

"Jeg vil fastslå ganske klart, at et nyt bevillingssystem IKKE er en forklædt spareøvelse. Vi har præcis de samme penge at arbejde med i det nye system, som vi har i dag".

Større faste bevillinger De videregående uddannelsesinstitutioner har sendt indspil til ministeren og her kommer udfordringerne med taxametersystemet tydeligt frem. Mens universiteterne får cirka 60 procent af deres midler som faste bevillinger, gælder det kun cirka 10 procent af professionshøjskolernes midler. Resten af midlerne er afhængige af, hvor mange eksaminer eller semestre de studerende består. Dette gør uddannelsernes mulighed for at planlægge meget svær, og det betyder, at man i realiteten har en masse studerende gående, som man aldrig får penge for - især på de uddannelser, som for eksempel læreruddannelsen, hvor frafaldet er højt. I KL's høringssvar peger man desuden på to andre udfordringer:

Professionshøjskolerne vil have del i SU'en

"Taxametersystemet giver institutionerne incitament til at optage så mange studerende som muligt og uden hensyntagen til behovene på arbejdsmarkedet og geografiske hensyn. Og taxametersystemet indebærer en indbygget risiko for, at kvalitetsniveauet sænkes ved at slække på kravene for at bestå, fordi færre beståede eksamener indebærer færre bevillinger". 

Professionshøjskolernes indspil peger desuden på, at taxametersystemet ikke afspejler de faktiske udfordringer på de forskellige uddannelser. Pædagog- og læreruddannelsen er for eksempel underfinansieret, fordi de da systemet blev udviklet havde lavere udgifter til undervisere, som ikke var akademisk uddannet.

Professionshøjskolerne og KL foreslår, at man gør en langt højere del af midlerne til faste bevillinger. De understreger, at der fortsat er brug for midler til praksisnær forskning. Som det lyder fra UC Sjælland:

"Midler til praksisnær forskning og udvikling styrker professionshøjskolerens mulighed for at kvalificere og indgå i gensidigt forpligtende samarbejder med praksis, som i sidste ende har betydning for relevansen af uddannelsesaktiviteterne".

Flere peger på en selvstændig basisbevilling for bygningsdrift. Og her går de studerende videre og foreslår, at bygningsbevillingen skal afpasses, så professionshøjskolerne hverken kan tjene eller tabe på bygningerne. Belønning til gode uddannelser Professionshøjskolerne mener generelt, at bevillingssystemet skal holdes adskilt fra styringen af geografisk dimensionering. Men KL foreslår, at man indfører resultatbevillinger

"For det første vil KL foreslå, at finansieringssystemet justeres således, at uddannelser med jobmuligheder belønnes.(…) For det andet vil KL foreslå, at der indføres en større fast uddannelsesbevilling.(…) For det tredje vil KL foreslå, at en del af den faste bevilling udmøntes som en resultatafhængig bevilling knyttet til de eksisterende udviklingskontrakter, som indgås bilateralt med hver enkelt institution".

KL ser også den faste bevilling som en godt redskab til, at regeringen i højere grad kan styre uddannelserne i den retning, man ønsker.

Læs mere

Uddannelsesministerens tale ved dialogmøde

Indspil fra uddannelsesinstitutioner