Splittelse om overbygningsskole

Planerne om en overbygningsskole truer med at vende op og ned på skolestrukturen i Ry Kommune

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Er det vigtigt, at skoler har elever fra børnehave- til afgangsklasse? Mange lærere og forældre i Ry Kommune siger ja, mens politikerne er mest tilbøjelige til at sige nej. Resultatet af politikernes tilbøjelighed kan blive, at kommunen får en overbygningsskole, der samler alle de ældste elever.

Historien tager sin begyndelse i Nordvestjylland, hvor et af medlemmerne i Rys børn- og ungeudvalg, Jonna Grønver, Venstre, gik i skole.

Hendes barndomsskole stoppede ved syvende klasse. Herefter gik hun på den lokale privatskole, sådan som traditionen var i området. Opdelingen af skoleforløbet fungerede godt, og det kom hun i tanke om, da hun sammen med sine udvalgskolleger i begyndelsen af 1997 fik forelagt en befolkningsprognose, der viste, at der i løbet af fåår skulle være plads til 200 flere børn i Ry Kommunes skoler.

- Tilvæksten sker i Ry, og da byens skole, Mølleskolen, ikke kan rumme så mange flere elever, bliver vi nødt til at finde på noget andet. Vi har overvejet at bygge en ny skole med elever på alle klassetrin, men efter min mening vil det være ulig billigere og bedre at bygge en overbygningsskole, hvor vi får fine faglokaler, og hvor driften bliver billigere, fortæller Jonna Grønver.

Flotte liniefagstilbud

Efter at politikerne havde været på besøg på Jonna Grønvers gamle skole, følte de sig overbevist om, at en overbygningsskole også var sagen i Ry. Det foreslog de derfor kommunens borgere.

Da kommunens skoleforvaltning ikke har nogen ansatte med tilstrækkelig viden om skoleforhold, måtte udvalget hente hjælp fra en skoledirektør fra en anden kommune, der udarbejdede en rapport om, hvordan skolestrukturen burde være. Men rapporten pegede på flere forskellige løsningsmuligheder, så der kunne politikerne ikke hente megen støtte.

Det kunne de heller ikke i de svar, som de fik i løbet af høringsfasen. Det viste sig nemlig, at de pædagogiske råd og skolebestyrelserne ved flere af kommunens fem skoler var imod planerne om en overbygningsskole. På en enkelt, Knudsøskolen, kunne man godt se det positive i planerne. De kunne forhindre, at der blev bygget en ny hel skole i Ry, som ville true Knudsøskolen.

- Det kan ikke udelukkes, at det vil gå sådan, siger John Salling, skoleinspektør ved Knudsøskolen.

- Men det væsentligste for os er, at en overbygningsskole giver de unge mulighed for at starte i et nyt miljø i stedet for som nu, hvor de skal ind i nogle integrerede enheder, og at man på den måde vil kunne give dem nogle flotte liniefagstilbud, siger John Salling.

Mølleskolen vil miste sine ældste klasser, hvis planerne bliver ført ud i livet. Skolens tillidsrepræsentant Tove Bennetzen ser det som noget meget væsentligt, at man har hele skoleforløb.

- Vi foreslår, at man bygger en ny hel skole og lader Mølleskolen beholde sine ældste klasser. Hvad er det, en overbygningsskole har at tilbyde, som vi ikke har, spørger hun.

Ikke en chance

Også tillidsrepræsentant Klaus Brandt på Låsby Skole frygter for skolens overbygning:

- Hvis der bliver oprettet en overbygningsskole i Ry, er vi 100 procent sikre på, at vi får nedlagt vores overbygning, selvom vi i første omgang får lov til at beholde den, siger han.

1997 var valgår, og da valgdagen nærmede sig, besluttede børn- og ungeudvalget at vente med at fastlægge skolestrukturen, til et nyt udvalg var nedsat. Det viste sig at være en god ide for modstanderne af planerne om en overbygningsskole. Udvalgsformand Magna Søndergaard, Socialdemokratiet, er nemlig efter valget begyndt at tænke i andre baner.

- Efterhånden er jeg ikke så begejstret for en overbygningsskole. Tilbage på de øvrige skoler bliver en meget stor koncentration af mindre børn, siger hun.

Magna Søndergaard har en tredje model i tankerne, som hun mener skal ind i debatten. I stedet for at bygge en ny skole i Ry, kan man udbygge Knudsøskolen, så den bliver en tosporet skole. En del af eleverne fra Ry kan så gå der.

For at være sikre i deres sag, har politikerne i Ry for anden gang sendt skolestrukturen til høring, og fristen for at svare udløber først i slutningen af marts.

Jan Kaare er freelancejournalist