Når denne artikel er afleveret til redaktøren, er ophavsretten delt mellem journalisten og Folkeskolen. Folkeskolen må trykke artiklen eller dele af den, så mange gange den lyster, men skal den bruges i for eksempel en bog, eller et andet medie ønsker at trykke den, må det ikke ske uden undertegnedes samtykke.

Det skyldes, at retspraksis på ophavsretsområdet siger, at alt materiale produceret i arbejdsøjemed i princippet ejes af arbejdsgiveren, i et omfang »der er nødvendigt for dennes sædvanlige virksomhed« (rettet 19/2, red.). Altså: Folkeskolen kan ikke fungere som medie, hvis bladets journalister har fuld ophavsret til de artikler, de skriver i arbejdstiden.

Fra lærernes til alles ejendom

Dette stykke jura er blevet højaktuelt i debatten om, hvem der ejer de undervisningsforløb, lærerne forventes at udarbejde og dele med hinanden via den nye digitale læringsplatform, der i øjeblikket implementeres i kommuner landet over.

Hidtil har det været sådan, at en lærer har ret til sine egne undervisningsmaterialer som PowerPoint-handouts, undervisningsvideoer og -fotografier.

Det hænger, ifølge professor i ophavsret ved Københavns Universitet Morten Rosenmeier, sammen med, at det ikke traditionelt har været nødvendigt for skolernes virksomhed at have ret til lærernes hjemmelavede undervisningsmaterialer. Det bruger lærerne selv - ikke skolerne.

Men hvad så når sædvane ændrer sig? Når de digitale landvindinger giver mulighed for, at lærerne - måske med hjælp fra skolen - kan udvikle omfangsrige undervisningsforløb, som med lethed kan deles med mange andre lærere? Hvis delingen af undervisningsmaterialer bliver et centralt element i at drive skole?

En række udfordringer

Så åbner der sig, ifølge Morten Rosenmeier, en række problemstillinger, som lærere og diverse myndigheder bør være opmærksomme på.

»For det første er der det helt grundlæggende spørgsmål om, hvem der har ophavsret til materialet - eller hvem der alternativt deler den. Det skal naturligvis afklares. Her er udgangspunktet, at lærerne har ophavsretten til eget materiale. Hvis man vil ændre på det, skal man til forhandlingsbordet«, siger han.

Det spørgsmål kompliceres især, hvis kommunen bestemmer, at lærerne skal dele undervisningsforløb.

»Der ligger et smadderspændende tilbud om vidensdeling, som mange lærere uden tvivl vil gå ind i med glæde, men man kan ikke beordre lærerne til at dele deres undervisningsforløb, hvis der deri ligger en frasigelse af ophavsretten. Det vil være et brud på både ophavs- og ansættelsesretten«, siger han.

Flere kommuner og skoler afsøger i øjeblikket mulighederne for at indgå aftaler med lærerne om, at dele af ophavsretten til lærerproducerede undervisningsforløb helt eller delvist overgår til arbejdsgiveren. Det kan man sådan set godt forstå, mener Morten Rosenmeier.

»Det er vigtigt at understrege, at lærerne ikke behøver at løbe skrigende væk fra det her, men det er en helt ny situation, så det er vigtigt, at der også bliver indgået helt nye aftaler. Man kan for eksempel aftale, at lærerne kompenseres, eller indgå særaftaler om områder, man mener, der skal gælde noget særligt for«, siger han.

»Aftaler om ophavsretten til undervisningsmateriale er faktisk også gode for lærerne, fordi de ellers risikerer at krænke deres kollegers ophavsret. Men på den anden side er det vigtigt, at aftalerne bliver skruet sammen på en ordentlig måde. Lærerne bør ikke give slip på al deres ophavsret, men kun den del af den, skolerne har brug for«, påpeger Morten Rosenmeier.

Endelig er der den udfordring, at meget undervisningsmateriale er opstået ved, at en lærer har udviklet det gennem sin undervisning - men ofte også i sin fritid - og derefter gået til et forlag, der har udgivet det.

»Hvis læreren inden da har fraskrevet sig copyright til materialet, vil denne praksis stoppe. Og hvem skal vurdere, om man har udviklet materialet i sin arbejds- eller fritid«, spørger Morten Rosenmeier.

DLF opmærksom på problemerne

I DLF er man i gang med et større udredningsarbejde omkring den nye dagsorden på området.

»Vi er i gang med at kigge på hele problemfeltet omkring læringsplatformene. Vi er opmærksomme på de her problemer og er i fuld gang med at undersøge dem til bunds, men også at beskrive dem for kredsene«, siger formand for uddannelsesudvalget i DLF Bjørn Hansen.

I KL skriver afdelingschef Hanne Bak Lumholt i en mail til Folkeskolen:

»I KL arbejder vi ihærdigt på at gøre kommunerne parate til at arbejde med læringsplatforme. Vi har naturligvis stor fokus på, hvordan deling af materialer kommer til at ske, og hvordan lærernes arbejde og skolen ændrer sig, når lærerne som en naturlig del af arbejdet fremover vil udveksle digitale læremidler og læringsforløb. Regler om ophavsret skal overholdes, men stiller sig ifølge KL ikke i vejen for deling af forløb og materialer«.