Når Lina Fuglheim underviser i engelsk i 1.a taler hun udelukkende engelsk.

Engelsklærers bedste råd til undervisning af de yngste

Tal engelsk fra starten, brug mimik og undgå grammatik, er nogle af engelsklærer Lina Fuglheims bedste råd, når 1. klasseeleverne skal prøve kræfter med det engelske. Lina Fuglheim underviser 1.a i engelsk på Kildevangens Skole i Holbæk Kommune. Hun har fem års erfaring med den tidlige sprogstart, da kommunen allerede inden reformen havde heldagsskole og derfor plads til engelsk på skemaet.

Publiceret

Lina Fuglheims syv bedste råd tilengelsk i 1.klasse

  •      Brug engelsk som undervisningssprog fra dagét.
  •      Brug masser af mimik, gestik, billeder ogrealia som            støtte for diteget sprog.
  •      Skift aktivitet ofte (af hensyn tilelevernes                       koncentrationsniveau).
  •      Brug autentiske sange, historier,film.
  •      Brug aktiviteter, der inddrager elevernesfysiske                 deltagelse.
  •      Undervis ikke i grammatik.
  •      Gør det sjovt at lære sproget.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Eleverne i 1.klasse møder op med en stor interesse for sproget. De vil det rigtig gerne, og jeg synes, det er et stort privilegie at introducere eleverne til deres første fremmedsprog," siger engelsklærer Lina Fuglheim.

Lina Fuglheim, der også er medlem af det engelske fagudvalg i Sproglærerforeningen, er glad for, at eleverne har engelsk fra 1.klasse, og hun har rigtig gode erfaringer med den tidlige sprogstart i faget

Eleverne har kun 45 minutters engelsk på skoleskemaet, så det er vigtigt for hende, at eleverne får en god oplevelse:

"Jeg har kun eleverne i en lektion om ugen, så det skal være en time, de glæder sig til. Dampen skal holdes oppe, og undervisningen være præget af sjov og leg". 

 

Taler aldrig dansk i engelsktimerne

En af Lina Fuglheims helt store kæpheste er, at hun kun vil tale engelsk i undervisningen. Det har hun konsekvent overholdt, så eleverne var i lang tid overbevist om, at hun ikke kunne tale dansk.

"I en emneuge efter efterårsferien hørte de mig tale dansk med nogle elever, men indtil da troede eleverne, at jeg ikke kunne andet end engelsk. De tænker ikke over, at jeg forstå hvad de siger, når de stiller spørgsmål på dansk, så længe jeg bare svarer på engelsk," siger hun.

"Det stiller til gengæld store krav til hvordan jeg bruger sproget. Jeg er nødt til at gøre meget ud af min mimik og gestik.".

Derudover bruger hun ofte billeder som illustration og lader eleverne forklare for hinanden, hvis de er i tvivl om instrukserne.  

Frygtløshed og temposkift med Rudolf i 1. klasse 

Har selv indsamlet undervisningsmateriale

Da Lina Fuglheim startede med at undervise 1.klasserne i engelsk for fem år siden, var der ikke meget dansk materiale til rådighed. Hun besluttede sig derfor for selv at skaffe og producere undervisningsmaterialet:

"Jeg har ikke noget bogsystem og går meget ind for at bruge autentiske tekster i undervisningen, så jeg har brugt rigtig mange timer på at indsamle sange, film, lege, historier og andet materiale. Det var heldigvis før reformen, hvor jeg havde bedre tid".  

Hun har samlet en google drev-mappe med materialet, som hun gerne deler med andre interesserede engelsklærere, så så mange som muligt kan få glæde af det. Se linket til højre for artiklen.

 

Forældre kan læse med på blog

For Lina Fuglheim er forældrekontakten rigtig vigtig. Blandt andet derfor har hun oprettet sin egen blog, som hun jævnligt opdaterer med billeder og andet fra undervisningen. På den måde kan forældrene følge med i, hvad deres børn lærer i engelsktimerne.

Lina Fuglheim bruger også platformen til at linke til film, spil eller historier, så eleverne kan øve det engelske sammen med forældrene.

"Eleverne får ikke lektier for, men jeg kan mærke, at mange øver og genser små øvelser fra undervisningen derhjemme. Forældrene vil gerne følge med og opdateres, så det har været en stor succes," fortæller engelsklæreren.

Se eventuelt linket til bloggen til højre for artiklen. 

Læs mere

Lina Fuglheims mappe med undevisningsmateriale

Lina Fuglheims blog Engelsk i 1.a