Tysklærerforeningen for grundskolen

Blog

Robotter som tysklærere

Fagre nye verden er på trapperne i Tyskland. Flygtningebørn, der skal lære tysk, forventes undervist af robotter som supplement til den daglige undervisning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

#Fil 1

Tyskbloggen

På Tyskbloggen blogger på skift medlemmer af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Skal man tro Deutsche Welle (deutschewelle.de), har forskere ved universitetet i Bielefeld i Tyskland udviklet robotten ”Nao”, der skal hjælpe flygtningebørn med at lære tysk.

Stefan Klopp, der er ekspert i kunstig intelligens  ved Bielefeld Universitet,  mener, at robotterne vil kunne benyttes som ekstra støtte i den daglige undervisning, så der gives individuel undervisning.

Ideen til robotterne er oprindelig udviklet i Japan, hvor man har indhøstet gode erfaringer.

Nao vil efter sigende ved hjælp af kamera, mikrofoner og programmering via tablet kunne indrettes, så de bliver i stand til at give sproglig støtte især visuel til børn i 4-5 års alderen. Robotten, der ligner en lille dukke, skal kunne interagere  med barnet. Kunstig intelligens og programmering skal kunne føre til, at børn hjælpes, så de bliver bedre til at tilegne sig tysk.

Forsøget er i sin vorden. Det igangsættes inden for de næste 18 måneder, og forsøgsperioden er foreløbig 3 år.

Dette er ikke en tidlig aprilsnar, men mon ikke der vil gå nogle år inden det bliver et supplement til den daglige tyskundervisning i Danmark?