Pisa-forsker: Andelen af dårlige læsere i Pisa er konstant
Grænsen for, hvornår man i Pisa-undersøgelsen er en dårlig læser eller en 'funktionel analfabet', som det er blevet kaldt, er et rent statistisk snit. Der vil altid ligge cirka 18 procent elever under grænsen, siger en af Pisas egne statistikere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Af grunde, der... ikke henter næring fra daglige undervisningsplaner og trinmål lægges snittet altså ved elevscoreværdien 407, en værdi der internationalt fører til at cirka 22 procent af alle eleverne på verdensplan befinder sig under 407, dvs. på eller under 'niveau 1' som det kaldes", skriver professor Peter Allerup i sit oplæg til den høring om Pisa-undersøgelsen, som Folketingets uddannelsesudvalg og Teknologirådet holder på mandag.
"Hvordan det tilsvarende tal, cirka 17 procent for Danmark, kan vække så stor uro som tilfældet er, er lidt af en gåde - faktisk har Danmark jo en mindre hyppighed af 'niveau 1'-læsere end gennemsnitligt på verdensplan", skriver Peter Allerup og tilføjer, at hvis man fastholder at normere Pisa-skalaerne på samme måde for hver undersøgelse, så vil Pisa-scoren 407 til stadighed blive snitpunkt for de cirka 18 procent dårligst scorende elever.
"Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at en elev på Pisa-midtpunktet 500 på læseskalaen har cirka 64 procent af sine besvarelser rigtige, mens den udskældte 'funktionelle analfabet' med en Pisa-score på under 407 har cirka 42 procent af sine besvarelser rigtige. Forskellen på en dagligdags procentskala mellem den middeldygtige og den katastrofalt svage læser kan altså karakteriseres som forskellen mellem 'lidt over halvdelen rigtig' og 'lidt under halvdelen rigtigt' - noget der på en almindelig 13-skala næppe ville føre til så kategoriske overskrifter".
