Selvom Frank Jensen i sidste uge var ude at sige, at København ikke vil pege på, hvor pengene til regeringens omprioriteringsbidrag skal findes, tvivler skolepolitikerne på, at det får betydning for størrelsen på skolernes regning.

Frank Jensen sår tvivl om enorme skolebesparelser

Hvor dybt skal sparekniven føres mod de københavnske skoler de næste fire år? Det tør politikerne ikke svare på, efter overborgmester Frank Jensen i sidste uge bragede frem med en melding om, at han ikke vil føre kniven, når pengene til regeringens omprioriteringsbidrag skal findes.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var ellers en ret så sikker børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev, som for præcist to uger siden i et indlæg i Politiken skrev, at kommunen har en "bunden" opgave fra regeringen, som vil føre til besparelser på op mod en milliard kroner på børne- og ungdomsområdet.

Men efter et møde i kommunens økonomiudvalg i sidste uge, var tonen en anden fra overborgmester Frank Jensen. Her nægtede han, at kommunen selv ville pege på, hvor den ene procent til regeringens omprioriteringsbidrag skal findes. Efterfølgende fulgte både KL's formand Martin Dam og Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler trop.

Derfor er det nu uvist, hvor mange penge skolerne i København må vinke farvel til de næste fire år. Det fortæller næstformand i Børne- og Ungdomsudvalget Gorm Anker Gunnarsen fra Enhedslisten.

Har Pia Allerslev været for hurtig på aftrækkeren?

"Det har hun da helt klart. Hun har sagt, at noget er en bunden opgave, inden vi har bundet os til den. Man kan også godt mærke på hende, at hun er lidt ærgerlig over det", siger han. 

Omprioritering: Så mange lærerstillinger kan ryge i din kommune

Han bemærker, at børne- og ungdomsborgmesteren selv var med til at stemme for Socialdemokraternes forslag om ikke at udpege besparelserne endnu.

"Hun har i første omgang signaleret, at hun vil betragte det som en bunden opgave. Det har hun så tydeligvis ændret på, når hun har stemt for økonomiudvalgets afvisning af at bede forvaltningerne om at udmønte omprioriteringsbidraget", lyder det fra Gorm Anker Gunnarsen.

Han roser dog Pia Allerslev for at lægge op til en åben debat om de besparelser, som omprioriteringsbidraget kan ende med at føre til.

Otte lærere kan ryge på hver skole

Forvaltningen præsenterede tilbage i december bud på, hvordan kommunen kan finde 930 millioner kroner på børne- og ungdomsområdet, som er det beløb, regningen kan ende op i med omprioriteringsbidraget. Ifølge Politiken blev der peget på, at pengene eksempelvis kan findes ved at skære otte lærerstillinger på hver af kommunens 60 folkeskoler. Det svarer til 480 stillinger ud af kommunens knap 3.500.

Omprioriteringsbidrag eller ej, er det sikkert, at der skal findes 120 millioner kroner på børne- og ungeområdet til kommunens interne effektivisering til næste år. Penge, som dog kan ende med at blive ført tilbage til nye indsatser på området.

KL: Regeringens omprioritering vil ramme skolerne

Regningen bliver dog væsentlig større, hvis regeringen fastholder sit krav om et omprioriteringsbidrag. Derfor kan skolerne langt fra ånde lettet op, lyder det fra det Tommy Petersen fra Radikal Venstre.

"Besparelserne er ikke aflyst. Det skal man ikke tro. Vi har ikke boykottet regeringen sådan, som man har kunnet læse det i medierne. Vi har udskudt at identificere, hvor besparelserne skal komme fra, indtil der har været yderligere forhandlinger. Men vi skal nok alle sammen forvente, at hvis regeringen vil  have en procent i besparelse, så skal vi finde en procent til dem. Så Pia Allerslev er mest på den rigtige side", siger Tommy Petersen.

Forslag om at fjerne besparelser blev nedstemt

Han sidder ligesom Pia Allerslev også i kommunens økonomiudvalg, og her foreslog Radikale Venstre ved mødet i sidste uge, at børne- og ungdomsområdet skulle fratages kommunens interne effektiviseringer. Det blev dog stemt ned af samtlige partier.

"Det, synes jeg, er meget ærgerligt. I København har vi en kæmpe opgave i og med, at vi ligger en god bid under landsgennemsnittet i alle vores karakterer i folkeskolen. Vi har også stadig noget flugt til privatskolerne, og så stor vi jo stadig med en stor opgave med at få folkeskolereformen til at lykkes", siger han.

DF: Pengene skal blive i det kommunale system

Det er regeringen og Dansk Folkeparti, der står bag omprioriteringsbidraget. Men Dansk Folkepartis medlem af børne- og ungdomsudvalget i København Henrik Svendsen vil ikke pege på, hvem af de to borgmestre der har den bedste sag.

"Lige nu vil jeg ikke forholde mig til, hvad Frank Jensen har sagt, eller hvad Pia Allerslev har sagt. På nuværende tidspunkt ved vi ikke, hvordan det lander. Og der er jo formentlig nogle af de her penge, der kommer retur til kommunerne, hvis der bliver tale om et omprioriteringsbidrag", siger han.

DF: Ender formentlig med at koste varme hænder

Hvor meget skolerne skal spare de næste fire år, vil han ikke komme med et bud på. Han håber på, at besparelserne ikke vil ramme de varme hænder, men han erkender, at det bliver svært.

"Hvor stort tallet vil jeg ikke forholde mig til, før jeg har set det sort på hvidt. Jeg synes grundlæggende, at det er et meget, meget stort beløb at finde på børne- og ungdomsområdet. Og jeg har da også meget svært ved at se, at vi kan undgå at skære på de varme hænder, men jeg ser det nødigt".

Med omprioriteringsbidraget skal landets kommuner samlet spare 2,4 milliarder kroner hvert år fra 2016-2019. Sidste år indgik regeringen og KL en aftale om, at kommunerne i år får 1,9 milliarder retur af det beløb.

Fælles front mod velfærdsbesparelser, som kan ramme skolen hårdt

Regeringen og KL mødes til maj for at forhandle kommunernes økonomi for 2017.

Powered by Labrador CMS